Teamleder til Heden

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du holdspiller, kan du motivere - og er du handlekraftig på både den korte og lange bane - er du måske vores nye teamleder

Om jobbet
Som teamleder for distrikt Heden kommer du til at indgå i et ledelsesteam sammen med en distriktsleder og en anden teamleder. Sammen leder vi cirka 120 dygtige medarbejdere, der fagligt fordeler sig på sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ufaglærte medarbejdere.

Vi vægter holdspillet og samarbejdet i vores ledelsesteam højt. Sammen sætter vi den fælles ramme og retning for hele Heden.

I ledelsesteamet arbejder vi aktivt hver dag med at have fokus på at styrke relationerne mellem vores to indmødesteder Karup og Stoholm, og samtidig have fokus på det gode arbejdsmiljø, trivsel, og udvikling af den gode attraktive arbejdsplads.

Som teamleder skal du være med til at udvikle en moderne hjemmepleje, hvor velfærdsteknologi, agile løsninger og ressourcebevidsthed går hånd i hånd.

Det kalder på nærværende og synlig ledelse for medarbejderne
Som teamleder skal du kunne understøtte medarbejderne i at træffe selvstændige og meningsfulde beslutninger ind i kerneopgaven.

Vores kerneopgave er ”at samarbejde med borgeren om et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet”. Vi har stort fokus på at sætte det rigtige hold om borgeren, samt udvikle faglige kompetencer i forhold til opgaveløsningen.

Du skal være medvirkende til at skabe den lærende organisation, hvor vi dagligt undersøger og lærer af Best Practice.

Som teamleder kommer du til at stå for den daglige ledelse og drift ind i teamet. Du får medansvar for den faglige, administrative og økonomiske opgaveløsning i distriktet.

Om dig
Vi ønsker en teamleder som

  • har erfaring med ledelse
  • har kendskab til service og sundhedslov, overenskomst, arbejdstidsregler samt arbejdsmiljøloven
  • har en stærk ledelsesidentitet og er handlekraftig – vi skal mærke, at du vil det
  • er en holdspiller, der aktivt bidrager til vores ledelsesteam, som vi mødes i flere gange om ugen
  • tør, tage beslutninger og handler på opgaverne, så du ikke bliver en flaskehals - men samtidig koordinerer med dine nærmeste lederkollegaer
  • kan bevare overblikket i en travl og omskiftelig hverdag.
  • ønsker dialog og er mangfoldig i dit menneskesyn
  • kan kommunikere klart og tydeligt
  • har en sund humoristisk sans, godt humør, arbejdsglæde og engagement
  • hvis du ikke har en lederuddannelse, skal du have lyst til at påbegynde en inden for 1-2 år

Om os
Distrikt Heden har to indmødesteder, Karup og Stoholm og vi er en del af driftsområdet i Hjemmepleje og Hverdagsrehabilitering, som hører hjemme indenfor fagområdet Omsorg i Social, Sundhed og Omsorg. Omsorgsområdet beskæftiger i alt cirka 1300 medarbejdere fordelt på tre driftsområder og en myndighedsafdeling.

Om ledelse i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale. Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen på viborg.dk.

Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.

Løn og ansættelse
Tilpasset den overenskomst, der ansættes efter.

Samtaler
Ansøgningsfrist er 29. oktober 2023. Vi holder første samtalerunde torsdag den 2. november og anden samtalerunde mandag den 13. november 2023. Kandidater, der går videre til anden samtale, får lavet en personprofil inden anden samtale, mandag den 6.november 2023.

Få mere at vide
Læs mere om jobbet i den vedhæftede job- og kompetenceprofil:
se job og kompetenceprofil her

Du kan også læse mere om arbejdspladsen på viborg.dk.

Hvis du har spørgsmål om jobbet som teamleder, er du velkommen til at kontakte fungerende distriktsleder Birgitte Tollund Gert på telefon 41 71 92 77.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Distrikt Heden, Gl. Banevej, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921225

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet