BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med systemrammerne for den maritime nationale opgaveløsning, så er arbejdet hos os måske noget for dig. Arbejdet spænder vidt og lægger op til stor selvstændighed og ansvar.
Om os
Overvågnings- og Beredskabssektionen opretholder kompetencer inden for Søværnets internationale og nationale opgaver af militær og civilpræget karakter. Vi varetager Forsvarets interesser i maritime forhold, hvor Søværnets specielle kompetencer er grundlaget for Forsvarets interesser og opgaveløsning.
En stor del af vores arbejde omhandler operationalisering af Søværnets militære og civile plangrundlag. Vi er kompetencepersoner inden for anvendelse af overvågningssystemer til opbygning af maritim situationsbevidsthed og Søværnets opstilling af beredskab til at løse opgaver inden for redning af menneskeliv, miljø og værdier til søs.
Opgaverne medfører en stor berøringsflade og kræver tæt koordination med samarbejdspartnere inden for Forsvaret og i en bred vifte af samfundets øvrige beredskaber og myndigheder.
Vores hverdag er meget dynamisk – til tider hektisk - uanset om opgaven er af militær eller civilpræget karakter. Vi møder ofte opgaver, som trods kompleksitet skal løses med kort termin, men der er også perioder, hvor vi kan koncentrere os om at arbejde målrettet mod langsigtede strategiske målsætninger på vegne af Søværnet, Forsvaret og Danmark.
Vi står foran spændende opgaver med at implementere militære koncepter, definere det operative samspil mellem militære og civile informationssystemer samt projektarbejde som fx udviklingen af søredningstjenesten i Danmark.
Sektionen består af 18 militære og civile medarbejdere. Omgangstonen er uformel og vi går op i trivsel, arbejdsglæde og din personlige udvikling og har derfor en relativt stor tilstedeværelse i Karup, når vi ikke er tjenstligt forhindret. Den enkelte medarbejder har stort råderum inden for sit arbejdsområde og vi forventer selvstændighed og ansvarsfølelse.
Om stillingen
Stillingen er til besættelse snarest muligt. Du vil i stillingen være ansvarlig for at varetage og behandle sager i relation til systemrammerne for den nationale opgaveløsning i Søværnets Operationscenter med særlig fokus på søredningstjenesten; implementering, drift og udvikling af tekniske systemer samt deltagelse i diverse mødefora inden for disse sagsområder.
Dit job bliver ligeledes at bidrage til den daglige sagsbehandlingen inden for Søværnets Operationscenters kerneopgaver inden for ovennævnte områder.
Du vil ligeledes skulle indgå i vagttørn som Battle Watch Officer (døgnvagter) i Nationalt Maritimt Operationscenter sammen med 10-15 kollegaer.
Stillingen er karakteriseret ved stor personlig frihed og fleksibilitet med gode muligheder for hjemmearbejde og ses ligeledes forenelig med eventuelt videreuddannelsesforløb – eksempelvis VUK og MMS.
Om dig
Du er kaptajnløjtnant med bredt kendskab til Søværnets virke – særligt inden for søredning og generelle aktiviteter i den nationale opgaveløsning. Alternativt er du en erfaren premierløjtnant med ambitioner om at udvikle dig inden for stabsarbejdet. I så fald vil du efter en individuel vurdering samt godkendt uddannelsesaftale kunne tiltræde stillingen.
Du har gode kommunikative egenskaber - særligt på skrift, idet arbejdet findes med en stor berøringsflade til formelle besvarelser med videre, der kan have indflydelse på andre myndigheders opgaveløsning.
Du er velstruktureret og god til at planlægge dit arbejde samt er i stand til at omskifte fokus, når der uforudset bliver behov for at besvare henvendelser eller levere redegørelser i stort omfang.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Kontaktperson er næstkommanderende for Overvågning og Beredskabssektionen orlogskaptajn Torben Iversen, telefon 2287 8280 eller fko-sv-obnk@fiin.dk.
Alternativt leder af Overvågningselementet kaptajnløjtnant Mikael Bach, telefon 728 12064 eller fko-sv-ob201@fiin.dk.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.
Ansøgningsfristen er den 18. februar 2024. Jobsamtaler forventes afholdt løbende med henblik på besættelse af stillingen 1. marts 2024 eller snarest muligt derefter.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
"OM SØVÆRNSKOMMANDOEN - Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning."
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980379