BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og bidrage til operativ drift, vedligeholdelse af helikoptere samt udvikle dig som mellemleder? Så har du nu muligheden for at blive en del af EH101 Maintenance Flight hos Vedligeholdelsesområde Karup.
Om os
Vi er et dedikeret hold, der arbejder med LINE Maintenance, operativ drift og understøttelse af Search and Rescue samt Taktisk Troppe Transport. Vores afdeling har en stærk kultur præget af sammenhold, faglig stolthed og hjælpsomhed. Vi sætter en ære i at levere kvalitet og bidrage til en samfundsvigtig opgave.
Om stillingen
Som mellemleder og flymekaniker i EH101 Maintenance Flight vil du have ansvar for personaleledelse, teknisk ledelse og samarbejde internt såvel som eksternt. Du vil anvende din viden som flymekaniker til at sikre operativ drift og løse opgaver efter gældende forskrifter. Stillingen giver dig mulighed for udvikling inden for ledelse, tekniske systemer og operativ drift. Du vil også have samarbejde med Eskadrille 722.
Vi tilbyder fleksibel arbejdstid og mulighed for øvelsesaktivitet som en del af stillingen.
Om dig
Du er sergent eller konstabel med ønske om at blive leder. Du er flymekaniker med relevant uddannelse og har du kendskab til helikoptere, er det en fordel men det er ikke et krav.
For at være succesfuld i stillingen er det vigtigt, at du på en ansvarsfuld og faglig måde kan bidrage til at levere helikoptere efter gældende forskrifter. Derudover forventer vi, at du kan bidrage til god ledelse og skabe gode vilkår for dine underordnede i enheden.
Hvis du har en passion for flymekanik og ønsker at være en del af et dedikeret team, der arbejder med samfundsvigtige opgaver, så er denne stilling hos EH101 Maintenance Flight noget for dig.
Tøv ikke med at søge stillingen og blive en del af vores team hos EH101 Maintenance Flight!
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen som har et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Flight Commander Mik Therkildsen telefon 72 84 34 61 eller mail FVT-V-AKE01@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 28. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Karup, Herningvej , 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6029115