BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til en spændende og udfordrende stilling, hvor du er daglig leder for vores Skærm-, Udrustning- og Nødudstyrsværksted (SUN) på Flyvestation Karup?
Om os
Den ledige stilling hører under Vedligeholdelsesområde Karup på Support Flights SUN-værksted, der består af et team på 15 dedikerede medarbejdere. På værkstedet håndterer vi alt redningsudstyr, der bliver brugt ved Helikopter Wing Karups eskadriller.
Vi er ansvarlige for pakning, eftersyn og vedligeholdelse af nødudstyr til alle helikoptertyper samt T17 fly ved Helikopter Wing Karup. Herudover yder vi støtte i forbindelse med nyudvikling og innovation af flyve- og nødudstyr.
Vedligeholdelsesdelen omfatter blandt andet sy- og limeopgaver i forskellige stof, plast og gummimaterialer samt arbejde på mindre elektriske og mekaniske systemer. Vi skal endvidere assistere i forbindelse med de flyvende enheders øvelsesaktivitet uden for normal arbejdstid.
Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.
Om stillingen
Som daglig leder vil du blive en del af et team på ca. 15 højtspecialiserede og dedikerede medarbejdere. Fokus er først og fremmest på flyvesikkerheden, og høje standarder for kvalitet er derfor en mærkesag for værkstedet. Du skal lede værkstedet, og derfor have daglig ansvar for opgaver i koordination med Vedligeholdelsesområde Karup ledelsesteam, Planlægningselementet og Eskadriller. Herunder administrative opgaver, arbejdsmiljøledelse og lignende.
Stillingen kræver at du både kan arbejde med mennesker og forstå de krævende sikkerhedstekniske aspekter af materiellet. ´
Derudover har du stor indflydelse på hvordan du planlægger dit arbejde for at få den højeste operative effekt ud af dig selv og værkstedet.
Om dig
Vi søger en moden og ansvarlig leder. Vi forventer, at du har en positiv indstilling og gode samarbejdsevner med fokus på kvalitet i dit og teamets opgaveløsning.
Du skal kunne indgå i og samarbejde med et team af kvalificerede teknikere ifm. det daglige arbejde, så dette gennemføres i et godt og sikkert miljø.
Vi forventer, at du er uddannet oversergent eller sergent med potentiale for udnævnelse til højre grad.
Du og er ansvarsbevidst, selvstændig, samt tillidsskabende, hvorfor du kan fremstå som rollemodel og kulturbærer.
Du har en teknisk forståelse og interesse for mekanik og har flair for planlægning, personaleledelse, samt ressourcestyring. Dertil har du har gode samarbejdsevner samt har fokus på helhedsorienteret udvikling og at du er i stand til at kommunikere på skrift og tale på engelsk. Du har et naturligt fokus på kvalitetssikring, løbende dokumentation og overholdelse af procedurer og gerne god erfaring med SAP/PM.
Vi ser gerne at du har kendskab til European Military Aviation Requirements (EMAR/DKMAR)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommanderende for Support Flight kaptajn Peter Lassen på telefon 72 84 27 07 eller mail FVT-V-AKSF01@MIL.DK eller SUN værkstedets nuværende leder oversergent Mikkel Bæch Lauritsen på telefon 21 41 73 19 eller mail FVT-V-AKSUV1@MIL.DK.
Har du spørgsmål til militær løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Johannes Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.
Ansøgningsfristen er den 10. marts 2024. Samtaler forventes at finde løbende med ansættelse snarest muligt.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og relevant uddannelsesdokumentation. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, skal du medbringe dem til en eventuel samtale.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en forretningsafdeling og en driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel, så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalt planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002379