Sagsbehandler til Enkeltmandsuddannelse og Kursuselementet i Hærkommandoens Uddannelsessektion (G7)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du viden, erfaringer og kvalifikationer til at få ansvaret for uddannelsesmæssige opgaver i relation til uddannelse af befalingsmænd og korporaler, og er du klar til at tage ansvar for din egen udvikling og dermed tage skridtet op på Hærkommandoniveau for at være en del af det team, der sætter de overordnede uddannelsesmæssige rammer for hærens personel og aktiviteter?

Om os

Hærkommandoen varetager den overordnede styring af landmilitære kapaciteter. Hærkommandoen har således ansvar for at producere, opstille og uddanne landmilitære kapaciteter til nationale og internationale operationer samt til beredskab. Hærens rolle i krise, konflikt og krig er samtidig at fungere som Nationalt Landmilitært Hovedkvarter.

Hærkommandoens Uddannelsessektion (G7) er overordnet ansvarlig for produktion, og planlægning af uddannelse og aktiviteter i Hæren. I praksis betyder det, at G7 er ansvarlig for HRN 180-XXX reglementsserie og udgiver policy, direktiver og befalinger for uddannelsesvirksomheden til nationale og internationale missioner samtidig med at G7 koordinerer uddannelse på tværs af myndighederne og på tværs af Forsvarets forskellige værn, hvor der måtte være behov. Uddannelsessektionen er således overordnet ansvarlig for alle uddannelsesområder fra værnepligt over Hærens reaktionsstyrkeuddannelse til stående styrke og enhedsuddannelse af Hærens kapaciteter – og det der uddannelsesmæssigt ligger til grund herfor.

Hærkommandoens Uddannelsessektion og G7’s sagsbehandlere er på den baggrund dagligt og løbende i en tæt dialog med alle Hærens myndigheder inden for uddannelsesmæssige emner både på kort, mellem og lang sigt.

I rammen af det Nationale Landmilitære Hovedkvarter håndterer G7 ligeledes den overordnede planlægning af uddannelse og aktiviteter, herunder uddannelsesaktiviteter for internationale samarbejdspartnere under ophold i Danmark.

Hærkommandoens Uddannelsessektion (G7) består af fem elementer:
• Enkeltmandsuddannelse og kursuselementet.
• Enhedsuddannelseselementet.
• Internationalt samarbejdselement.
• Simulationselementet.
• Elementet for Erhvervsrettet Konstabeluddannelse.

Enkeltmandsuddannelse og kursuselementet består af fem medarbejdere, der forestår koordination af Hærens styrkeproduktion, med særligt fokus på enkeltmandsuddannelse til både national og international indsættelse og beredskaber på tværs af alle tjenestegrene og brigader.
Dette sker i tæt dialog og samarbejde med Hærens myndigheder og tjenestegrensansvarlige (TA) og øvrige dele af Hærkommandoen.

Vi kan tilbyde en udfordrende, udviklende og lærerig hverdag, hvor alle byder positivt ind med deres kompetencer, viden og erfaring, således at opgaverne bliver løst med fokus på værdiskabelse ved hærens enheder.

Om stillingen

Som sagsbehandler har man tæt kontakt til og eksponering over for Hærens myndigheder og ofte eksponering over for Hærens øverste ledelse.

Opgaverne vil give dig et helhedsorienteret perspektiv på det samlede forsvar og Hæren i særdeleshed. Stillingen i Enkeltmandsuddannelse og kursuselementet giver plads til egen kompetence- og videreudvikling.

Dine arbejdsområder vil være mangeartede og blive sammensat i forhold til baggrund og kompetencer, men omfatter i udgangspunktet:

• Uddannelsesmæssige opgaver i relation til uddannelse af befalingsmænd og korporaler, der fx omfatter Grundlæggende Sergentuddannelse, Oversergentuddannelsen og Militær Akademiuddannelsen.
• Uddannelsesmæssige opgaver i relation til Idræt i Hæren, herunder idrætsarrangementer i ind- og udland, enkeltmandsuddannelse i f.t. internationale missioner for enkeltmand og stabe, uddannelser i NORDEFCO-regi samt VIDAR-beredskabet.
• Udfærdigelse af kompetenceprofiler på M200-niveauet.
• Bidrag til overordnede bestemmelser og direktiver samt udarbejdelse af sagsoplæg, håndakter m.v. i relation til eget sagsområde.
• Støtte øvrige kollegaer i HKO G7 med projekt- og uddannelsesmæssige opgaver i forhold til egne kompetencer.

Ud over nogle faste aktiviteter, som kræver tilstedeværelse, er der som udgangspunkt stort råderum og fleksibilitet i stillingen, både hvad angår placering af - og afholdelse af friheder samt hjemmearbejde.


Om dig

Du er chefsergent. Alternativt er du en erfaren seniorsergent, der ønsker en uddannelsesaftale mhp. at blive chefsergent.

Du kan lide udfordringer på flere niveauer og har erfaring fra tjeneste ved en eller flere af Hærens enheder og gerne med erfaring inden for uddannelsesplanlægning. Erfaring fra tjeneste ved anden stab, eksempelvis bataljons-/afdelingsstab, brigadestab vil være en fordel.

Du prioriterer samarbejde, ser løsninger frem for begrænsninger, er fleksibel og går altid efter værdiskabelsen og kvalitet i opgaveløsningen. Du har en god forståelse for uddannelsen i hæren og formår at skabe gode relationer gennem dialog og på tværs af myndigheder og institutioner. Du besidder stærke kommunikative evner og kan formulere dig tydeligt og præcist både skriftligt og mundtligt.

Du har et åbent og positivt sind med en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang til opgaverne, og du ser det som helt naturligt, at du er med til at skabe og vedligeholde et godt og kammeratligt arbejdsmiljø, hvor man spiller hinanden stærke og er klar til at give støtte såvel som at modtage støtte fra sine kollegaer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Lasse Steemann Nielsen på mail FKO-H-G71A@MIL.DK eller på telefon 3046 0809, eller oberstløjtnant Jesper Møller-Pedersen på mail FKO-H-CHG7@MIL.DK på telefon 2466 5661.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 13. august 2023 og samtaler forventes afholdt snarest herefter. Tiltrædelsesdato vil blive koordineret i samarbejde med evt. afgivende chef.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HÆRKOMMANDOEN
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup.
Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184406&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874440

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet