BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Uden dygtige planlæggere sidder soldaterne fast på kasernen. Våbenleverancen strander ved grænsen. Helikopterne når aldrig frem til operationsområdet.
Vil du være sikker på, at dit daglige arbejde gør en forskel i den virkelige verden? Er du handlekraftig og god til at bevare overblikket – også når det brænder på? Så er jobbet som ’Movement Planner’ og sagsbehandler ved JMTO lige noget for dig.
Om os
I JMTO PLANS fungerer vi som projektledere for Forsvarets strategiske transporter af både materiel og medarbejdere i forbindelse med større øvelser i udlandet, internationale operationer (INTOPS) og større transportopgaver i Danmark. JMTO har en finger med i spillet i stort set al Forsvarets aktivitet.
PLANS-sektionen består af 8 officerer, 6 stregbefalingsmænd, to civile speditører samt en civil planlægningsassistent. Vi arbejder tæt sammen på tværs af organisationen for at løse de mange opgaver.
Vi er en værnsfælles myndighed, og vi har medarbejdere fra alle tre værn i vores sektion, hvilket er en styrke for os, opgaven og hele JMTO.
”Hos JMTO PLANS har jeg oplevet en enorm fleksibilitet, da arbejdet er opgavestyret. Med små børn er det nemt at få hverdagen til at hænge sammen, da jeg i høj grad kan flekse min tid som det passer mig”
Trivsel står meget højt på dagsordenen i JMTO, hvor vi vægter fleksibilitet for den enkelte medarbejder og familielivet, muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling og godt sammenhold højt. Vi har jævnligt forskellige aktiviteter, der styrker samarbejdet og korpsånden.
Om stillingen
Du har hørt om de 800 soldater i Letland, kampvognene i Estland, donation og uddannelsesstøtte til Ukraine og Kampfly på Island. Det er opgaver der alle kræver transport!
”Som Planner har jeg ansvaret for skarpe opgaver – hver gang. Mit arbejde har stor indflydelse på opgaven og på mange mennesker. Derfor føler jeg mig relevant i min stilling og arbejdet giver mening”
De primære arbejdsopgaver vil bestå af planlægning og tilrettelæggelse af deployeringer, genforsyning og redeployering af danske enheder, som anmoder om transportstøtte til INTOPS og øvelsesaktivitet.
Planlægningen sker i et tæt samarbejde med den enhed eller myndighed, der har anmodet om støtte. Arbejdet gennemføres ofte i projektgrupper, hvor du som planner er ansvarlig for at lede projektarbejdet.
Du vil i stillingen med andre ord tilegne dig stor erfaring med projektledelse og udvikle dine evner til at skabe og vedligeholde relationer. Over tid vil du tilmed tilegne dig viden om logistik på specialist-niveau.
Opgaverne som planner er meget forskelligartede.
Du kan for eksempel blive udpeget som mission manager, og dermed få ansvaret for de transportmæssige rammer for din mission. Det gør blandt andet at udover at opbygge et detaljeret kendskab til rammer, vilkår og kapaciteter i det pågældende missionsområde, så har du et stort ansvar i koordinationen mellem JMTO, Operationsstaben, værnskommandoerne samt enhederne.
Du kan også blive udpeget som forbindelsesofficer til én af de mange myndigheder under Forsvarsministeriet. I det tilfælde er det din opgave at sikre et opdateret billede af eksisterende og kommende indsættelser, både øvelser og missioner ved den pågældende myndighed.
Forudgående kendskab til logistik er ikke et krav - har du viljen og lysten, så skal vi nok lære dig det.
Du vil få tildelt en mentor, og herigennem blive oplært som ’Movement Planner’. Vi gør meget ud af et introforløb, der hurtigt sætter dig i stand til at løse opgaverne.
På sigt vil du kunne blive udpeget til at deltage i forskellige nationale og internationale arbejds- og planlægningsgrupper i relation til ’Movement and Transportation’-området.
Du vil blive udfordret og udviklet som planlægger - og du vil kunne se, at effekten af din planlægning har direkte indvirkning på Forsvarets opgaveløsning.
JMTO bemander for nærværende ikke fast en stilling i INTOPS, men vi bidrager til enkeltmandsudsendelser. Her kan der blive mulighed for en udsendelse.
Om dig
Vi søger en kollega, hvor drivkraften er lysten og viljen til at være en del af missionen fra start til slut – og som kan lide at være i en enhed, der løser mange forskellige opgaver i en dynamisk hverdag.
Da funktionen som planlægger skal dække et meget bredt sagområde, er det essentielt, at du har viljen og lysten til at kunne sagsbehandle selvstændigt, men samtidig også være en del af det tværfaglige arbejde, som gør JMTO til en spændende arbejdsplads.
Du skal have evnen til at analysere opgaven, skabe strukturen og gennem din kommunikation sikre, at opgaven er klar og forståelig.
Da JMTO ofte samarbejder med både nationale samt udenlandske specialister og enheder, er det en nødvendighed, at du i skrift såvel som i tale kan arbejde både på dansk og engelsk.
Din ansvarsfølelse og din vilje til at blive ved, indtil opgaven er løst, kommer til udtryk i din person gennem adfærd og handlinger.
Vi prioriterer medarbejderen højt, hvor gensidigt kendskab og respekt, konstant har vores fokus i udviklingen af den enkelte medarbejders kompetencer.
Du er udnævnt seniorsergent – alternativt er du en erfaren oversergent, der har færdiggjort, er i gang med, eller er vurderet egnet til videreuddannelse (MAU) og efterfølgende udnævnelse.
JMTO er en værnsfælles myndighed, og du er velkommen som vores nye kollega, uanset om din baggrund er i Hæren, Flyvevåbnet eller Søværnet.
Du er indstillet på at deltage i rejse- og mødeaktiviteter. Antallet af rejsedage vil være afhængig af sagsområde. Det vil i de fleste tilfælde være muligt, at tilgodese eventuelle private begrænsninger.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har stabserfaring fra Niveau III eller højere stabe, samt et godt kendskab til eget værns kernekapaciteter og en generel forståelse for det værnsfælles område.
Det er en fordel med international erfaring, men ikke et ubetinget krav.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at major Per Svarre på telefon 41 73 25 18 eller på mail JMTO-P-CH@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-LBA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 4. februar 2024 og samtaler forventes gennemført i uge 8 eller 9.
Ansættelse efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM JOINT MOVEMENT AND TRANSPORTATION ORGANISATION
Joint Movement & Transportation Organization (JMTO) har til opgave at tilvejebringe og indsætte transport- og terminalkapaciteter i forbindelse med strategisk transport, deployering, redeployering og genforsyning af indsatte enheder eller enheder på øvelse, nationalt og internationalt. JMTO løser også transportopgaver for kunder udenfor Forsvaret herunder for allierede. Til at gennemføre transporterne anvender JMTO enten Forsvarets egne kapaciteter, allieredes kapaciteter eller civile leverandører.
JMTO er en værnsfælles NIV III myndighed under Flyvevåbnet og er geografisk placeret på Flyvestation Karup.
JMTO består af en stab, af ARK-projektet samt en Movement Control (MOVCON) dispositionsenhed. Dertil kommer en stor og meget aktiv reserve, som deltager direkte i opgaveløsningen i såvel MOVCON, ARK som staben. Myndigheden er sammensat af medarbejdere fra alle værn og civile specialister.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974694