Overassistent ØKO Strategisk Transport

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at styre Forsvarets økonomi? Har du mod på at arbejde med økonomistyring i en af de mest komplekse styrelser i den danske stat? Er du engageret, fagligt dygtig og god til at samarbejde? Så er du måske den vi søger.

Som ansat hos os, vil du komme til at arbejde sammen med en masse skarpe kollegaer, der controller og styrer økonomien på tværs af hele organisationen.


Om os

Forsvarskommandoens Økonomidivision en del af Forsvarsministeriets Departement og har ansvaret for, at Forsvarets underlagte myndigheder og stabes økonomi bliver forvaltet på bedst mulige måde, med henblik på at skabe mest muligt forsvar for pengene.

Økonomidivisionen leverer rettidig og værdiskabende økonomisk rådgivning til alle niveauer af Forsvaret – fra forligsaftaler og internationale missioner til budgetter, forbrugsopfølgning og prognosticering af løn og øvrig drift.

Vi har den nødvendige sammensætning af økonomisk og militær faglighed, således at vores rådgivning medvirker til, at Forsvaret får mest muligt operativ effekt for pengene.

Således har Økonomidivisionen også et økonomielement ved Joint Movement and Transportation Organization (JMTO) i Karup. Økonomielementet består af en elementleder og to økonomimedarbejdere der samarbejder med alle chefer og sektioner inden for JMTO myndighedsområde.

Økonomielementets overordnede opgave er at levere værdiskabende, økonomisk rådgivning for de budgetansvarlige chefer. Et af målene for elementet er bl.a. at skabe forudsætningerne for, at de operative enheder får mest mulig operativ effekt for pengene. En forudsætning for dette er, at økonomielementet i sin helhed har en solid økonomifaglighed, en god forståelse for opgaveløsningen og ikke mindst besidder de personlige kompetencer, der skal til for at kunne rådgive de budgetansvarlige chefer.


Om stillingen

Stillingen stiller krav til at kunne håndtere et selvstændigt ansvarsområde. Du vil som økonomimedarbejder få til opgave, at være økonomisk rådgiver for nogle af de budgetansvarlige chefer ved myndighederne. Det er et ansvarsfuldt job.

Din dagligdag vil bestå af økonomifaglige opgaver som bl.a. at taste og vedligeholde budgetter i SAP, oprette ordrenumre, klargøre fakturaer i workflow, opfølgning på gennemførte aktiviteter og på omkostningsregnskabet samt håndtere ledelsesinformation til økonomidivisionen.

Hertil er det vigtigt, at du følger aktivt med i myndighedernes aktivitetsplanlægning, så du får forudsætningerne for at kunne analysere konsekvenserne og levere værdiskabende rådgivning. I dagligdagen vil du samarbejde med staben i JMTO og ved Økonomidivisionen i Karup.

Hverdagen er præget af et agilt arbejdsmiljø, hvor opgaver skal løses i takt med at de opstår. Omgangstonen er fri og uformel, og der lægges vægt på et godt samarbejde, såvel internt i JMTO, som med alle underlagte chefer og enheder. Der er gode muligheder for, efter aftale, at arbejde hjemmefra.

Aktuelt omfatter opgaverne:
-Sagsbehandling vedrørende myndighedernes budgetter og økonomi, herunder økonomi i forhold til udarbejdelse af Ledelsesinformation samt opdatere myndighedernes budget i SAP.
-Støtte i forbindelse med udarbejdelse af aktiviteters beregninger ved myndighederne.
-Kontrol og validering af udarbejdede aktivitetsberegninger for myndighederne.
-Forestå controlling af myndighedernes budget og forbrug.
-Rådgivning på baggrund af økonomiske analyser og udarbejdede prognoser til budgetansvarlig chef med henblik på optimal udnyttelse af økonomiske midler.
-Artskontering af faktura (Brobizz, Molslinjen og Seb-kort).
-Disponering jf. prokuramatrix.
-Øvrige ad hoc opgaver.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og prioriterer, at der er fornuftig balance mellem arbejde og privatliv. Du kan forvente få rejsedage i løbet af året og periodiske spidsbelastninger. Du refererer i det daglige til elementlederen.


Om dig

Du er kontoruddannet med interesse for økonomistyring.
Vi forventer, at du kan komme bag om myndighedernes økonomi og derigennem skabe værdi for de budgetansvarlige chefer. Det indebærer i sin helhed tre hovedkompetencer:

Forretningsforståelse:
-Du har – eller er interesseret i at få – en god forståelse for den strategiske transports opgaver og drivkraft. En god forretningsforståelse er afgørende for at forstå de chefer, du skal levere økonomistyring og rådgivning til.

Økonomiforståelse:
- Du har et godt kendskab til økonomi i Forsvaret, herunder anvendelsen af SAP, Business Objects og Excel. Hvis du har erfaring med forvaltning og/eller administration er det bestemt også en fordel for dit daglige virke.

Personlige kompetencer:
- Analyse og kommunikation er to vigtige kompetencer, som vil blive vægtet højt. Analyseevnerne skal du bruge til at komme bag om tallene i chefernes økonomi; og kommunikationen skal du bruge proaktivt og samarbejdsorienteret, for at skabe værdien for cheferne. Hertil er du også resultatorienteret, ordentlig og forstår at opbygge tillid. En stilling som økonomimedarbejder i Økonomidivisionen indebærer, at du skal levere skræddersyede økonomiløsninger for de chefer, du rådgiver – under hensyntagen til Forsvarets overordnede krav og behov.

Det kræver helhedsforståelse - og til tider evnen til at kunne navigere i to roller.


Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængig af kvalifikationer og kompetencer vil der være mulighed for at forhandle tillæg i overensstemmelse med de stillede krav og dine kvalifikationer.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Dit daglige tjenestested er Herningvej 30, 7470 Karup J


KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kaptajn Søren Bakbøl på 28198908 eller Kontorchef Michael Jacob Olesen, telefon 25511836.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR konsulent Rikke Frandsen ved ForsvarsministerietsPersonalestyrelse på telefon
32 66 57 36
Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgning”.

Ansøgningsfristen er den 08-06-2023 og ansættelsessamtaler forventes afholdt 13-06-2023. Stillingen er til besættelse 01-08-2023.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Økonomiafdeling ved VFK, Herningvej 30, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183350&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838573

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet