Tilbage til søs: Bliv maskintekniker i Søværnets 1. Eskadre

dato

Savner du dagene i maskinen som maskingast ombord på et af Søværnets skibe, og overvejer du at vende tilbage til sejlende tjeneste, vil vi meget gerne høre fra dig.

Dette er ikke et traditionelt stillingsopslag. Det er en åben invitation til dialog til dig, der overvejer at vende tilbage – uden helt at vide hvordan.

Søværnet har lige nu et stort behov for erfarent maskinteknisk personel med maritim forståelse og tekniske kompetencer, som hurtigt vil kunne bidrage ombord på vores enheder. Har du tidligere gjort tjeneste i maskinen i en 1. Eskadre-enhed, kan din erfaring igen komme i spil i en meningsfuld og operativ hverdag.

1. Eskadre er en bærende del af Søværnets operative styrke og løser dagligt vigtige opgaver til søs, herunder overvågning, beredskab, suverænitetshåndhævelse samt patruljering og synlig dansk tilstedeværelse ved Grønland og Færøerne. Tjenesten indebærer sejladsperioder på op til seks uger, hvorefter friheder som udgangspunkt afvikles i de mellemliggende perioder. For mange skaber det en attraktiv balance mellem intens operativ tjeneste og længere sammenhængende friperioder hjemme.

I en tid, hvor beredskab, sikkerhed og tilstedeværelse til søs har stigende betydning, er det afgørende, at Søværnet står klar til at løse sine opgaver. Her kan erfarne tidligere medarbejdere gøre en væsentlig forskel fra første dag.

Uanset om du forlod Søværnet for nyligt eller for flere år siden, er du velkommen til at tage kontakt for en uforpligtende dialog om mulighederne for at vende tilbage.

Nogle gange starter det hele bare med en samtale. Vi håber derfor, at du vil overveje, om dit næste kapitel skal skrives til søs. Du er meget velkommen til at ringe, hvis du indledningsvis har lyst til en fortrolig og uformel dialog. Vi kan kontaktes på telefon: +45 41309711

Du må også meget gerne registrere din interesse via One-Entry

Vi håber, du vil tage det første skridt og kontakte os.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30-, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8e958f1d-7cba-46bf-932c-d346fb905956

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet