Speciallæge eller erfaren: Deltidsstilling ved Infirmeri Midtjylland på Flyvestation Karup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du speciallæge eller klinisk meget erfaren, så er muligheden her for at få en stilling på deltid med ved Infirmeri Midtjylland på Flyvestation Karup.

Om os

På Infirmeri Midtjylland er vi 15 kollegaer i et tværfagligt team, som dækker en læge- og tandlægekonsultation for Forsvarets fastansatte og værnepligtige. Vi har en fri og uformel tone med respekt og tolerance for hinanden, ligesom vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og at løfte i flok på tværs af faggrupper.

Om stillingen

Vi er resultatorienterede og sætter en stor ære i at løse vores kerneopgaver, som er helbredsundersøgelser af fast personel, flyve- og dykkermedicinske undersøgelser, diverse attester, vaccinationer og konsultationer for værnepligtige og akutte skader/sygdom. mm. Som infirmeri i Forsvaret er vi en del af Forsvarets Sanitetskommando, og vi har også et tæt samarbejde med de 4 øvrige infirmerier.

Om dig

Du har lyst til at arbejde i militære rammer. Du bliver civilt ansat, men har forståelse for de specielle krav militæret stiller. Du er speciallæge, ikke nødvendigvis i almen medicin, eller klinisk meget erfaren læge. Du kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og har gode samarbejdsevner. Det kan være en fordel at have en pragmatisk tilgang til opgaven.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Yngre Læger for Læger i staten, jf. dennes bilag 2 ”Afdelingslæger”.

Arbejdstiden er 15 timer timer om ugen fordelt efter aftale med infirmerichefen.
Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1% af den pensionsgivende løn.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansøgning og kontakt
Vi beder dig om at søge stillingen via linket. Ansøgningsfristen er 23. juli 2024.

Samtaler gennemføres løbende. Besættelse af stillingen er 1. oktober 2024 eller efter nærmere aftale.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge ved Infirmeri Midtjylland, Vibeke Skjold Kruse, på telefon 72818131/91335765 eller mail: FSK-I-CHMJ@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 7281 9182.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Sanitetskommando
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og uddannelsescentrene Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082838

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet