Medarbejder til uddannelses- og studieadministration i Sektionen for Erhvervsrettet konstabeluddannelse (EKU) ved Hærkommandoen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig, at være med til at give Hærens konstabler i kamptropperne en faglært uddannelse, hvor dit bidrag skal have fokus på uddannelsesadministrative processer, drift og vedligeholdelse af systemer, processer og datakvalitet?
Så er her en ny spændende og udfordrende stilling for den rette kandidat.


Om os

EKU er et forligsprojekt, der gennemføres ved Hærens fire kamptropsregimenter på fem forskellige tjenestesteder. Dele af EKU udvikles, implementeres og gennemføres i samarbejde med civile erhvervsskoler.
EKU vil, når uddannelsen er færdigudviklet, være en formel anerkendt erhvervsrettet uddannelse, der er studie- og erhvervskompetencegivende både inden- og uden for Forsvaret.

EKU sektionen er en sektion under Hærkommandoen. Sektionen består af dygtige og dedikerede militære- og civile ansatte. Vi bestræber os på høj faglighed, at have et godt humør samt en uformel omgangstone.
Sektionens prioriterede opgaver er at udvikle, implementere og administrere EKU i ram-men af Hærens uddannelsesportefølje.


Om stillingen

I denne stilling skal du have særlig fokus på uddannelsesadministration, administrative processer, systemer og datakvalitet fx evalueringsdata, der er knyttet op på et formelt uddannelsesforløb både internt og eksternt. Det betyder, at du skal arbejde tæt sammen med nærmeste foresatte i forhold til vores eksterne leverandører, som er civile erhvervsskoler og vore militære uddannelsesenheder i kamptropperne. Endvidere skal du arbejde sammen med Forsvarsakademiet omkring Forsvarets Learning Managementsystem (LMS) system Moodle.

Det er ønskeligt, at du har rigtig god flair for it og datakvalitet samt digitaliseringsprocesser, som både ”håndværkeren”, men også i forhold til systemforståelse.
Du vil have fast tjenestested i Karup. Stillingen giver dog mulighed for ad hoc hjemmearbejdsdage i koordination med din foresatte og resten af elementet.

Dine primære arbejdsopgaver:
• Du bliver ansvarlig for korrekt uddannelses- og elevadministration i de forskellige interne og eksterne systemer.
• Du bliver ansvarlig for at vedligeholde både systemer, processer og data.
• Administrativ- og it system-støtte ved de løbende uddannelsesevalueringer
• Du vil være vores kontaktperson i forhold til uddannelsesadministration.
• Du skal støtte vores decentrale medarbejdere ved de fem tjenestesteder med uddannelsesadministration.

Dine øvrige arbejdsopgaver:
• Du skal bidrage til den fortsatte udvikling, implementering og drift af EKU.
• Du skal bidrage, ved behov, til generel EKU kommunikation, herunder repræsentere EKU i forskellige fora, herunder konferencer, messer, netværk, underudvalg etc.
• Du skal bidrage til udvikling af digitale administrative processer for EKU ved EKU Sektionen.


Om dig

Det er vigtigt, at du har en helhedsorienteret forståelse af uddannelses- og elevadministration samt forståelse for behovet for korrekte uddannelsesdata i relation til uddannelsen af den enkelte konstabel.

Derfor er det vigtigt, at du trives godt med digitale-, administrative processer og har god forståelse for datakvalitet.

Du skal være indstillet på at indgå i et nyt projekt, der ikke er færdigudviklet, hvor der skal bruges energi og tid til at få tingene til at lykkes.
Du kan arbejde målrettet og systematisk, selvstændigt såvel som i team med administrative procedurer og processer.
Du har let ved at indgå relationer og samtidig god til at samarbejde med andre.
Du skal være indstillet på at anvende online kommunikationssystemer i forbindelse med dit arbejde, det kunne fx være Teams, Zoom eller BigBlueButton.
Hvis du ikke har alle kompetencer inden for teknologi eller systemer, vil vi sørge for oplæring og/eller sende dig på kurser, så du bliver fortrolig med de værktøjer, du skal bruge for at kunne løse dine opgaver.

Uddannelseskrav:
• Du er kaptajn/Kaptajnløjtnant.
• Det er et ufravigeligt krav, at du kan anvende MS Office, Word, PPTX, Excel og Outlook minimum på brugerniveau.

Kendskab til følgende vil være ønskeligt:
• Kendskab til offentlig forvaltning og administration.
• Studieadministration og journalisering.
• SAP/DeMars HR- og Uddannelsesmoduler.
• GDPR på brugerniveau.
• Anvendelse af ESDH WorkZone.
• Viden om erhvervsuddannelser (EUD).
• Viden om evaluerings- og kvalitetssikringssystem.
• Digitaliseringsprocesser.
• Administrative processer relateret til onlinelæring/E-læring.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen og elementet, hvor stillingen er placeret, er du vel-kommen til at kontakte seniorsergent Kim Lønstrup Kristensen, som er Elementleder af Studieadministrationen på tlf.: 8171 1574, mail: fko-h-g74d@mil.dk
Vil du vide noget om pilotprojektet og uddannelsens faglige opbygning og indhold, er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Marianne Ørup, mail: fko-h-g74b@mil.dk eller på telefon; 2568 3100
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.

Ansøgningsfristen er den 3. december 2023. Vi holder løbende samtaler. Ansættelse er pr. 1. februar 2024.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940421

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet