Viborg deltager i landsdækkende test af varslingssystemer med sirener og mobilalarmer

Foto: Viborg Kommune.
dato

Viborg Kommune deltager i den landsdækkende test af varslingssystemer den første onsdag i maj, hvor både sirener og mobiltelefoner vil udsende en test-advarsel.

Den årlige testdag for varslingssystemet er fastsat til den 7. maj kl. 12.00. Formålet med testen er at sikre, at varslingskanalerne virker efter hensigten og at befolkningen kender betydningen af signalerne. Både sirener og mobiltelefoner vil derfor udsende en test-advarsel samtidig.

Sirenerne bruges af myndighederne til at advare om akutte og alvorlige katastrofer og ulykker. Under den kommende test behøver folk dog ikke foretage sig noget. Varslingssignalet vil bestå af en tone, der stiger hurtigt og falder langsomt, og gentages fire gange med en varighed på 45 sekunder. Afvarslingstonen vil være en lang tone, der også varer 45 sekunder.

Mobiltelefoner tilkoblet 4G eller 5G-netværk vil modtage en testadvarsel, der varer cirka 12 sekunder. Ønsker man at undgå test-advarslen på sin telefon, kan man enten sætte den i flytilstand eller slukke den og vente med at tænde den igen til kl. 12.20.

For yderligere information og for at lytte til varslingstonerne, kan man besøge Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Her findes også en kort video, der yderligere forklarer processen.

https://viborg.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder/kend-signalerne-naar-test-advarslen-lyder-den-7-maj/

Kilde: Viborg Kommune