Udstyrstekniker til værkstedet for søredningsudstyr til Flyvestation Karup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du konstabel, eller har du som minimum aftjent værnepligt? Brænder du for håndværk og har lyst til at dygtiggøre dig indenfor et felt med høj prioritet ift. eskadrillernes operative kapacitet? Så er det dig vi søger til en stilling som skærme, udrustning og nødudstyrstekniker (SUN), der vedligeholder og udvikler kritisk materiel til de flyvende eskadriller.

Om os

Den ledige stilling hører under Vedligeholdelsesområde Karup på Support Flights SUN-værksted, der består af et team på 15 dedikerede medarbejdere. På værkstedet håndterer vi alt redningsudstyr, der bliver brugt ved Helikopter Wing Karups eskadriller. Vi er ansvarlige for pakning, eftersyn og vedligeholdelse af nødudstyr til alle helikoptertyper samt T17 fly ved Helikopter Wing Karup.

Vi skal endvidere assistere i forbindelse med de flyvende enheders øvelsesaktivitet uden for normal arbejdstid.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.

Om stillingen

Stillingen kræver, at du har en udviklet teknisk forståelse og kan sætte dig ind i tekniske problemstillinger. Du skal kunne håndtere en hverdag, hvor kvaliteten af arbejdet er i højsædet - i sidste ende handler det om menneskeliv! Med reference til lederen af værkstedet er hovedopgaverne indebære vedligeholdelse, eftersyn og tilpasning af vandtætte flyvedragter, redningsveste og dinghy, store redningsflåder, hjelme og øvelsesudstyr, flysæder, centrallåse og hoistrelæer, fastrope, bårer og harness.

Dertil vil du også skulle udføre Sy- og limopgaver, kontrol på Skærme, Udrustning og Nødudstyr (SUN) samt deltage som hjælper i forbindelse med Dinghy Drill og DUNKER træning.

Du vil modtage kurser og oplæring indenfor ovenstående opgaver.

Om dig

Du tilhører konstabelgruppen i forsvaret eller har som minimum tidligere aftjent din værnepligt. Hvis du er civil ansøger og alene har aftjent værnepligt, skal du til afprøvning i Jonstrup, hvor du skal gennemgå helbredsundersøgelse, psykolog samt Forsvarets fysiske basistest inden en evt. ansættelse.

Du er bevidst om, at det er den dygtige medarbejder, der lægger grundstenene for den operative opgaveløsning. Du kan lide at samarbejde med ligestillede, og du formår at løse en given opgave, både individuelt samt i teams.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversergent Mikkel Bæch Lauritsen mail FVT-V-AKSUV1@MIL.DK eller på telefon 21 41 73 19.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Johannes Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 31. januar 2024. Samtaler forventes afholdt løbende. Ansættelse ønskes snarest muligt efter fristens udløb.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden
beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958586

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet