Skibsfører til Maritime Assistance Service i Søværnets Operationscenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Som vagtholdsleder ved Maritime Assistance Service i Nationalt Maritimt Operationscenter, får du et alsidigt job, hvor tjenesten og opgaverne fra dag til dag er foranderlige og til tider uforudsigelige.

Du vil blive udfordret i tanke og handling, og du kan være med til at gøre en forskel i overvågningen af danske farvande, i redning af menneskeliv, havmiljø og værdier.


Om os

Maritime Assistance Service er integreret i Nationalt Maritimt Operationscenter, som er en enhed i Søværnskommandoen. Nationalt Maritimt Operationscenter består derudover af en farvandsovervågningsdel, Redningscentral Danmark samt Lyngby Radio og har blandt andet ansvaret for indsættelse og koordination af Søværnets kapaciteter på den nationale scene, og er Danmarks centrale maritime kontaktpunkt.

Vi fungerer som et centralt maritimt bindeled mellem kyststaten Danmark og skibe i dansk farvand og havne. Vi er døgnbemandet og sikrer effektiv assistance og professionel støtte til skibe i forbindelse med kollisioner, grundstødninger, forureningsulykker m.v.

Vi assisterer maritime myndigheder med administrative spørgsmål samt andre relevante aktører i den maritime industri med eksempelvis tekniske havarier, kollisioner og grundstødninger. Håndtering af alarmer fra Ship Security Alert Systems på danske skibe varetages også af os.

Vi har en proaktiv tilgang til overvågning og et intensivt kendskab til normalbilledet for den maritime trafik. Der stilles krav til at vi som medarbejdere skal tænke ud af boksen og udvise initiativ. Vi indhenter oplysninger, vurderer og behandler dem sådan, at Nationalt Maritimt Operationscenter til stadighed har den størst mulige situationsbevidsthed.

Endelig er samarbejde på tværs af de døgnbemandede positioner en væsentlig faktor for at opgaven kan løses effektivt.


Om stillingen

Du deltager i udviklingen og løsningen af Forsvarets civile maritimt relaterede opgaver.

I samarbejde med Søværnskommandoens militære og civile sagsbehandlere og operatører deltager du i løsning af opgaver inden for sejladssikkerhed, forureningsbekæmpelse og farvandsovervågning og medvirker til at sikre at skibstrafikken overholder lovgivningen.

Der vil i stillingen være megen kontakt til andre maritime myndigheder i både ind - og udland. Der kan også forekomme andre typer opgaver.

Du medvirker gennem din viden og færdigheder til at opretholde vores beredskab. Gennem din personlige indsats medvirker du selv til, løbende udvikling af dig inden for dit funktionsområde.

Stillingen er en vagtgående stilling, hvor du indgår i en gruppe på i alt 8 kolleger, hvoraf en person er afsat til at gøre daglig tjeneste. På vagten har du ansvaret for Maritime Assistance Services del af opgaveløsningen, hvori du støttes af to operatører. Vagterne har en varighed af 12 timer og er delt op i dag og nat.

Om dig

Du er uddannet skibsfører og har mindst 3 års sejltid som styrmand/skibsfører. Du har gerne supplerende uddannelse i eller indgående kendskab til IT. Desuden er du god til engelsk.

Som person er du ansvarlig og selvstændig og god til at skabe samarbejdsrelationer både til dine kolleger og vores eksterne samarbejdspartnere.
Du har en helhedsorienteret indgangsvinkel til jobbet og forståelse for, hvordan løsningen af dine opgaver påvirker den samlede opgaveløsning.

En god gennemslagskraft i både skrift og tale er vigtig og du skal have evnen til at håndterer mange forskellige opgaver samtidig.

Idet du indgår i en vagttørn med 6 andre personer, er det vigtigt, at du har forståelse for, at der til tider kan opstå behov for, at du dækker en ekstravagt i andres fravær. Da hverdagen i operationsrummet til tider kan være travl, er det desuden vigtigt, at du har en god situationsfornemmelse og forståelsen for at balancere, hvornår du handler selvstændigt og hvornår du afventer/indhenter instruks.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Søfartens Ledere.

Den samlede løn er 42.488,62 kr. pr. måned, som er sat sammen af en basisløn på 36.045,42 kr. og et VTS-tillæg på 6.443,20 kr. (oktober 2023 niveau). I tillæg til lønnen er der variable ydelser for at gå vagter om natten og i weekender,

Der er mulighed for forhandling af et tillæg på baggrund af din erfaring og dine kvalifikationer.

Derudover er der tilknyttet en pensionsordning, hvoraf 12% er arbejdsgiverfinansieret og 6% er egenbetaling.

Dit daglige tjenestested ligger på Flyvestation Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte leder af Maritime Assistance service, Lars von Seelen på telefon 72 84 02 66 eller via mail; fko-sv-mcm01@mil.dk
Du kan også kontakte chefen for Søværnets Operationscenter, orlogskaptajn Klaus Thing Rasmussen på telefon 72 84 02 60 eller via mail; fko-sv-chmc@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 32 66 50 36 eller på FPS-SMK@mil.dk

Stillingen er på fuld tid (37 timer) og ønskes besat 1. maj 2024 eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er den 3. april 2024 og vi forventer at gennemføre samtaler umiddelbart herefter.

Du søger stillingen via linket på ”Job i Forsvaret”, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og skibsførerbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen samt et ledelsessekretariat. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011851

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet