BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af et engageret team, der støtter chefen for Hærkommandoen?
Vores nuværende sekretær har fundet nye muligheder fra den 1. september, vi søger derfor med meget kort varsel en rutineret, dygtig, serviceminded og engageret sekretær snarest muligt.
Er det dig, så skynd dig at sende en ansøgning.
Om os
Ledelsessektionen i Hærkommandoen er et engageret team på 14 faste medarbejdere, militære og civile. Vi løser en bred vifte af opgaver, alle med fokus på at støtte chefen for Hærkommandoen og den øverste ledelses aktiviteter.
Opgaverne omfatter i stort set alt, der sikrer, at chefen for Hærkommandoen sammen med den øverste ledelse har de allerbedste betingelser for at lede og føre Hæren.
Vi tilbyder en motiverende hverdag i en spændende, engageret og meget velfungerende ledelsessektion, hvor faglighed, sammenhold og humor spiller en stor rolle. Vores fokus er på at løse opgaverne, men også i muligt omfang at udvikle den enkeltes potentiale.
Om stillingen
Som sekretær for chefen, og herigennem en del af chefens forkontor, arbejder du tæt sammen med chefens øvrige nære medarbejdere, militærassistenten og adjudanten.
Dit daglige primære fokus vil være håndtering af praktik og formalia i relation til rammerne for chefens – og i nogen omfang næstkommanderendes – virke, herunder med fokus på kalenderhåndtering og mødeplanlægning i samarbejde med adjudanten og håndtering af post og personelsager i samarbejde med militærassistenten. Dine opgaver vil herudover i hovedtræk være:
• Praktik i forbindelse med gennemførelse af konferencer og større mødeaktiviteter, herunder blandt andet bestilling af lokaler, forplejning, anmeldelse af gæster m.m.
• Støtte til planlægning af chefens rejser i ind-og udland.
• Intern og ekstern koordination på chefens vegne.
• Praktik i forbindelse med parader/ceremoniel og anden repræsentation.
• Varetagelse af korrespondancer såvel på dansk som engelsk, herunder besvarelse, udsendelse af post og elektronisk arkivering.
Om dig
Du er kontoruddannet og har gerne praktisk erfaring fra en lignende stilling, og har stor rutine i brugen af Office pakken. Kendskab til brug af SAP, og Workzone vil være en stor fordel.
Du trives med frihed under ansvar og en høj grad af ejerskab. Tempoet er til tider meget højt, og det er derfor vigtigt at du er både stabil og professionel. Samtidig er du omstillingsparat og arbejder særdeles velstruktureret med sans for detaljen.
Du er serviceminded og udadvendt og du er velformuleret i skrift og tale på både dansk og engelsk.
Du skal arbejde tæt sammen med chefen for Hærkommandoen, hvilket fordrer en høj grad af personlig integritet, diskretion, autoritet og ansvarsfølelse.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for
kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende
fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for Ledelsessektionen, oberstløjtnant Kim Kristensen på tlf.: 41 32 02 31 eller ved militærassistenten, major Rasmus Carøe Christensen på tlf.: 40 32 84 18.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 32 66 50 36 eller på mail FPS-SMK@mil.dk
Ansøgningsfristen er den 3. september 2024 og vi forventer at gennemføre samtaler i Karup kort efter ansøgningsfristens udløb.
Stillingen søges besat hurtigst muligt.
OM HÆRKOMMANDOEN
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup. Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6100377