Sagsbehandler til Elev- og Uddannelsesteamet ved Flyvevåbnets Administrative Fællesskab i Karup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre Flyvevåbnets fremtid?
Er du kontoruddannet, er du interesseret i at arbejde med unge mennesker og de udfordringer, der kan være på elev- og hvervningsområdet, så er det måske dig vi søger!

Som sagsbehandler i Elev- og Uddannelsesteamet ved Flyvevåbnets Administrative Fællesskab får du mulighed for at hjælpe de friske unge mennesker på rette vej til en karriere i Forsvaret.

Om os

Flyvevåbnets Administrative Fællesskab er en afdeling under Operations Support Wing. Det administrative fællesskab har ansvaret for at levere administrationsstøtte og HR-ydelser til Flyvevåbnets myndigheder, herunder forvaltning af alt personale inkl. elever.

Flyvevåbnets Administrative Fællesskab består af en central del i Karup, kaldet Koordinationssektionen. Dertil kommer tre decentrale partnerenheder, der er placeret på henholdsvis Flyvestation Aalborg, Karup og Skrydstrup.

Koordinationssektionen, som du vil blive en del af, består af et ledelsesteam og to elementer; Policy- og Koordinationselementet og Administrationselementet. Din stilling er placeret i Elev- og Uddannelsesteamet, som er en del af Policy- og Koordinationselementet, der blandt andet håndterer administrationen af værnepligtige og elever for alle Flyvevåbnets myndigheder. Elementet har derudover til opgave at skabe og udvikle administrationsprocesser, levere datagrundlag til ledelsesinformation samt digitalisere administrationsprocesser med relevante IT støtteværktøjer.

Operations Support Wings motto er ”Effekt gennem støtte”, hvilket leveres af vores fagspecialister hver dag med kunden i centrum og kvalitet i højsædet. Hos os vil du opleve en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt og godt humør. Vi ønsker, at det administrative fællesskab er et godt sted at arbejde, hvorfor alle bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vi prioriterer, at der skal være balance mellem arbejdsliv og fritid. Der er således muligheder for at aftale hjemmearbejde og fysisk træning afstemt med opgaveløsningens tarv.

Om stillingen

Stillingen er en del af Elev- og Uddannelsesteamet på fem engagerede medarbejdere, hvor opgaverne er delt i to hovedområder. Den daglige administration af værnepligtige varetages af den ene halvdel af teamet, mens den anden halvdel, som du bliver en del af, varetager administration af civile og militære elever, samt uddannelsesvejledning og hvervning af værnepligtige og øvrig, generel hvervning i samarbejde med Operations Support Wings Employer Branding medarbejder.

Dine væsentligste opgaver vil være:
• Administration og sagsbehandling af militære og civile elever, som gennemfører uddannelser i Flyvevåbnet.
• Administration og sagsbehandling af hvervnings- og ansættelsesprocessen, når værnepligtige på aktuelle hold søger job i Forsvaret.
• Bidrage til hvervning af værnepligtige fra Flyvevåbnets basisuddannelse til Forsvaret.
• Bidrage til procesudvikling i forhold til både elev- og hvervningsadministration.
• Yde støtte og vejledning til elever, værnepligtige og chefer på administrationsområdet.
• Bidrage med støtte til koordinering med Flyvevåbnets myndigheder i forhold til opgavekompleks.

Opgaverne dækker over et stort fagområde, som du på sigt skal kunne varetage efter behov. Fordeling af primært ansvarsområde vil ske i dialog med din teamleder efter oplæring inden for fagområderne.
Derudover forventer vi, at du bidrager til løsning af teamets og Koordinationssektionens øvrige opgaver.

Om dig

Vi leder efter en dygtig administrativ medarbejder. Du er kontoruddannet eller har anden relevant uddannelse.

Du arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt inden for dit sagsområde, og følger dine opgaver til dørs. Du har evnen til at løse opgaver og bevare overblikket i en alsidig hverdag, hvor du ofte skal håndtere mange bolde i luften, ligesom du formår at samarbejde med mennesker på alle niveauer.

Det er en fordel, at du har erfaring med SAP indenfor bl.a. arbejdstid, rejser og daglig administration, og det er helt klart også en fordel, at du har erfaring med arbejdet med elevhåndtering og hvervning.

Du trives i et miljø, hvor faglighed, fleksibilitet og korte deadlines er en selvfølge. Du har sans for orden og detaljer dog uden at miste dit helhedsperspektiv, kundefokus og handlekraft. Vi lægger desuden vægt på kreativitet og evnen til at nytænke det bestående.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Policy- og Koordinationselementet, seniorsergent Janni Randrup Svarre på telefon 7284 4979.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-sagsbehandler Mia Abildgaard Friis, på telefon 7281 9099.

Ansøgningsfristen er den 7. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM OPERATIONS SUPPORT WING
Operations Support Wing (OSW) opstiller Flyvevåbnets (FLV) kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Kapaciteterne indeholder bl.a. Air Mobile Protection and Recovery, Military Working Dog, Forward Aeromedical Evacuation, Joint Datalink Operations Centre, Flyvevåbnets Fototjeneste, Elektronisk Krigsførelses- og Opdateringscenter, DMI, Radiosonde og Bevogtningstjenesten. Endvidere forestår OSW uddannelser i form af FLV Basisuddannelse, missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser. Derudover leverer OSW administrativ støtte til FLV myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, mens OSW via Prinsens Musikkorps understøtter såvel traditionsplejen som den ceremonielle virksomhed i FLV. Endelig varetager chefen for OSW garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016997

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet