BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af at levere effekt i understøttelsen af Flyvevåbnets operative opgaveløsning og kan du se dig selv i en central rolle i forhold til at styre drift og udvikling af flyvevåbnets operationsstøttekapaciteter og uddannelser, så er stillingen som stabschef i Operations Group ved OSW noget for dig.
Om os
Operations Support Wing (OSW) er hjemmehørende på Flyvestation Karup og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Endvidere forestår OSW uddannelser i form af Flyvevåbnets Basisuddannelse, missionsforberedende uddannelse samt operationsstøtte-efteruddannelser.
OSW leverer desuden administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, og endelig varetager chefen for OSW garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.
Om Operations Group Staff:
Operations Group Staff (OA) er ansvarlig for styring, drift og udvikling af OSW operationsstøttekapaciteter, herunder indsættelser, uddannelse, træning, øvelser og logistik.
OA varetager sagsbehandling ift. OSW operative kapaciteter herunder planlægning og mission management i forbindelse med indsættelser, udvikling af beredskabsplaner, drift af operationscenter og sagsbehandling af OSW styringsgrundlag.
OA har ansvaret for styring, udvikling og koordination af OSW produktionsmål, herunder Flyvevåbnets Basisuddannelse og anden uddannelsesvirksomhed inden for operationsstøtteområdet til understøttelse af OSW såvel som eksterne myndigheder. OA forestår ligeledes planlægning, gennemførelse og kontrol af OSW interne øvelsesaktiviteter i relation til beredskabsplaner, operative procedurer og samvirke.
I OA håndteres endvidere den logistiske støtte samt den materielfaglige sagsbehandling i OSW.
Opgaverne løftes aktuelt af 20 kompetente og erfarne officerer, befalingsmænd og specialister, der er organiseret i fire elementer; A3 (Current OPS), A5 (Future OPS, Plans and Policy), A4.6 (Logistics and Communication) og A7 (Training, Exercise and Education).
Om stillingen
Som stabschef vil du indgå i et stærkt team i Operations Group bestående af fire eskadrillechefer og afdelingschefen (CH O) for hvem du også er stedfortræder.
Du har det direkte ledelsesansvar for stabens fire elementer og det daglige ansvar for koordination og tværgående opgaveløsning internt i staben samt mellem staben, eskadrillerne og Flyverkommandoen.
Som stabschef vil du have det koordinerende ansvar for den operative planlægningsproces i f.m. indsættelse af OSW kapaciteter i operativ opgaveløsning og til beredskaber. Endvidere ansvar for monitering og styring af OSW indsatte kapaciteter gennem OSW operationscenter.
Operationsstøtte og i særlig grad Force Protection er for øjeblikket i en rivende udvikling, hvor du vil befinde dig i en nøglefunktion ift. at drive sagsbehandlingen heraf gennem planlægnings- og styringsprocesser samt det kommende forligsarbejde.
OSW udgør et kompetencecenter på området og du vil få fingeren på pulsen i forhold til udviklingen og driften af Flyvevåbnets operationsstøttekapaciteter.
Du vil få ansvar at sikre udvikling og fremdrift i styrkelsen af OSW beredskabsplaner i regi af National Forsvarsplan og National Luftmilitær operationsplan.
Om dig
Du er major og du har gennemført Videreuddannelse for Ledere Trin II (VUT II/L) eller MMS.
Du har en bred indsigt i og forståelse for Flyvevåbnets opgaveløsning, herunder hvordan denne understøttes med operationsstøttekapaciteter. Det vil være til din fordel, hvis du har baggrund og erfaring som operationsstøtteofficer.
Du vil få en bred kontaktflade med myndigheder på tværs af Flyvevåbnet, Forsvaret og det civile beredskab, hvorfor der lægges vægt på en god helhedsforståelse, proaktivitet og evnen til at kommunikere, koordinere og samarbejde på tværs af myndigheder.
Du er en engageret og handlekraftig leder med stabserfaring, som kan se dig selv stå i spidsen for en relativt ung stab, som varetager et bredt spektrum af opgaver relateret til operationsstøtteområdet.
Du er selv god til at kommunikere og formulere dig på skrift og i tale, da du bl.a. har ansvaret for at staben levere præcise og fyldestgørende beslutningsoplæg til CH O og det øvrige chef-niveau i OSW samt til Flyverkommandoen.
Virkelyst og evnen til at samarbejde, koordinere og holde overblik anses som kernekompetencer, og det forventes, at du selvstændigt opsøger og løser opgaver, der falder inden for dit ansvarsområde.
Lad os høre fra dig, hvis du er klar på en spændende og udfordrende stilling, hvor du gøre en forskel i udviklingen af operationsstøtteområdet og i at bidrage til understøttelsen af Flyvevåbnets operationer og samtidig få en varieret hverdag med gode kolleger omkring dig.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oberstløjtnant Brian V. Brøgger på telefon 72 84 48 31, mobil 40 10 54 11 eller mail OSW-O-001@MIL.DK.
Du er også velkommen til at kontakte nuværende stillingsindehaver, major Maibritt Jensen på telefon 40 80 21 70.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.
Ansøgningsfristen er den 29. oktober 2023. Samtaler forventes afholdt løbende i forlængelse heraf. Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2024 eller snarest muligt derefter.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927749