Vagthavende befalingsmand til Maritime Operationscenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”Skyggekrigen” er ikke noget vi ser i fjernsynet, og menneskeliv er noget vi redder!


Manchet
Vi tilbyder ca. 12 dages arbejdsmåned, god fleksibilitet, mulighed for overnatning mellem vagterne og – ikke mindst – et meningsfuldt job ud over det sædvanlige!
Vil du være med til at redde mennesker og sikre, at Nordstream ikke gentager sig – så læs videre.


Om os

Søværnets Operationscenter er kernen i danske maritime operationer. Vi overvåger danske farvande døgnet rundt og har et tæt samarbejde med andre myndigheder om det maritime område.
I operationscenteret sidder Joint Rescue Coordination Center (JRCC), der redder menneskeliv, Maritime Assistance Service (MAS), der redder miljø og værdier, Lyngby Radio (LYRA), der sørger for kommunikationen med al skibstrafik i Danmark, og Farvandsovervågningen som du vil blive en del af, der holder styr på det særligt interessante i det martime domæne.
Vi er placeret på Flyvestation Karup.


Om stillingen

Som vagthavende befalingsmand Søværnet (LOPO) i NMOC bliver du ansvarlig for opbygningen af det maritime situationsbillede. Billedet er fundamentet for maritime operationer i Danmark, hvorfor både den militære og civile opgaveløsning står på skuldrene af dit arbejde.
Ud over billedopbygningsopgaven er du en del af JRCC, hvor du assistere vagthavende officer JRCC med forefaldende opgaver såsom opkald til/fra anmeldere, udkald af skibe, hjælp til disponering af enheder o.a. i forbindelse med eftersøgning og redningsopgaver; og med fornøden uddannelse og erfaring vil du på sigt selvstændigt kunne varetage koordinationen af søredningsopgaver.
Militærfagligt forventes LOPO at orientere sig bredt i signaltrafikken, øvelsesordre, klassificerede net og bidrager til briefinger, så du får et dybt indblik i opgaveløsningen i hele det danske Søværn og aktiviteterne i dansk interesseområde.
LOPO stillingen stiller krav til samarbejde og selvstændighed, og der er en fast kontakt til alle kapaciteter som bidrager til billedopbygning og suverænitetshåndhævdelse, herunder det maritime overvågningscenter i Frederikshavn, vore maritime indsatsenheder til søs samt interne og udenlandske samarbejdspartnere.
LOPO stillingen er døgnbemandet 365 dage om året, og vagterne er opdelt i dag- og nattevagter af 12 timers varighed.


Om dig

Som person er du moden, hurtigt tænkende og selvstændig. Du er god til at samarbejde, både med dine kollegaer samt vores eksterne samarbejdspartnere. Du skal have en helhedsbevist indgangsvinkel til jobbet og have forståelse for, hvordan dine løsninger af opgaverne påvirker operationscentrets samlede opgaveløsning.
Da hverdagen i NMOC til tider kan være hektisk, er det vigtigt at du er god til at holde flere bolde i luften af gangen, samt ved hvornår du skal handle selvstændigt og hvornår du skal assistere.
Du skal helst have baggrund fra kampinformationslinjen, men dette er ikke et krav, og det er en fordel hvis du har erfaring fra sejlende og/eller anden tjeneste, hvor du har arbejdet med billedopbygning.
Er du OS med potentiale til mere, så hører vi også gerne fra dig.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte Leder af Farvandsovervågning ved NMOC, kaptajn Louise Ladegaard Jørgensen på +45 728 40274, e-mail; fko-sv-mcr01@mil.dk, eller Chefen for NMOC, orlogskaptajn Klaus Thing Rasmussen, på +45 728 40260 e-mail; fko-sv-chmc@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 31. august 2023 og samtaler afholdes løbende. Stillingen er til besættelse løbende.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184424&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874966

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet