BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du blik og interesse for sagsbehandling, planlægning, analyseopgaver, processer og styring, så kan Flyverkommandoen tilbyde dig et spændende og indflydelsesrigt job som sagsbehandler i ressourceplanlægningssektionen. Du kommer til at arbejde i et dynamisk miljø tæt på centrale beslutningsprocesser, hvor du vil få indblik i den korte, såvel som langsigtede planlægningsproces i Flyvevåbnet.
Om os
Flyverkommandoen er foresat for Flyvevåbnets niveau III myndigheder og indgår som del af Forsvarskommandoen. Flyverkommandoen er organiseret med tre divisioner, hvor Ressourceplanlægningssektionen er én af tre sektioner i Planlægningsafdelingen, der er en del af Planlægnings- og Styringsdivisionen.
Det er Ressourceplanlægningssektionens vigtigst opgave at etablere det styringsmæssige grundlag for planlægning og prioritering af opgaver og ressourcer på kort og langt sigt. Dette sker med henblik på at skabe det bedst mulige grundlag for Flyvevåbnets myndigheders opstilling og indsættelse af kapaciteter. Planlægningen udøves blandt andet gennem sektionens udarbejdelse af flerårsplaner for myndighederne og Flyvevåbnets Handlingsprogram.
Om stillingen
Det primære fokus i stillingen vil være som Flyvevåbnets koordinator og sagsbehandler for en række områder, hvoraf de primære er DeMars, SAP 4/HANA, Flyvevåbnets omkostningsregnskab, brændstofforbrug (klimaregnskab), ledelsesinformationsrapportering, samt forespørgsler fra Rigsrevisionen og Forsvarsministeriets Interne Revision (FIR).
Stillingen er desuden Flyverkommandoens kontaktpunkt og sagsbehandler for Flyvevåbnets Administrative Fællesskab. Kontaktfladerne i stillingen spænder bredt med samarbejde både internt med Flyverkommandoens afdelinger, med Flyvevåbnets myndigheder, men også uden for Flyvevåbnet med fx Forsvarets Materiel- og indkøbsstyrelse og Forsvarets Ejendomsstyrelse.
Stillingen bidrager også til sektionens øvrige opgaver, hvor Forsvarskommandoens økonomidivision er den primære kontaktflade til understøttelse af styring og koordination omkring forligsprojekter.
Som koordinator og sagsbehandler for et større område, er det bl.a. stillingens opgave at indhente input fra Flyvevåbnets myndigheder, analysere data og udfærdige beslutningsoplæg til chefniveauet.
Stillingen er præget af stor variation i opgaverne og med mange forskellige kontaktflader. En del af stillingsindholdet indebærer således også deltagelse i diverse arbejdsgrupper og projekter som Flyverkommandoens repræsentant i arbejdet.
Om dig
Du er analytisk stærkt, formulerer dig godt i skrift og tale og du har nysgerrighed og interesse for at arbejde med planlægning, styring og koordination. Det er ønskeligt, at du har erfaring med sagsbehandling i Forsvaret, herunder udarbejdelse af sagsoplæg, datagrundlag og rapporter til understøttelse af beslutningsoplæg og prioriteringer.
Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med planlægning og ressourcestyring i en stab. Du skal kunne arbejde på tværs af faglige områder og have et godt øje for helhedsperspektivet med tilhørende konsekvenser og muligheder.
Sektionen er en lille og meget specialiseret sektion, hvorfor det forventes, at du kan foretage selvstædig sagsbehandling og er klar til at sagsbehandle med korte terminer.
Som person forventer vi, at du er engageret, udadvendt og arbejder struktureret med et godt fokus på helhedsorientering.
Det er vigtigt, at du er i besiddelse af gode samarbejdsmæssige og sociale egenskaber, idet de interne som eksterne relationer er vigtige for sektionens arbejdsgrundlag.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten)
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef KN Kathrine Herbsleb på 24665160, eller afdelingschef OL Mads P. Pindstofte på 61137027.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.
Ansøgningsfristen er den 1.oktober 2023 og samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2023.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185647&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907720