Sagsbehandler til Forsvarskommandoens Struktursektion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sagsbehandler søges til Forsvarskommandoens Struktursektion ved Udviklings- og Planlægningsstaben

Kunne du tænke dig at gøre en forskel for Flyvevåbnets og udlandsstrukturen i DeMars, og blive en del af en sammentømret sektion, hvor faglighed og teamånd er i højsædet?

Så søger Forsvarskommandoens struktursektion (STY5) en civil sagsbehandler på afdelingsleder niveau med ansvar for behandling af Flyvevåbnets og udlandets organisationsstyring i DeMars i tæt samarbejde med Flyvevåbnet og strategiafdelingen, der er ansvarlig for udlandsstrukturen. Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2024.

Om os

Udviklings- og Planlægningsstaben (UP) blev oprettet 1. januar 2019 i f.m. nyordningen i Forsvaret. UP er ansvarlig for Forsvarets overordnede udvikling, styring og planlægning, herunder strategiske koncepter, policy, internationalt samarbejde, og kapacitetsudvikling samt planlægning i relation til koncernstyring i Forsvarskommandoen. UP er organiseret som en samlet stab med tre afdelinger, hvor Strategiafdelingen (STRA) og Styringsafdelingen (STY) er placeret i Karup, mens Forligsafdelingen (FA) er placeret i København.

Struktursektionen (STY5) er en del af Styringsafdelingen, og er ansvarlig for at oprette og vedligeholde Forsvarskommandoens organisation og stillinger i DeMars, hvilket indbefatter faglig støtte til FKO underlagte myndigheder og respektive chefer. Da Forsvarskommandoen er største bruger af DeMars organisationsstyringsmodul er STY5 med til at drive udviklingen af modulet sammen med Forsvarsministeriet og de øvrige styrelser.

STY5 er ligeledes ansvarlig for udrulning og drift af ny rollestyringsmodel i DeMars for FKO ca. 8.500 DeMars brugere. Herudover bidrager STY5 med at udvikle databehandlingsværktøjer og rapporter til brug for FKO og andre styrelser.

STY5 udgøres af én chef, syv sagsbehandlere, én stabshjælper samt en kontorfunktionær med viden og erfaring, der strækker sig bredt ud over hele Forsvarskommandoens organisation. STY5 er kendetegnet ved at være bemandet med specialister, og vi har en uformel omgangstone, hvor alle udviser respekt for hinandens opgaver og hjælper hinanden på tværs af opgaveløsningen. Sektionen er endvidere kendetegnet ved at være en rummelig arbejdsplads, hvor der er forholdsvis frie rammer.

Om stillingen

I stillingen som sagsbehandler på Flyvevåbnets og udlandsstrukturen har du ansvaret for at vedligeholde organisationsstruktur og stillinger i DeMars for Flyverkommandoen med stab, underlagte myndigheder og INTOPS samt hele FKO udlandsstruktur. Herudover bidrager du til sektionen samlede sagsbehandling af Forsvarskommandoens struktur i DeMars.

Arbejdet med vedligeholdelse af organisationsstrukturen omfatter tæt samarbejde med Flyvevåbnets stab vedrørende Flyvevåbnets struktur, Strategiafdelingen vedrørende udlandsstrukturen, Forsvarsministeriets Økonomiafdeling, Personalestyrelse og Regnskabsstyrelse samt forsvarsministeriets Departement.

Du indgår som sektionens sagsbehandler i Operationsstabens planlægning af Flyvevåbnets indsættelser i internationale operationer. Herudover bidrager du til udvikling af organisationsstyringsområdet i Forsvarskommandoen samt vedligeholdelse af rammesættende styringsdokumenter for området.

Om dig

Du er en helhedsorienteret medarbejder med sans for detaljen.
Du har gode sociale egenskaber, og det er ønskeligt, at du har erfaring med at arbejde med DeMars inden for organisationsstyrings- og/eller HR-modulet.

Kendskab til Forsvarets opgaver og især Flyvevåbnets organisation samt FKO organisering i udlandet, vil ligeledes være et plus.

Du formår at arbejde systematisk og kan lide at fordybe dig i de områder, du arbejder med, og er i stand til selvstændigt at planlægge eget arbejde.

Du er omstillingsparat, samarbejdsvillig og ansvarsbevidst, og du har gode formuleringsevner på dansk i både skrift og tale, ligesom du har stor erfaring med brugen af MS Office, mere specifikt MS Word og MS Excel.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Stillingen er indplaceret i løngruppe 3.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Mikael Tychsen på telefon 40 58 91 83 eller på mail FKO-U-CHSTY5@mil.dk. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent afdelingsleder Sandra Bengtson Heede ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 72 eller på mail FPS-SBH@MIL.DK.

Ansøgningsfrist er 8. marts 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen ønskes besat 1. maj 2024.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed. Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale
opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker.

Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998376

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet