BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Det er lige dig, vi står og mangler
Vi mangler en lærer til udskolingen i en fast fuldtids stilling hurtigst muligt. Hvis du kan indgå i vores fagteam med undervisningskompetence i dansk, tysk og engelsk, så er vi meget interesserede i at høre fra dig.
Karup skole er beliggende i den vestlige del af Viborg kommune i et aktiv lokalsamfund. Karup skole er en overbygningsskole fra 0. kl. – 9. kl. Vi har ca. 270 elever og et samlet personale på 28 ansatte.
Pædagogikken bygger på rummelighed og en anerkendende pædagogik. Der lægges vægt på et professionelt og engageret kollegialt samarbejde.
Vi lægger stor vægt på et højt fagligt niveau, elevernes trivsel og et godt skole-hjem-samarbejde.
Det er væsentligt:
- at du ser elevernes trivsel som afgørende for læring
- at du mestrer relations arbejde
- at du vægter et højt fagligt niveau, hvor den enkelte elev mødes på sin læringsbane
- at du ser elevinddragelse som en vigtig forudsætning for læring og progression
- at du ser forældre som en vigtig ressource
- at du har lyst og evner til at indgå i et konstruktivt og udviklende samarbejde i vores afdelings- og fagteams
- at du er fleksibel og omstillingsparat i en hverdag, som er præget af forandringer og mangfoldighed
- at du tør bringe dig selv i spil sammen med dine kollegaer
Du kan forvente:
- En flok fagligt og socialt stærke og engagerede kolleger.
- Børn, der står klar til at tage godt imod dig
- at børn og voksne kender hinanden på tværs af alder og klasser
- at blive en del af skolens faglige og pædagogiske samarbejde til gavn for elevernes læring.
Har du lyst til at blive en del af Karup skole og arbejde ud fra værdierne fællesskab, faglighed, respekt, ansvar og glæde er det dig vi ser frem til at høre fra.
Se eventuelt mere om skolen på hjemmesiden og Facebook.
Løn- og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Skoleleder Dorthe Nørgaard Stilling på tlf. 41 71 98 60, hvis du har uddybende spørgsmål, eller hvis du har lyst til at aflægge skolen et besøg.
Ansættelsessamtaler afholdes 25. september om eftermiddagen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Karup Skole, Genvej, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112446