Vagtholdsspecialist til A3 Wing Operationscenter ved Helicopter Wing i Karup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos A3 Wing Operationscenter (WOC) ved Helicopter Wing (HW) tilbyder vi et spændende job til en konstabel eller sergent, hvor du kan være med til at levere operativ effekt, og have med ledelse at gøre.

Om os

HW har en klar international profil og huser alle Forsvarets helikoptere. HW træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter. HW støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet, Politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste. Endvidere forestår HW basisuddannelse af piloter til Forsvaret.

Vi er konstant indsat og operationstempoet er generelt højt. Vi tror på at mangfoldighed, samarbejde på tværs af enheder og faglige skel, og ikke mindst en tryg fælles arbejdsplads skaber styrke i opgaveløsningen.

Du bliver derfor en del af et godt hold af engagerede kolleger, som i fællesskab løser opgaver med mening.

WOC bemander en døgnvagt der støtter de flyvende enheder 24/7 i udførelsen af de daglige operative opgaver forbundet med afvikling af wingens flyvevirksomhed og den generelle drift af det flyoperative område på Karup

Opgaver rammer med meget varierende varsel og fra mange forskellige myndigheder, interne som eksterne.

Der er mange forskelligartede opgaver i løbet af året, hvor det er A3 og WOC opgave at skabe overblik over igangværende og fremtidige operationer.

WOC skal desuden støtte de flyvende enheder og gæstende fly med indhentning af diplomatiske klareringer, tilladelser samt støtte med flyveplanlægning, herunder flyveplaner.


Om stillingen

Du skal kunne indgå i WOC som en del af vagtholdspersonalet og planlægge medvirke til at fastholde og udbygge gode relationer mellem de rekvirerende myndigheder og de flyvende enheder, så støtten bliver leveret så effektivt og professionelt som muligt.
Endvidere deltage i arbejdet med at skabe et velfungerende og effektivt team i WOC.

Du vil skulle håndtere signaler og flyveplaner med forskellige klassifikationer, og formidle dem videre til de rette modtagere.

Du skal desuden deltage som operations specialist ved indsættelse af HWs enheder i internationale operationer samt deltage i nationale og internationale øvelser som støtte til deltagende HW enheder.

Under øvelse og internationale operationer vil du udføre de samme opgaver som i WOC, derudover skal du kunne fungere som duty-ops specialist ved en operativ enhed under indsættelse, både nationalt og i internationale operationer.

Det er planen at du på sigt skal kunne fungere dem en del af Mission Manager rusten, når HW har udsendte ender.

Samt på sigt at kunne planlægge Host Nation Support (HNS) operative støtte til gæstende ender som kommer flyvende til Flyvestation Karup.

Under øvelse og internationale operationer vil du udføre de samme opgaver som i WOC, og derudover skal du kunne fungere som duty-ops specialist ved en operativ enhed under indsættelse, både nationalt og i internationale operationer.



Om dig

Hvis du er konstabel, laves der en uddannelsesaftale, således du efter gennemført sergentskole, udnævnes til sergent og over tid løse nogle af de ovenstående arbejdsopgaver som er i A3 regi, og som ikke løses af de andre operationsspecialister.

Du skal kunne arbejde selvstændigt, da det forventes som vagtholdsspecialist at kunne træffe selvstændige beslutninger.

Du skal i dit daglige arbejde fungere som en aktiv medspiller i det team, der i HW er bindeleddet mellem wingens flyvende enheder og de samarbejdspartnere der dagligt rekvirerer en effekt leveret af helikoptere eller T-17.
Det er derfor at foretrække, at du har indsigt i det operative miljø og dermed besidder kendskab til planlægning og udførelse af operationer på taktisk niveau.
Dette er dog ikke et krav.

Det er vigtigt, at du besidder gode egenskaber indenfor samarbejde og kommunikation, da du skal kunne indgå i mange forskellige relationer på forskellige niveauer.

Det er ønskeligt, at du har erfaring med X-post og flyveplaner. Derudover er det et krav, at du har bruger-kvalifikationer indenfor Outlook og Sharepoint, da det er sektionens foretrukne planlægningsværktøjer.

Du skal have, eller kunne, erhverve en godkendt og registreret helbreds- og tandundersøgelse samt grundvaccination.

Du skal have en godkendt træningstilstandsprøve, eller kunne gennemføre en sådan, da du er forpligtiget til, at deltage i internationale fredsskabende og fredsbevarende operationer efter behov.
Der lægges vægt på personlig og faglig udvikling, for herved at kunne støtte dine ambitioner og ønsker om kompetenceudvikling og evt. efteruddannelse.
Samt lægger vi i WOC, vægt på fleksibilitet, så familie og arbejdsliv er i harmoni.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre den relevante uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SSG Kim på telefon: 72 84 31 22.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 21. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 01. juni 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HELICOPTER WING KARUP
Helicopter Wing Karup har en klar international profil og huser alle forsvarets helikoptere og flyvevåbnets flysikringsstyrker.

Helicopter Wing Karup træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter.

Helicopter Wing Karup støtter hæren, søværnet, Rigspolitiet, politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste.

Endvidere forestår Helicopter Wing Karup basisuddannelse af piloter til forsvaret



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018194

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet