BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du mod på et spændende job hvor tyngden ligger i at styrke og kontrollere sikkerheden ved Hærens myndigheder og enheder, så tilbyder vi en udfordrende, udviklende og højt prioriteret stilling som sagsbehandler ved sikkerhedselementet under G2 ved HKO i Karup.
Om os
Sikkerhedselementet (SIKELM) indgår i G2 Hærens Efterretningssektion (HKO G2), som gennemfører sikkerhedseftersyns- og inspektionsvirksomhed ved Hærens myndigheder og enheder i ind- og udland. Opgaverne udføres i et tæt samarbejde med nationale samarbejdspartnere inden for det militære sikkerhedsområde.
SIKELM består af medarbejdere, der hver især er specialiserede inden for særlige områder af den militære sikkerhed, således de tilsammen løser eftersynsvirket inden for hele den militære sikkerheds opgaveportefølje.
Alle vores stillinger er unikke, med stor grad af selvstændighed og mulighed for egen faglig fordybelse og udvikling.
Tjenesten varierer over sagsbehandling i G2, sikkerhedseftersyn, kontaktbesøg og udviklingsarbejde ved Hærens enheder, og operativ opgaveløsninger i ind- og udland.
Om stillingen
Hovedopgaven består i at støtte udviklingen samt uddannelsen inden for den militære sikkerhed (MILSIK) og herunder gennemførelse af eftersynsvirksomhed og vejledning inden for sikkerhedsområdet.
Opgaverne omfatter desuden risikostyring, analyse og uddannelse inden for sikkerhedsområdet. Risikostyring gennemføres under anvendelse af en række forskellige analyseværktøjer, og i samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen og øvrige samarbejdspartnere. Ligeledes omfatter opgaverne sagsbehandling på NIV II.
På sigt vil tjenesten tillige kunne omfatte sagsbehandling og udvikling inden for 2X området, og kræver derfor at der tilegnes kendskab til især CI, men også HUMINT området.
Sagsbehandler sikkerhed (SBH SIKELM) vil have følgende delopgaver:
- Deltage i planlægning og gennemførelse af sikkerhedseftersyn ved Hærens myndigheder, enheder og styrkebidrag i ind og udland.
- Gennemføre analyser samt afrapportering inden for den militære sikkerhedstjeneste samt briefe myndigheder og kommandoer vedrørende den generelle sikkerhedstilstand og mulige tiltag.
- Analysere trusselsvurderinger mv. mhp. at implementere modforanstaltninger inden for den militære sikkerhed.
- Rådgive og vejlede chefer og sikkerhedsofficerer i Hærens struktur, i relation til Militær Sikkerhed.
- Deltage i relevante arbejdsgrupper og mødevirksomhed på det militære sikkerhedsområde.
Tjenesten foregår primært som selvstændig sagsbehandling/opgaveløsning eller som en del af et eftersynshold.
Tjenesten som sagsbehandler i Hærkommandoens G2 giver gode muligheder for en bred vifte af tjeneste- og karrieremuligheder inden for efterretningstjenesten.
Tjenesten i Karup giver geografisk stabilitet i et koncernfællesskab med flere andre myndigheder i Forsvaret, hvilket giver mulighed for langsigtet udvikling og tjenesteforløb.
Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage, og for at arbejde fra satellitkontor ved den garnison nærmest egen bopæl, da vi ønsker at sikre alle medarbejdere en god balance mellem arbejde og fritid. ´
Der må påregnes en del rejseaktivitet i forbindelse med stillingen, både nationalt og internationalt.
Om dig
Du er seniorsergent, eller en erfaren oversergent egnet til udnævnelse. Operativ- og efterretningsmæssig erfaring vil være en fordel, men er ikke et ubetinget krav.
Du er analytisk tænkende, arbejder udpræget selvstændigt og struktureret med tildelte opgaver.
Du har gode samarbejdsevner, og befinder dig godt i et dynamisk miljø, hvor arbejdet er spændende og krævende. Du er god til at opbygge og vedligeholde relationer, og forstår værdien af netværk på tværs af myndigheder og enheder. Da du repræsenterer Hærkommandoen er det vigtigt, at du tænker din problemløsning ind i et helhedsorienteret perspektiv.
Endvidere kan du formulere dig på dansk og engelsk i såvel skrift som mundtligt med et let forståeligt, korrekt og ukompliceret sprogbrug.
Ansøgere skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIG, kunne udsendes til internationale tjeneste, samt besidde evne og vilje til at dygtiggøre sig inden for Forebyggende Sikkerhed.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil som udgangspunkt være i Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oberstløjtnant Peter Zühlke Jensen på mail FKO-H-CHG2@MIL.DK eller telefon 91 33 45 60, eller chef SIKELM major Torben Rønne på mail FKO-H-G21A@MIL.DK eller på telefon 51 14 35 09.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 21. januar 2024 og samtaler afholdes løbende eller senest umiddelbart efter ansøgningsfristen. Stillingen er til besættelse snarest muligt og ikke senere end 1. marts 2024.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM HÆRKOMMANDOEN
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup.
Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968008