Vil du indgå i den daglige drift indenfor struktur- og organisationsstyring? Vil du bidrage til udvikling af området, herunder udarbejde sagsoplæg og analyser? Vil du udarbejde, formidle og koordinere forvaltningsgrundlag og processer inden for strukturområdet i Flyvevåbnet?
Så søger vi en pragmatisk systematiker til stillingen som sagsbehandler i Flyverkommandoens Struktur-, Kultur- & Personelsektion på Flyvestation Karup.
OM OS
Flyverkommandoen er overordnet ansvarlig for styring af Flyvevåbnets planlægning og drift samt at sikre, at Flyvevåbnet leverer relevante, effektive og efterspurgte kapaciteter, nationalt som internationalt.
Struktur- Kultur- og Personelsektion er en del af Struktur-, Personel og Uddannelsesafdelingen og består af en sektionschef samt teams af specialiserede sagsbehandlere med alsidige og tværgående ansvarsområder relateret til Flyvevåbnets strategiske bemandingsudvikling.
Vores primære opgave er at forestå den strategiske bemandingsudvikling i Flyvevåbnet, og i tæt samarbejde med en lang række partnere sikre, at Flyvevåbnet kan tiltrække, rekruttere og motivere et tilstrækkeligt antal kompetente medarbejdere til vores uddannelser og stillinger.
Ved Flyverkommandoen har vi en kultur, hvor tanker og idéer udveksles frit for at fremme en høj kvalitet i opgaveløsningen. Vi understøtter et kreativt og konstruktivt samarbejdsmiljø, hvor mange opgaver løses af flere ressourcepersoner på tværs af sektioner og afdelinger.
I Flyvevåbnet anerkender vi, at alle er forskellige, og at vores behov varierer over tid. Derfor har vi udviklet en familiepolitik, som giver mulighed for at skabe fleksible og individuelle rammer for tilrettelæggelsen af arbejdslivet.
OM STILLINGEN
Flyvevåbnet står overfor en historisk vækst som følge af den pågående forligsmæssige og bemandingsmæssige udvikling i Forsvaret, hvilket stiller øgede krav til organisering af og overblik over Flyvevåbnets mange arbejdspladser.
Strukturteamet er ansvarlig for på den ene side at sikre synliggørelsen af Flyvevåbnets idealstruktur i DeMars, og på den anden side at tilsikre en fleksibel og optimal anvendelse af den aktuelle personelkadre.
Strukturteamet består i dag af en erfaren teamleder og to struktursagsbehandlere. Du vil således have gode muligheder for faglig sparring. Teamet arbejder endvidere tæt sammen med både Forsvarsstabens struktursektion og med de udførende strukturmedarbejdere ved Flyvevåbnets Administrative Fællesskab.
Som sagsbehandler får du til opgave at udvikle, opdatere og videreformidle det strukturelle forvaltningsgrundlag. Du vil hertil skulle videreudvikle de strukturelle processer og procedurer, som anvendes i Flyvevåbnet. Endvidere bliver du en vigtig del af den daglige drift i forbindelse med oprettelser, ændringer og nedlæggelse af stillinger og organisationsenheder.
Dine fokusområder vil være:
- Drift og vedligeholdelse af strukturområdet.
- Vejledning ifm. organisationsændringer.
- Forvaltningsgrundlag og -procedurer.
- Sikre datakvalitet og gennemføre controling.
- Støtte andre sagsbehandlere med datagrundlag.
- Sagsbehandling af strukturrelaterede emner.
- Gennemføre erfaringsmøder vedr. struktur (ERFA-møder).
- Udvikle og vedligeholde strukturteamets teamsite.
Hvis du ikke allerede har, så vil du med sikkerhed få en bred kontaktflade på tværs af Flyvevåbnet og Forsvarets myndigheder og styrelser.
Herudover tilbyder vi gode kolleger, fleksible arbejdstider og muligheden for at arbejde hjemmefra.
OM DIG
Vi forstiller os, at du har en relevant kontoruddannelse og/eller erfaringer fra lignende stilling. Du har ambitioner og lyst til at sætte dine kompetencer i spil for at udvikle styringen og driften på det strukturelle område i Flyvevåbnet.
Du besidder det høje faglige niveau og udsyn, det kræver at arbejde i Flyverkommandoen og for at kunne vejlede Flyvevåbnets myndigheder, chefer og ledere. Vi vægter både grundighed og kreativitet i vores opgaveløsning.
Du trives med at koordinere opgaver og have en stor kontaktflade, samt med at
være Flyverkommandoens repræsentant i forskellige mødefora.
Du er en teamplayer, har gode samarbejdsevner, kan arbejde selvstændigt og søger ny viden og brugbare løsninger på eget initiativ og finder det givende at omgås mange samarbejdspartnere på forskellige niveauer.
Stillingen vil til tider omfatte afholdelse af briefinger og/eller uddannelse for mindre forsamlinger.
Her indsættes gældende standardtekst for gældende funktionsniveau.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Dit daglige arbejdssted er Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Major Regin Bruun Kjeldbjerg tlf: 40226251
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Navn på tlf. XXXX
Ansøgningsfristen er den 31. maj 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse den 1. august 2026.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FLYVERKOMMANDOEN
Flyverkommandoen består overordnet af et National Air Operations Centre (NAOC), en Planlægningsdivision, en Kapacitetsdivision, Aviation Safty, og en Ledelsessektion.
Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, er ansvarlig for styrkeproduktion ved Flyvevåbnets enheder, og støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30-, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/41a62071-a0eb-463d-b7f4-f14a3ba88018