Sagsbehandler til logistik- og militærpolitielementet i hærens tunge brigade

dato

Vil du spille en central rolle i udviklingen af logistik og militærpoliti i Hæren og Forsvaret?

Verden er i forandring og den sikkerhedspolitiske situation medfører til stadighed nye udfordringer. Forsvaret skal udvikles med robuste, slagkraftige kapaciteter, der kan indsættes effektivt i operationer.

Ønsker du at være en aktiv og central del af implementeringen af den tunge brigade i Hæren? Har du lysten til en spændende hverdag fyldt med planlægning og koordination i implementering af den tunge brigade, samtidig med at du er i tæt kontakt med de andre styrelser i Forsvarsministeriets koncern inden for materielindkøb og etablissement?

Så skal du søge stillingen ved Forsvarskommandoens Landdomæneafdeling som sagsbehandler i Logistik- og Militærpolitielementet.

Om os
Landdomæneafdelingen er en del af Forsvarskommandoens udviklings- og planlægningsstab. Vores opgave er at implementere den politiske beslutning om at etablere en dansk tung brigade. Vi arbejder med infanterikampkøretøjer, kampvogne samt en række specialiserede kapaciteter inden for bl.a. kommunikation, logistik, efterretning og ingeniørtjeneste.

Den tunge brigade bliver én af de største materielinvesteringer i Forsvarets nyere historie og en kapacitet af særlig vigtighed for Danmarks forsvar. Derfor er et velfungerende samarbejde på tværs af Forsvarets organisation afgørende.

Vi er en uformel arbejdsplads, har et brandgodt kollegialt fællesskab, hvor der både er plads til familiemennesket og profilen der er i karrieren.

Om stillingen
Vi søger en sagsbehandler, der kan varetage afgrænsede sagsområder og implementeringsprojekter selvstændigt samtidig med, at du kan fungere som elementets ressourceperson i Forsvarets materielstyringssystem.

Generelt vil der være tale om delprojekter og/eller leverancer i rammen af eksisterende og nye programmer under forsvarsforligets delaftaler, hvor det bliver din opgave at udarbejde planer for, og sikre, implementering af operative kapaciteter i koordination med eksterne samarbejdspartnere.

Du vil indgå i et samlet team, hvor elementets samlede ansvarsportefølje er opdelt i en række specifikke ansvarsområder. Disse er f.eks. lastvogne, containere, påhængsvogne m.v. Som sagsbehandler vil du have et antal ansvarsområder, hvor du får hele Forsvaret og støttende styrelser varetager behov og afledte anskaffelser og den efterfølgende implementering.

Det er derfor afgørende, at du er nysgerrig, analytisk stærk og har modet og interessen til at tage ansvar for operationalisering og udvikling af komplekse delprojekter og leverancer i rammen af både brigadeprogrammet og de øvrige programmer og driftsområder.

Det forventes, at du tager ejerskab for dine ansvarsområder, således vi i fællesskab kan få opbygget Forsvaret i rette kvalitet til tiden.

Du vil referere til en elementleder, men får selvstændigt ansvar for prioriterede delprojekter. Du skal kunne samarbejde direkte med chefniveauet i såvel projekt- som basisorganisationen på tværs af koncernen.

Dine primære samarbejdspartnere i funktionen vil være Hæren, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse hhv. Etablissement- og Terrænkommandoen samt øvrige kollegaer i Udvikling- og Planlægningsstaben. Du vil således få en bred vifte af relationer på tværs af koncernen, hvilket kræver en høj grad af selvstændighed, en veludviklet analytisk sans og en helhedsforståelse for dine samarbejdsrelationer egne behov.

Arbejdet er fleksibelt og hjemmearbejde anvendes aktivt for at skabe balance mellem dine og afdelingens behov, da de færreste af vores medarbejdere bor i nærheden af Karup.

Om dig
Der søges akademiske medarbejdere til stillingen. Som person sætter du pris på en omskiftelig hverdag, hvor din evne til at styre og bringe din høje faglighed i spil er væsentlig for at holde det tværgående overblik over programmets fremdrift. Derudover har du gode IT-brugerkompetencer, herunder vil kendskab til SAP, der er platformen for Forsvarets materielstyringssystem, være en fordel, men vi vil tillige tilsikre, at du gennem kurser og uddannelse får de nødvendige kompetencer og kvalifikationer.

Som akademisk medarbejder skal du have en relevant akademisk baggrund og erfaring med program-, portefølje- eller projektstyring samt erfaring med tværgående koordination af komplicerede opgaver. Det kan være en fordel, såfremt du har eller tidligere har haft berøring med Forsvaret eller Forsvarsministeriets område.

Vi lægger vægt på, at du har 3-5 års erfaring med projektledelse og/eller udvikling/styring generelt. Du skal med andre ord besidde habile styringsfærdigheder, der gør dig i stand til at planlægge, koordinere og lede delområder eller hele projekter – som bliver succesfuldt implementeret. Samtidig lægger vi vægt på, at du har gode analytiske og metodiske kompetencer.

I stillingen vil du skulle tage ansvar og engagere dig i dine opgaver, som du sammen med afdelingen løser. Det betyder også, at du løbende sparrer og reflekterer med dine kollegaer og øvrige interessenter.

Du er en stærk kommunikator, der kan skabe gode samarbejdsrelationer. For at lykkes i jobbet er det afgørende, at du har sund dømmekraft og evnen til se den større helhed.

Har du lysten, viljen til at lære og ønsker du at gå i dybden med vores komplekse organisation? Så er det nu du skal søge.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er på Flyvestation Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oberstløjtnant Claus Asmussen Schmidt ved Forsvarskommandoens Udviklings- og Planlægningsstab på telefon 2465 5495.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32665818.

Ansøgningsfristen er den 16. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse umiddelbart herefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.

Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de seks kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen, Arktisk Kommando og Operativ Støttekommando.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarskommandoen, Holmens Kanal, 7470 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/dba35b3f-5be6-4537-95ca-e08c2bcfe84e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler