BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du mod på at blive sektionschef, med ansvar for at lede en effektiv og sikker drift af Forsvarets kritiske infrastruktur og service, samt bidrage til at højne Forsvarets cyber- og informationssikkerhed? Her er muligheden for at afprøve dine ledelseskræfter og dine evner inden for IT drift og udvikling.
Om os
IT Operations er en nyoprettet afdeling i Forsvarets nye IT-organisation, der skal være med til at skabe det nye stærke fundament for effektiv levering af IT til alle Forsvarets ansatte.
Forsvaret indeholder en af landets største IT-virksomheder, der løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver. Vores mission er, at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden. Til støtte for dette, stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet. Vi skal både være effektive og samtidig levere gode, brugervenlige IT-tjenester til Forsvarets ansatte. Åbenhed, ærlighed og loyalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os.
Opbygningen af en solid IT organisation pågår lige nu, og du vil blive en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) Cyberdivisionen, hvor dine kolleger vil være både militære og civile.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på gennemsnitligt 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og relevante udfordringer.
Om stillingen
IT Operations afdelingen bestå at ca. 100 medarbejdere fordelt på seks sektioner.
Du vil som sektionschef for IT Operations Centeret, være ansvarlig for en sektion på ca. 25 medarbejdere, der er placeret i henholdsvis Karup og Hvidovre. Du får ansvaret for drift og overvågning af forsvarets netværk, infrastruktur og it services. Du bliver ansvarlig for koordination af tiltag og nødvendige forbedringer, der kan optimere eksisterende driftsstruktur.
Som sektionschef vil du tillige blive involveret i håndteringen af større it hændelser, således akutte problemstillinger udbedres. Du vil have en central rolle og et stort ansvar i forhold til at opretholde netværk, infrastruktur og it services, således de kontinuerligt understøtter forsvarets operative opgaveløsning, herunder prioritering af ressourcer.
Stillingen indeholder et stort ansvar i en til tider travl og varieret hverdag. Du får en bred kontaktflade i og uden for FMI. Du vil også få stor frihed i løsningen af dine opgaver og din dagligdag, samt en høj grad af fleksibilitet i forhold til hvordan de gribes an.
Du vil blive klædt godt på, af en erfaren afdelingschef og nogle erfarende kollegaer, hvor du vil kunne trække på støtte fra.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en stærk lederprofil, er selvkørende, erfaren og robust af natur samt arbejder struktureret. Du er samarbejdsorienteret og trives med at arbejde på kryds og tværs i en matrixorganisation. Du fremstår seriøs, tillidsvækkende og præsentabel, og du kan begå dig blandt dine kommende kollegaer.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du har en lang eller mellemlang IT-faglig uddannelse eller tilsvarende. Det er din erfaring, der er det væsentligste, men vi forestiller os at du har et godt kendskab til it-teknologiudvikling og drift.
Din chef Jesper Roelsgaard, ser gerne at ”du er analytisk skarp, proaktiv og har en stærk leder profil samt er handlekraftig på planlægning, eksekvering samt ressourcebevidst. Du trives med, at interagere med medarbejdere og chefer på alle niveauer i en politisk styret organisation”.
Det er desuden en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til Forsvarsministeriets organisation og forsvarets opgaveløsning, samt kan navigere mellem de forskellige myndigheder og styrelsers IT behov.
Du har et godt humør og formår at kommunikere teknisk komplekse informationer til såvel tekniske som ikke-tekniske samarbejdspartnere og kolleger på dansk og engelsk i både skrift og tale på et fagligt niveau.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for den uddannelse du besidder.
Som HK er du omfattet af organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten)
Som AC er du omfattet af den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er en attraktiv arbejdsgiverfinansieret pensionsordning knyttet til stillingen.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschefen major Jesper Roelsgaard, der kan træffes på telefon: 5333 0073.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Pia Knudsen, der kan træffes på telefon: 7281 9144.
Ansøgningsfristen er 11. juli 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Fast tjenestested bliver Karup eller Hvidovre.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM KAPACITETSANSVARLIG KONCERN IT
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Ca. 300 af FMI’s 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Hvidovre.
Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI) er en division under FMI, som driver, vedligeholder og udvikler koncernens netværk, applikationer og arbejdsstationer. Endvidere driver og udvikler KAKI koncernens SAP-applikation DeMars. KAKI forestår desuden koordinering, planlægning, ressource- og udliciteringsstyring samt sikkerhed og kvalitetsstyring mv. inden for informatikområdet for hele koncernen.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184008&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856628