BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Air Control Wing går en teknisk meget spændende fremtid i møde, hvor flere materiel kapaciteter skal opdateres og erstatningsanskaffes med moderne og tidssvarende teknologi. Vi tilbyder dig muligheden for at komme med på denne rejse og få en høj grad af indflydelse på valg der skal træffes i processen.
Om os
Air Control Wing er en operativ enhed, der står for overvågning og kontrol med luftrummet. Den operative opgaveløsning er støttet af en dedikeret og stærk support- og logistikenhed, hvor specialiserede teams løser opgaver med alt lige fra sikkerhed og militær træning til vedligeholdelse og optimering af teknisk udstyr.
Du bliver en del af en mangfoldig familie bestående af passionerede kollegaer, der hver dag bidrager med engagement og et højt fagligt niveau. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, og vi tror på, at den enkelte kan gøre en stor forskel, men at vi sammen kan nå endnu mere.
I den logistiske stabssektion har vi fingeren på pulsen i f.t. alle Air Control Wings tekniske systemer, systemer der er fundamentale for luftrumsovervågning, som er Air Control Wings kerneopgave. Du bliver en del af et sagsbehandlerteam, hvor medarbejderne er karakteriseret ved at være kompetente og selvstændige og hvor vi løser pålagte og identificerede opgaver med stort ansvar.
I logistikafdelingen har vi fokus på at udvikle og kontinuerligt dygtiggøre os selv, vi har fokus på ledelsesvirket, samt at skabe et stærkt arbejdsfællesskab præget af tillid til hinanden og inddragelse af alle medarbejdere.
Om stillingen
Stillingen er en del af den logistiske stabssektion, som er beliggende på Flyvestation Karup. Sektionen dækker tilsammen alle materielkapaciteter ved Wingen. Sektionen sætter rammerne for Air Control Wings Logistics Groups arbejdsområder og anvendelse af myndighedens materielkapaciteter, herunder indgåelse i internt projektarbejde, samt med Flyverkommandoen og Forsvarsministeriets Materielstyrelse omkring nyanskaffelser og udfasning af materiel.
Stillingen er en teknisk sagsbehandler stilling, som har afgørende indflydelse på enhedens nuværende og fremtidige samlede opgaveløsning omkring luftovervågning, kontrol og indsættelse af fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum. Derudover bidrager den til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi.
Du vil få en afvekslende hverdag, hvor rammesættende opgaver inden for materielområdet fylder dagene, det kan f.eks. være doktrinudvikling, operationskoncepter, projektarbejde og materielfaglig sagsbehandling inden for det logistiske virke.
Du vil få mange samarbejdspartnere både internt i Wingen og med eksterne myndigheder, hvilket er centralt for sammenhængskraften og opgaveløsningen ved Air Control Wing. Kompetenceudvikling er i fokus og vil blive tilpasset dine nuværende forudsætninger.
Hos os er helheden på arbejdspladsen i fokus. Vi har fokus på trivsel i hverdagen, vi har lyst til at komme på arbejde og føler at vi gør en forskel. Vi forstår, at arbejdsliv og familieliv skal hænge sammen.
Om dig
Du har et positivt og fleksibelt mindset. Du er opsøgende i din tilgang til arbejdet og har en faglig lyst til at sætte dit præg på det logistiske område.
Det er en fordel, at du har erfaring inden for SAP-PM og dets funktionalitet, men det er ikke et krav. Ligeledes er projektledelse noget som du kommer til at bruge. Har du ikke projektlederuddannelse i forvejen, vil du få det som kompetenceudvikling.
Du er imødekommende og kommunikerer godt både skriftligt og mundtligt, og kan skabe forståelse og overblik i de sagsbehandlerområder, som du har ansvaret for. Du medinddrager de relevante bidragsydere i processerne og skaber åben dialog omkring de beslutninger, der skal træffes.
Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til af kontakte elementleder KN Danny Rathleff Christensen på tlf. 728 45420 eller mail acw-lss-001@mil.dk.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.
Ansøgningsfrist er 14. april 2024 og samtaler afholdes umiddelbart herefter.
Ansættelse er 01. juni 2024 eller snarest muligt.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011738