BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
”Skyggekrigen” er ikke noget vi ser i fjernsynet, og menneskeliv er noget vi redder!
Vi tilbyder ca. 12 dages arbejdsmåned, god fleksibilitet, mulighed for overnatning mellem vagterne og – ikke mindst – et meningsfuldt job ud over det sædvanlige!
Vil du være med til at redde mennesker og sikre, at Nordstream ikke gentager sig – så læs videre.
Om os
Søværnets Operationscenter er kernen i danske maritime operationer. Vi overvåger danske farvande døgnet rundt og har et tæt samarbejde med andre myndigheder om det maritime område.
I operationscenteret sidder Joint Rescue Coordination Center (JRCC), der redder menneskeliv, Maritime Assistance Service (MAS), der redder miljø og værdier, Lyngby Radio (LYRA), der sørger for kommunikationen med al skibstrafik i Danmark, og Farvandsovervågningen som du vil blive en del af, der holder styr på det særligt interessante i det martime domæne.
Vi er placeret på Flyvestation Karup.
Om stillingen
Som vagthavende befalingsmand Søværnet (LOPO) i NMOC bliver du ansvarlig for opbygningen af det maritime situationsbillede. Billedet er fundamentet for maritime operationer i Danmark, hvorfor både den militære og civile opgaveløsning står på skuldrene af dit arbejde.
Ud over billedopbygningsopgaven er du en del af JRCC, hvor du assistere vagthavende officer JRCC med forefaldende opgaver såsom opkald til/fra anmeldere, udkald af skibe, hjælp til disponering af enheder o.a. i forbindelse med eftersøgning og redningsopgaver; og med fornøden uddannelse og erfaring vil du på sigt selvstændigt kunne varetage koordinationen af søredningsopgaver.
Militærfagligt forventes LOPO at orientere sig bredt i signaltrafikken, øvelsesordre, klassificerede net og bidrager til briefinger, så du får et dybt indblik i opgaveløsningen i hele det danske Søværn og aktiviteterne i dansk interesseområde.
LOPO stillingen stiller krav til samarbejde og selvstændighed, og der er en fast kontakt til alle kapaciteter som bidrager til billedopbygning og suverænitetshåndhævdelse, herunder det maritime overvågningscenter i Frederikshavn, vore maritime indsatsenheder til søs samt interne og udenlandske samarbejdspartnere.
LOPO stillingen er døgnbemandet 365 dage om året, og vagterne er opdelt i dag- og nattevagter af 12 timers varighed.
Stillingen giver gode muligheder for at læse videre til næste højere niveau.
Om dig
Som person er du moden, hurtigt tænkende og selvstændig. Du er god til at samarbejde, både med dine kollegaer samt vores eksterne samarbejdspartnere. Du skal have en helhedsbevist indgangsvinkel til jobbet og have forståelse for, hvordan dine løsninger af opgaverne påvirker operationscentrets samlede opgaveløsning.
Da hverdagen i NMOC til tider kan være hektisk, er det vigtigt at du er god til at holde flere bolde i luften af gangen, samt ved hvornår du skal handle selvstændigt og hvornår du skal assistere.
Du skal helst have baggrund fra kampinformationslinjen, men dette er ikke et krav, og det er en fordel hvis du har erfaring fra sejlende og/eller anden tjeneste, hvor du har arbejdet med billedop-bygning.
Er du SG med potentiale til mere, så hører vi også gerne fra dig.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er klassificeret som M221 oversergent. Løn mv. er reguleret ved aftale mellem Forsvarsministeriets Personeltjeneste og Centralforeningen for Stampersonel (CS).
Afhængig af kompetencer og kvalifikationer vil der ved ansættelse være mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg.
Ved ansættelse flyttes dit faste tjenestested automatisk til Karup.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til NATO SECRET/HEMMELIGT.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af særlige vilkår. Dette betyder, at du blandt andet er forpligtiget til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer. Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte Leder af Farvandsovervågning ved NMOC, kaptajn Louise Ladegaard Jørgensen på +45 728 40274, e-mail; fko-sv-mcr01@mil.dk, eller Chefen for NMOC, orlogskaptajn Klaus Thing Rasmussen, på +45 728 40260 e-mail; fko-sv-chmc@mil.dk
Hvis du har spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarets Personeltjeneste HR-konsulent xxxxxxxxxxxxxxxxx
Ansøgning og ansøgningsfrist
Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er
ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184423&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874965