BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at drive uddannelsen af Flyvevåbnets kommende officerer? Kan du se dig selv bidrage til udviklingen og driften af Flyvevåbnets officers- og sergentuddannelser? Hvis du har mod på at tage tørn for at få skabt et solidt fundament for Flyvevåbnet i fremtiden, skal du søge stillingen som koordinator ved Flyvevåbnets Officersskole placeret i Karup.
Om os
Flyvevåbnets Officersskole har ansvaret for at gennemføre sergent- og officersuddannelserne i Flyvevåbnet, og vi stræber efter at levere en operativ effekt gennem uddannelser, der er tidssvarende og understøtter Flyvevåbnets behov.
Flyvevåbnets Officersskole stræber efter at være en moderne og tilpasningsparat uddannelsesinstitution forankret i Flyvevåbnets traditioner og kulturer, hvilket sker i et tæt samarbejde med bl.a. Flyverkommandoen og sektioner/skoler inden for Forsvarsakademiet.
Flyvevåbnets Officersskole er to skoler i én myndighed, som organisatorisk er underlagt Forsvarsakademiet. Selvom Flyvevåbnets Officersskole er geografisk placeret både i Karup (Flyvevåbnets Sergentskole) og på Svanemøllen (Flyvevåbnets Officersskole) løser vi opgaverne i fællesskab.
Om stillingen
Som planlægger og koordinator ved Flyvevåbnets Officersskole vil du blive en del af sektionen for koordination, planlægning og rekruttering ved Flyvevåbnets Officersskole, hvor din primære opgave vil være at levere koordinations- og planlægningsmæssig støtte til den del af Uddannelsessektionen (FLOS), som er placeret sammen med Flyvevåbnets Sergentskole på Flyvestation Karup.
Du vil i samarbejde med holdofficererne have ansvaret for at koordinere og planlægge såvel officersbasisuddannelsen som løjtnantsuddannelserne i Flyvevåbnet.
Officersuddannelserne i Flyvevåbnet gennemføres i vid udstrækning ved Flyvevåbnets enheder og Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, hvilket betyder, at du som koordinator vil være i løbende dialog med andre myndigheder omkring driften af de igangværende uddannelser, men også at du vil være ansvarlig for at indgå aftaler omkring de efterfølgende forløb.
Herudover vil du bidrage til ad hoc administrative opgaver til støtte for den daglige drift.
Om dig
Du har en kontoruddannelse, hvor erfaring med opgaver af administrative og koordinationsmæssig karakter også en fordel.
Du behøver ikke at have erfaring fra det uddannelsesmæssige område. Det vil dog være en fordel, hvis du er god til at strukturere og koordinere arbejdsprocesser. Det forventes, at du i høj grad selv kan tilrettelægge din opgaveløsning, og at du udviser initiativ i forhold til koordination og formidling af information både internt såvel som eksternt. Det vil være en fordel, men ikke et krav hvis du har et bredt kendskab til Flyvevåbnets organisation og et godt netværk på tværs af Forsvarets myndigheder, da dette vil lette dit daglige arbejde.
Som person er du samarbejdsorienteret, åben, empatisk, pragmatisk samt besidder en veludviklet situationsfornemmelse. Du har gode kommunikative evner og rummer og ser styrken i forskellighed. Du kan se dig selv i et lille team, hvor det store fokus på kadetternes udvikling ikke står i vejen for vores egen og fælles udvikling. Et team, hvor vi prioriterer at investere i hinandens kompetenceudvikling i en travl og varieret hverdag.
Vi sætter stor pris på de personlige relationer på skolen, hvorfor der nogle gange om året gennemføres seminarer med alle ansatte. Du skal derfor forvente tjenesterejser indenlands.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kent Olesen Abrahamsen på mail FAK-FLOS-U04@fiin.dk eller på tlf. 72817937.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.
Ansøgningsfristen er den 6.marts 2024 og samtaler forventes gennemført herefter.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992459