Søværnskommandoen søger erfaren leder til styrkelse af militær sikkerhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Interesserer du dig for militær sikkerhed, og vil du bidrage aktivt i arbejdet med at styrke beskyttelsen af Søværnet og dets enheder nationalt såvel som internationalt?

Søværnskommandoen søger en sagsbehandler og leder af det militære sikkerhedselement, da vores nuværende medarbejder har valgt at søge nye udfordringer i Forsvaret.


Om os

Søværnet er i en rivende udvikling, det samme gør sig gældende inden for området militær sikkerhed. Du bliver en del af det militære sikkerhedselement, der i alt består af tre medarbejdere. Elementet løser en bred vifte af opgaver inden for militær sikkerhed, herunder direkte støtte til Chefen for Søværnskommandoen, næstkommanderende og stabschefen.

Som en del af Forsvarets militære sikkerhed beskæftiger det militære sikkerhedselement sig både med den forebyggende militære sikkerhedstjeneste, eftersynsvirket inden for hele den militære sikkerhedsopgaveportefølje, og med at skabe awareness omkring den militære sikkerhedstjeneste.

Det militære sikkerhedselement gennemfører sikkerhedseftersyn ved Søværnets myndigheder og enheder. Opgaverne udføres på vegne af Chefen for Søværnet og i tæt samarbejde med øvrige nationale samarbejdspartnere inden for det militære sikkerhedsområde.


Om stillingen

Dine primære arbejdsopgaver omhandler opgaver vedrørende militær sikkerhed i Søværnet. Hovedopgaverne består af gennemførelse af risikostyring, sikkerhedseftersyn og sagsbehandling inden for den forebyggende militære sikkerhedstjeneste. Som en del af arbejdet foretages vurderinger og analyser af efterretninger og trusselsvurderinger med henblik på at støtte udviklingen og derved understøtte Søværnets behov for fokus og forudseenhed inden for området militær sikkerhed. Du udarbejder sags- og beslutningsoplæg til Søværnets øverste ledelse vedrørende den militære sikkerhedstjeneste i Søværnet. Du bidrager til Chefen for Søværnets risikostyring inden for militær sikkerhed såvel nationalt som internationalt, når Søværnets enheder og medarbejdere er udsendt i international tjeneste. Du rådgiver og vejleder underlagte myndigheder i sager om militær sikkerhed.
Du vil ligeledes skulle fungere som daglig leder af elementets to medarbejdere, herunder sørge for koordination af elementets mangeartede opgaver.

Stillingen giver god mulighed for egen faglig fordybelse og udvikling. Tjenesten varierer over kontorarbejde, eftersynsvirksomhed, operativ opgaveløsning, beredskab og indsættelse i internationale operationer. Der må påregnes rejseaktivitet i forbindelse med stillingen, både nationalt og internationalt.


Om dig

Du er udnævnt orlogskaptajn eller major (M331) og har gennemført videreuddannelsestrin II, Master i Militære Studier (MMS) eller tilsvarende ækvivalerende uddannelse på master niveau. Er du kaptajnløjtnant (M321) og i gang med, eller optaget på MMS, er du ligeledes velkommen til at søge stillingen. Du vil i givet fald skulle indgå en uddannelsesaftale og vil bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har erfaring fra stabstjeneste på niveau I eller II, ligesom det vil være ønskeligt, hvis du har gennemført sikkerhedsofficerskursus, Forsvarets sikringskursus og kurser inden for IT sikkerhed. Det er en fordel, hvis du har en baggrund inden for den militære sikkerhedstjeneste, eksempelvis som sikkerhedsofficer. Du formår at omsætte din faglighed og viden til konkrete handlinger og brugbare løsninger. Du er velargumenteret og har en tilgang med baggrund i bestemmelser og procedurer, samt har øje for detaljen.
Du er en god kommunikator, besidder gennemslagskraft og har gode samarbejdsevner, da du kommer til at indgå i det store netværk, som behandler militær sikkerhed. Du trives i et dynamisk miljø. Du er analytisk og selvstændigt tænkende, danner dig hurtigt et overblik over omfattende sager og formår med udpræget helhedsforståelse hurtigt og sikkert at identificere de afgørende elementer.

Ved tiltrædelse i stillingen bliver der lagt en plan for et kompetenceudviklingsforløb. Forløbet omfatter nationale og eventuelt internationale kurser inden for fysisk sikkerhed. Du vil ligeledes få mulighed for at blive sidemandsoplært i stillingen.


Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Ledelsessekretariatet KK Brian Hvilshøj på telefon 23108890.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32 66 55 16.

Ansøgningsfristen er den 5. juli 2024. Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter med henblik på besættelse af stillingen 1. september 2024.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

"SØVÆRNSKOMMANDOEN - Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning."

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6070909

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet