Sagsbehandler til Totalforsvarsarkivet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en person med god erfaring og sans for detaljer, som værdsætter at håndtere egne opgaver i et miljø, hvor to dage sjældent er ens?

Så er du muligvis vores nye medarbejder i Totalforsvarsarkivet.


Om os

Totalforsvarsarkivet er en del af Forsvarsministeriets Personalestyrelse og er fysisk placeret i Karup. Vi opbevarer alle papirbaserede stamdata og fysiske helbredsposer på alt personale, der enten er ansat, eller har været ansat i Forsvaret. Dette gælder for både de civile og de militære personalekategorier.

Vedligeholdelsen af arkivet varetages af 2 civile sagsbehandlere samt 2 assistenter. Ud over at sørge for at stampapirer på tidligere ansatte kommer på plads, servicerer vi Forsvarets Myndigheder og enheder med at finde stampapirer frem i forbindelse med genansættelse af en tidligere ansat eller i forbindelse med personalesager.

Vi behandler også henvendelser fra borgere, der tidligere har været ansat i Forsvaret og som har behov for dokumentation fra tidligere ansættelser, uddannelser, udsendelser, sejltid med mere. Her udfærdiges en bekræftelse til borgeren.

Herudover er en af arkivets vigtigste opgaver, i rollen som arbejdsgiver, at besvare henvendelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i verserende sager samt besvarelse af henvendelser om aktindsigt i personalepapirer fra borgere og andre interessenter.

Til dagligt holder vi til på Flyvestation Karup, i smukke omgivelser tæt på skov og kun et par hundrede meter fra Kragsø. Få meter fra kontorvinduerne ses et rigt fugleliv samt harer og råvildt.


Om stillingen

Som vores nye kollega i Totalforsvarsarkivet, er du sammen med teamet med til at repræsentere Forsvaret og Totalforsvarsarkivet i mange henseender. Hos os lever vi i høj grad op til Personalestyrelsens strategi om at være anerkendt for at være løsningsorienterede, imødekommende, hurtige og professionelle.

Dine opgaver vil fortrinsvis være besvarelse af henvendelser fra tidligere ansætte, udfærdigelse af dokumentation, screening af ansatte og tidligere ansatte i forbindelse med ansøgninger om uddannelser eller genansættelser.

Arbejdet vil, kort fortalt, ud over de nævnte opgaver, være at indgå i teamet og støtte i løsningen af de mange opgaver i den daglige drift og andre administrative opgaver. Samt naturligvis deltage i forbindelse med fælles opgaver og projekter.

Du vil indgå i et team, hvor synergi, samarbejde og gensidig respekt i en behagelig omgangstone, er en vigtig del af hverdagen. Alle er indstillet på at arbejde i en flad struktur, hvor man træder til, hvor det er vigtigt i forhold til evner og færdigheder.


Om dig

Vi forventer at du har en kontoruddannelse inden for offentlig administration, eller anden relevant kontoruddannelse, gerne suppleret med erfaring fra tidligere ansættelsesforhold.

Vi værdsætter erfaring inden for området af sagsbehandling i offentlige institutioner, herunder administrationsopgaver og behandling af personsager.

Du er rutineret i arbejdet med SAP DeMars, WorkZone og MS Office pakken.
Du har desuden stor forståelse for GDPR og efterlevelsen af denne forordning.

Du udviser en stor villighed til at bistå dem, som du kommer i kontakt med til daglig. Du tager initiativ, håndterer opgaver med overblik og viser engagement i forhold til dine egne opgaver samt gruppens.

Du udviser en fin fornemmelse for social dynamik og har evnen til at forstå andre menneskers perspektiver. Du evner at lytte til andre mennesker og kan bringe flere forskellige perspektiver i spil – og derved opnå resultater, der er med til at styrke enhedens opgaveløsning.



Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefsergent
Jesper Helgesø, leder af Totalforsvarsarkivet på telefon 728 19566.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 7281 9521.

Ansøgningsfristen er den 1. april 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 16.

Ansættelsen er pr. 1. maj 2024 eller efter aftale.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013232

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet