BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at være Forsvarets kommende leder og primære sagsbehandler på opbygningen af Forsvarets kommende kontrolcentral samt støtte som operationsofficer og sagsbehandler i G3 i Hærkommandoen, skal du søge denne stilling.
Forsvarets kontrolcentral er forankret i Hærkommandoen, men en baggrund i Hæren er ikke nødvendig for at bestride stillingen.
Der kræves stor selvstændighed og evne til at koordinere og samarbejde med Forsvarets myndigheder samt kollegaer i andre stabe. Jobbet er samtidigt en særdeles god mulighed for at udvikle din helhedsforståelse og få indsigt i Forsvarets vilkår. Der er gode muligheder for at kombinere tjenesten med både hjemmearbejde og et eventuelt studie.
Om os
Forsvarets opgaver og vilkår tilpasser sig den sikkerhedspolitiske og samfundsmæssige udvikling, og vil derfor forandre sig over tid på samme måde vil opgaverne i stabene ved Forsvarskommandoen.
Med Forsvarets kontrolcentrals forankring under stab Hærkommando er nedenstående et udtryk for den arbejdsplads lederen vil indgå i til dagligt.
Staben er over for Chefen for Hærkommandoen ansvarlig for: Planlægning, gennemførelse, styring og kontrol af virksomheden i såvel Hærkommandoen som ved Hærkommandoens underlagte myndigheder. Stabens opgaver er kendetegnet ved at rumme mange modsatrettede krav, en høj kompleksitet samt tværgående forpligtelser. Det er et vilkår for ledelse i staben.
Ledelsespraksis i staben ved Hærkommandoen er funderet i Forsvarets ledelses- og værdigrundlag. Det betyder, at vi arbejder ud fra værdierne: troværdighed, tillid, åbenhed, selvstændighed og ansvarlighed, som beskrivende for den adfærd, vi ønsker afspejlet i vores opgaveløsning.
Hærkommandoen er organiseret med en flad G1-G8 struktur, en Kontrolsektion samt en Ledelsessektion til støtte for Hærens øverste ledelse.
Operationssektionen (G3) i Hærkommandoen varetager styrkegenereringsprocessene til Hærens bidrag til internationale- og nationale operationer samt beredskaber. Derudover varetager Operationssektionen ligeledes planlægning og gennemførelse af landmilitære indsættelser i Danmark samt bidrager til mange af Hærens øvrige driftsopgaver.
Herudover er operationssektionen ansvarlig for opbygningen af Forsvarets kommende kontrolcentral, som er under opbygning i Karup.
Operationssektionen er organiseret med en chef, der er oberstløjtnant, og syv operationsofficerer/sagsbehandlere i form af to majorer, fire kaptajner/majorer og én chefsergent.
Der lægges vægt på en uformel omgangstone og frihed under ansvar i opgaveløsningen.
Om stillingen
Du kommer til at arbejde som Forsvarskommandoens primære sagsbehandler i forhold til opbygningen af Forsvarets kommende kontrolcentral i Karup/Skrydstrup. Yderligere kommer du til at være Hærkommandoens repræsentant i forhold til andre kommandoer, styrelser og eksterne leverandører omkring udrulningen af Forsvarets koncept for Tilsyn og Bevogtning i hele Forsvarets koncernområde.
Når kontrolcentralen står klar, skal du virke som den daglige leder af et team på 22 medarbejdere, hvor der i døgndrift skal være to operatører og en vagtleder, der moniterer og reagerer på alle alarmer i hele Forsvarsministeriets koncernområde.
Afhængigt af din erfaring, vil du også i vekslende grad komme til at indgå i den nationale del af G3s daglige drift og vil her skulle bidrage til stabsarbejder i landdomænet, herunder medvirke til udarbejde af befalinger/FRAGO til undergivne, deltage i HKO vagtroste og løbende monitere igangværende nationale landoperationer.
Såfremt du har baggrund fra Søværnet eller Flyvevåbnet, vil din støtte til G3 primært vedrøre de værnsfælles indsættelser. Eksempelvis CIS og MP.
Dagligdagen i Operationssektionen er meget dynamisk, hvorfor der løbende vil skulle løses eller bidrages til diverse ad hoc opgaver, der ligger uden for den fastlagte opgavefordeling i sektionen. Stillingen stiller derfor krav om en høj grad af fleksibilitet og mental agilitet.
Du vil således på ad hoc basis skulle deltage i planlægnings- og mødeaktiviteter ved Operationsstaben og internt i Hæren omkring styrkegenerering til nuværende og fremtidige indsættelser internationalt. Du vil herigennem få indsigt i de militærstrategiske beslutningsprocesser og indblik i alle Hærens kapaciteter og vilkår.
Mange opgaver vil involvere Hærens øverste ledelse, hvorfor der forventes en høj grad af analytisk evne, helhedsforståelse og evne til skriftlig sagsfremstilling.
Der er også mulighed for, at du på sigt kan indgå i vagtordningen (tilkaldevagt), som vagthavende ved Hærkommandoens National Land Operativt Center (NLOC), der uden for daglig tjeneste modtager og behandler henvendelser vedrørende nationale operationer. Vagtordningen går på skift mellem sektionens syv operationsofficerer/sagsbehandlere, hvorfor du skal påregne tilkaldevagt af en uges varighed hver 7. uge med to timers tilkald.
Hverdagen i stillingen er meget fleksibel, og selvom du skal passe mødeaktivitet og lignende i Karup, så er der gode muligheder for at kombinere tjenesten med både hjemmearbejde og et eventuelt studie. Det er således ikke en hindring, hvis du har langt til Karup.
Om dig
Du er kaptajn eller major (322) med erfaring fra sikkerhedsverdenen. Det er også ønskeligt, at du har erfaring fra nationale operationer, gerne med tidligere tjeneste på enten et Hjemmeværnsdistrikt eller en Landsdelsregion.
Du har gode diplomatiske evner og formår at skabe gode relationer med både militært og civile ansatte i og uden for Forsvaret. Tidligere tjeneste på NIV I eller II er ønskeligt, men ikke noget ubetinget krav.
Dine kvalifikationer:
Krav:
- VUT-I/L, VUK eller Føringskursus.
Ønskeligt:
- Erfaring fra stabstjeneste.
- Erfaring fra nationale operationer.
- Erfaring fra sikkerhedsverdenen, gerne som sikkerhedsofficer på ansvar 4 eller højere.
- Forudgående tjeneste i internationale operationer.
- Evt. erfaring med vagtplanlægning eller kontinuerlig tjeneste.
Kompetencer:
- Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
- Du er samarbejdsorienteret.
- Du er grundig i dit arbejde.
- Du har fokus på at overholde terminer.
- Du trives i en omskiftelig hverdag.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Ved besættelse af stillingen efter ansøgning bortfalder nuværende personlige kvalifikationstillæg, men der vil i forbindelse med ansættelse være mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg/funktionstillæg.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Der er tale om en fast stilling med tjeneste i Karup.
KONTAKT OG ANSØGNING:
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt chefen for Operationssektionen (G3), OL Claus Asmussen Schmidt på telefon 24 65 54 95 og mail FKO-H-CHG3@fiin.dk, eller tidligere stillingsindehaver MJ Morten Nørsøller på telefon 61 20 28 63 og EFP-ESD-G701@fiin.dk.
Hvis du har spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Julie Kastoft-Christensen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 98 90 eller mail fps-juk@fiin.dk.
Ansøgningsfristen er den 16. september 2024. Der gennemføres forventeligt samtaler i uge 38/2024.
Stillingen ønskes besat fra 1. november 2024.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du opfordres til at vedlægge din seneste FOKUS som bilag til ansøgningen. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6106668