Sagsbehandler til Hærkommandoens stab med fokus på administration og udvikling

dato


Vil du være med til at drive Hærens administration –
og samtidig styrke dine egne kompetencer?


Hos G1 i Hærkommandoens stab søger vi en faglig stolt og detaljeorienteret sagsbehandler, der kan træffe velbegrundede beslutninger og formidle dem klart.

Her får du mulighed for at opbygge værdifuld viden om Hæren

og udvikle dine evner som sagsbehandler –

hvad enten du ser stillingen som et vigtigt skridt videre i din tjeneste, eller ønsker en længerevarende rolle hos os.

Vi tilbyder faglige udfordringer, stærkt kollegaskab og fleksibilitet.


Om os:

Personel- og organisationssektionen (G1) har en oberstløjtnant som chef, og består af tre elementer med hver deres leder:

  • Administrationselementet, består af en kaptajn, chefsergent, en korporal og en Afdelingsleder-2, Afdelingsleder-1, en kontorfuldmægtig samt en kontorelev. Vores opgaveportefølje er meget varieret, og består blandt andet af at servicere de lokale personeladministrative elementer ved Hærens myndigheder, herunder gennemførelse af controlling, særligt administrative støtteopgaver, administrative processer/procedurer m.m. samt undervise i administration og forvaltning på diverse kurser.
  • Personel- og Organisationselementet består af en major, en kaptajn, en premierløjtnant, to chefsergenter og en afdelingsleder-3 samt en afdelingsleder-2. Elementets opgaver består blandt andet af strukturopgaver, policy på personelområdet, bemandingsgrundlag, produktionsmål og kontaktofficers opgaver m.m.
  • Rekrutterings- og Lærlingeelementet, består af Afdelingsleder-3, en Afdelingsleder-2 og en tilknyttet employer branding medarbejder samt en studentermedarbejder der er seniorsergent af reserven. Elements opgaver består blandt af rekruttering og forvaltnings af militære lærlinge samt hvervning og branding af Hærens uddannelser generelt.


Fælles for de tre elementer er, at vi tilbyder en udfordrende hverdag i en spændende, dynamisk og meget velfungerende sektion, hvor faglighed, sammenhold og humor spiller en stor rolle. Vores fokus er på at løse opgaverne, men også i muligt omfang at udvikle den enkelte medarbejders eget potentiale.



Om stillingen:

Det administrative element (G1) ved Hærkommandoens stab er ansvarlig for den overordnede forvaltning ved Hærens underlagte myndigheder. Jobbet indeholder blandt andet:

  • Udarbejdelse af administrationsprocesser og -procedurer for Hærens soldater og civilansatte
  • Sagsbehandling i forbindelse med værnepligtsadministration – herunder udvikling og implementering af nye forvaltningspraksisser for 11 måneders værnepligt, værnepligtige sergenter og løjtnanter med start i februar 2026
  • Deltagelse i udvikling og automatisering af forvaltningspraksis i Hæren – herunder input til robotløsninger og generel udvikling af smarte løsninger, fx hvordan AI kan understøtte fremtidige behov
  • Udarbejdelse af input til ydelsessæt under pkt. 4 i befalinger på tværs af Hæren og internationale opgaver – samt sikring af, at Hærens soldater modtager de korrekte ydelser
  • Ansvarlig sagsbehandler for Hærkommandoens kontrol- og kontaktbesøg ved Hærens myndigheder
  • Deltagelse i udvikling af undervisningsmaterialer til brug for Hærens administrative elementer og kadetter ved Hærens Officersskole
  • Undervisning i forvaltning og administration på chef- og næstkommanderende underafdelingskursus
Om dig:

Det er vigtigt, at du har en høj grad af faglig stolthed og trives med at tage ansvar for de opgaver, du bliver betroet. Du skal kunne arbejde selvstændigt og målrettet, samtidig med at du er fleksibel i en travl hverdag og tænker analytisk. Du hjælper gerne dine kollegaer, når behovet opstår, og du har en serviceminded tilgang til dine opgaver. Du skal desuden være indstillet på at videreuddanne dig inden for den administrative verden.


Af ønskelige kvalifikationer og kompetencer kan nævnes:

  • Du har baggrund i Hæren og et godt kendskab til, hvordan organisationen er opbygget – fra underafdeling til regimentsstab
  • Det er en fordel du har erfaring som underafdelingsbefalingsmand og/eller som administrations- eller bataljonsbefalingsmand
  • Du har haft forskellige stillinger som seniorsergent
  • Du har generelt en bred tjenesteerfaring – gerne inden for personeladministration
  • Du ønsker at indgå i et udviklingsforløb, hvor læring sker i praksis gennem opgaveløsning, sidemandsoplæring og organisatorisk viden
  • Du motiveres af samarbejde og relationer
  • Du ønsker at udvikle dine sagsbehandlerkompetencer og opnå fuldt kendskab til sagsbehandlingsprocesser på niveau II – til gavn for din fremtidige tjeneste
Du er udnævnt chefsergent. Alternativt er du en erfaren seniorsergent, som har gennemført Militær Akademiuddannelse eller tilsvarende med 60 ECTS point på niveau 5 uddannelse på kvalifikationsrammen for livslang læring. Som minimum et godkendt afgangsprojekt på NIV 5. Lever du op til dette, kan vi lave en uddannelsesaftale.

Endvidere opfylder du som seniorsergent de foreliggende kriterier for udnævnelse, herunder besidder et højt fagligt niveau, bred erfaring samt anciennitet som mellemleder.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en i seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre den relevante uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.



Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte din kommende elementsleder, KN Henning Bæk, FKO-H-G12A@fiin.dk eller mobil 4132 0203.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Personelkommandoen på mail FPS-CTN@MIL.DK.



Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 3. september 2025, og vi forventer at gennemføre samtaler i uge 38.

Stillingen søges besat pr. 1. november 2025 eller snarest herefter.



Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



OM HÆRKOMMANDOEN

Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup.

Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d4aa6557-409c-495c-913e-88f2bf6efb46

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet