BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interesse for en stilling, hvor du ikke kun er sagsbehandler, men også har fingeren på pulsen i samtlige af Forsvarets operationer og hvor din ekspertise fra Søværnet kan bringes i spil, så søg denne stilling - nu!
Kvalificerede kandidater kaldes til samtale løbende og stillingen besættes så snart det rigtige match er fundet.
Om os
J33 er en del af Operationsstabens Operationsafdeling under Forsvarskommandoen placeret i Karup.
Sektionen består af i alt 26 medarbejdere fordelt på to elementer – Joint Operations Center (JOC) og et operationselement. Sektionen er nystartet, hvorfor opgaveportefølje og ansvarsområder er under fortsat udvikling.
Forsvarets nationale og internationale engagement gør, at vi er præget af et dynamisk og til tider hektisk arbejdsmiljø. Omgangstonen er fri og uformel, og vi tilstræber gode sociale relationer blandt medarbejderne i sektionen. Vi er meget afhængige af andre afdelinger og myndigheder, hvilket kræver effektiv kommunikation og samarbejde.
Sektionen består af en chef (M401), en næstkommanderende (M331), to elementledere (M331) og i Operationssektionen seks MJ/OK og KL/KN.
Om stillingen
Som stabsofficer i J33 Operationselement bidrager du til planlægning og indsættelse af Forsvarets kapaciteter – enten selvstændigt eller som del af et stabsarbejde. Du vil i samarbejde med dine kollegaer have ansvaret for aktiviteter og opgaver i et værnsfælles miljø, herunder med kort varsel indsætte styrker til bistand for Politiet og andre af statens myndigheder, samt indgå i planlægningsarbejde omkring indsættelse af enheder og kapaciteter.
Du vil blive en del af Forsvarets Operative Hovedkvarter, hvor du - når hovedkvarteret overgår til krisestyring - vil indgå på et vagthold, der understøtter rammerne for igangværende og planlagte indsættelser og krisestyring i samarbejde med andre sektioner og afdelinger i Operationsstaben, kommandoer, styrelser og civile myndigheder m.v.
Opgaverne er mangeartede og vil give dig et bredt indblik i Forsvaret og styring på operativt niveau.
Stillingen ses at give dig rigtig god mulighed for at udvikle helhedsorientering, projektledelse og samarbejde.
Der er en stor grad af frihed under ansvar med mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden samt mulighed for hjemmearbejde efter aftale. Der vil i perioder kunne forventes spidsbelastninger i jobbet.
Samlet set vil du opleve en alsidig og lærerig hverdag, hvor du bliver en del af et dynamisk og fleksibelt team bestående af dygtige og engagerede kolleger, der leverer varen i et godt arbejdsklima, hvor samarbejde og frihed under ansvar er i fokus.
Om dig
Du er udnævnt kaptajnløjtnant og har en god bred operativ erfaring fra din tjeneste som taktisk officer i Søværnet.
Du har måske allerede gjort tjeneste på niveau III og II og har et bredt kendskab til Forsvarets og Søværnets organisation og opgaveløsning. Du har viljen til at lære mere, modet til at tænke ud af boksen i forhold til planlægning og gennemførelse af indsættelser og lyst til at arbejde i et spændene, dynamisk og værnsfælles miljø.
Du er en person med god helhedsforståelse og stærke kompetencer inden for analyse og planlægning, og du trives med at udvikle og optimere procedurer og processer. Du kan hurtigt sætte dig ind i komplekse problemstillinger og gå forrest i at skabe de bedst mulige vilkår og rammer for operationer, indsættelser og samarbejdet internt i Forsvaret.
Du er åben og imødekommende og besidder evnen til at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer. Du er initiativrig og kan bevare overblikket når tingene går stærkt.
Du har gode dansk- og engelskkundskaber i både tale og skrift.
Er du kaptajnløjtnant i søværnet og i gang med MMS eller lignende, vil du have udmærkede vilkår for at fortsætte dine studier i J33 og potentielt mulighed for ansættelse i en af afdelingens M331 stillinger på sigt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Operationssektionen J33, oberstløjtnant Carsten Michael Freund Møller på tlf.: 7284 0301 eller mail: FKO-O-CHJ33@fiin.dk.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, Camilla Boye, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.: 7281 9192 eller mail: FPS-CAB@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 8. oktober, men stillingen er til besættelse snarest muligt. Derfor tager vi egnede kandidater til samtale løbende efterhånden som ansøgninger modtages. Vi kan derfor anbefale, at du sender din ansøgning så hurtig som muligt.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184966&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889997