Sagsbehandler til koordinering af den operative indsættelse af Forsvarets transporter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi tilbyder dig en alsidig stilling, med stort ansvar og mulighed for at påvirke samt koordinere de daglige transporter af materiel og soldater, til øvelser eller missioner i både ind- og udland.

Om os

Operationssektionen er en del af staben i Joint Movement & Transportation Organization (JMTO), som er Forsvarets strategiske transportmyndighed. JMTO er hjemmehørende på Flyvestation Karup.
Operationssektionen indsætter dagligt transporter overalt i verden for hele Forsvaret. Opgaverne spænder bredt, og vi arbejder tæt sammen med Operationsstaben og værnskommandoerne.

Sammen med opgaveløsningen er trivsel, engagement og godt humør et omdrejningspunkt i sektionen.

Om stillingen

Du bliver ansat i Operationssektionens koordinationselement (FUTURE OPS). Du vil sammen med dine kollegaer på kontoret deltage i planlægning af militære operationer og indgå i stabsarbejdet, der tilsikrer, at Forsvarets strategiske transporter kan gennemføres rettidigt, sikkert og på den mest hensigtsmæssige måde.
Det er også en stilling, hvor du har fingeren på pulsen og hele tiden kan påvirke løsningerne af de operative opgaver.

Din hverdag vil foregå i et kontormiljø på Flyvestation Karup, men der er mulighed for hjemmearbejdsdage og afvikling af friheder, når du har brug for det.

Opgaverne er mange og varieret, og til tider går det stærkt, når missionskritiske transporter skal af sted, men det sker i et arbejdsmiljø præget af stor selvstændighed, fleksibilitet og godt humør.

Stillingen er nyoprettet, så du får mulighed for at sætte dit helt eget præg på opbygningen af stillingen sammen med dine øvrige kollegaer i elementet. Der er nye rutiner og processer, som skal opbygges for at tilsikre den bedste løsning af transportopgaverne. Du vil blive mødt af meget alsidighed og arbejdsopgaver, der spænder bredt, hvilket giver dig mulighed for at udvikle dig og konstant lære nyt.

Rejse- og mødeaktivitet uden for normal arbejdstid kan forekomme, men vil være i begrænset omfang.

Vi kan tilbyde dig et spændende, uformelt og fagligt arbejdsmiljø samt et rigtig godt kollegialt sammenhold, hvor der er plads til fleksibilitet for den enkelte kollega.

Du får frihed under ansvar i løsningen af dine opgaver, og du vil opleve god kommunikation med alle i sektionen samt ikke mindst vores civile samarbejdspartnere.

Kontaktbesøg ved enhederne og vores civile samarbejdspartnere tilstræbes, så vi hele tiden kan optimere vores løsning af opgaverne.

Dine opgaver kommer til at omfatte ansvaret for:
- Operationssektionens deltagelse i stabsarbejde i relation til større transportopgaver og særlige projekter.
- Direktiver og Standard Operating Procedure ved komplekse transportløsninger samt for projektarbejde.
- Operationssektionens direktiv for samarbejde med Planlægningssektionen og MOVCON indarbejdelse af befalingskomplekset.
- Deltagelse i projektgrupper for procesimplementeringer i Operationssektionens drift.
- Koordination med eksterne myndigheder, fx Departementet, Materieltjenesten, Operationsstaben eller værnskommandoerne, hvor Operationssektionen forventes at levere kompetence eller ressourcer.
- Opdatering af standardiserede flowprocesser for komplekse opgaver internt i Operationssektionen.
- Bidrag til sagsbehandling og rådgivning inden for transportområdet for alle Forsvarets myndigheder.

Om dig

Du er chefsergent. Alternativt er du en erfaren seniorsergent med et godt udviklingspotentiale og som er vurderet klar til udnævnelse, eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

Du har gode samarbejdsevner samt en pragmatisk tilgang til opgaveløsningen og kan lide at bringe disse kompetencer i spil. Du har en positiv tilgang til dagligdagen, du kan arbejde selvstændigt og struktureret samt gerne løse flere opgaver på en gang. Du har interesse for at lære samt arbejde med godstransport i Forsvaret i tæt samarbejde med civile samarbejdspartnere.

Herudover har du gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk og kan formulere dig forståeligt i tale og på skrift.

JMTO er en værnsfælles myndighed, så du kan have baggrund i enten Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent som har et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte næstkommanderende i Operationssektionen, kaptajn Søren Bakbøl på telefon 28 19 89 08 eller på mail JMTO-O-NK@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 21. april 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen ønskes besat 1. juni 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JOINT MOVEMENT AND TRANSPORTATION ORGANISATION
Joint Movement & Transportation Organization (JMTO) har til opgave at tilvejebringe og indsætte transport- og terminalkapaciteter i forbindelse med strategisk transport, deployering, redeployering og genforsyning af indsatte enheder eller enheder på øvelse, nationalt og internationalt. JMTO løser også transportopgaver for kunder udenfor Forsvaret herunder for allierede. Til at gennemføre transporterne anvender JMTO enten Forsvarets egne kapaciteter, allieredes kapaciteter eller civile leverandører.

JMTO er en værnsfælles NIV III myndighed under Flyvevåbnet og er geografisk placeret på Flyvestation Karup.

JMTO består af en stab, af ARK-projektet samt en Movement Control (MOVCON) dispositionsenhed. Dertil kommer en stor og meget aktiv reserve, som deltager direkte i opgaveløsningen i såvel MOVCON, ARK som staben. Myndigheden er sammensat af medarbejdere fra alle værn og civile specialister.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6024157

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet