Sagsbehandler og koordinerende kontaktofficer i Hæren til Personel- og Organisationselementet (G1) i Hærkommandoens Stab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du med en høj grad af faglig stolthed, mange forskellige opgaver og har du fokus på detaljen?
Vigtigst af alt, har du lyst til at arbejde med bemanding, HR-området og betjening af Hærens NIV III myndigheder? Så er her en gylden mulighed for et godt job i en velfungerende sektion ved Hærkommandoen.

Om os

G1 består af en oberstløjtnant som chef og to elementer med hver deres leder.

Personel- og Organisationselementet opgaver består blandt andet af strukturopgaver, policy på personelområdet, bemandingsgrundlag, bemandingslister til udsendelser, DeMars rolletildelinger til missioner, produktionsmål og kontaktofficers opgaver m.m.

Administrationselementet opgaveportefølje er meget varieret og består blandt andet af at servicere de lokale personeladministrative elementer ved Hærens myndigheder, herunder gennemførelse af controlling, særlig administrative støtteopgaver, administrative processer/procedurer m.m.

Derudover er der til G1 tilknyttet en række reservister.

Fælles for begge elementer er, at vi tilbyder en udfordrende hverdag i en spændende, dynamisk og meget velfungerende sektion, hvor faglighed, sammenhold og humor spiller en stor rolle. Vores fokus er på at løse opgaverne, men også i bedst muligt omfang at udvikle den enkelte medarbejders potentiale – alt sammen til gavn for Hæren og dens myndigheder.

G1 i Hærkommandoen er kendt for et godt arbejdsmiljø og stor grad af fleksibilitet, hvor vi fokuserer på at den enkelte medarbejder bliver godt onboarded, men også hurtigt finder relationer og et godt netværk.

Om stillingen

Den ledige stilling er placeret i vores Personel- og Organisationselement, hvor du bliver ansat som sagsbehandler og koordinerende kontaktofficer i Hæren.

Stillingen består af to hovedsagsområder, som kort beskrives her:

Koordinerede kontaktofficer i Hæren med ansvar for, at de overordnede rammer bliver sat for regimenternes kontaktofficerer (KTO), herunder at:
- Der bliver afholdt uddannelse og seminarer for personel der indgår i kontaktordningen.
- Der bliver befalet for KTO området til regimenterne i forbindelse med internationale missioner og træningsbidrag.
- Der bliver lavet vagtplan for regionsvagten.

Du er endvidere Hærens kontaktperson til Veterancentret vedr. veteranindsatsen.

Sagsbehandler på værnepligts- og M100 området herunder ansvarlig for:
- Rekvisition af værnepligtige.
- Koordination af Hærkommandoens deltagelse i Landstalsmandsmøder
- Hverveindsatsen overfor værnepligtige
- Afrapportering på værnepligtsområdet
- Kontraktforhold for M100
- Korporalsområdet generelt

Opgaverne fordrer stor grad af selvstændighed og sans for detaljen mhp. at sikre høj grad af kvalitet – men også koordination med øvrige sektioner ved Hærkommandoens stab, Hærens myndigheder samt andre myndigheder på NIV I og NIV II eks. Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, andre kommandoer m.fl.


Om dig

Du er en erfaren chefsergent med et bredt kendskab til Hæren. Det er vigtigt, at du har gåpåmod og ikke lader dig vælte omkuld af en smule modvind, at du er fokuseret på at kunne levere stor faglighed og har ærekærhed omkring dit arbejde, din opgave og dit ansvar.

Du skal, over for samarbejdspartnere såvel i som uden for Hæren, kunne argumentere for den valgte løsningsmulighed. Du skal være serviceminded og kunne tale selv den mest entusiastiske samarbejdspartner til ro med en pragmatisk tilgang til opgaveløsningen.

Herudover er du analytisk stærk, velformuleret, udadvendt og god til at have mange bolde i luften. Du er omstillingsparat og arbejder struktureret.
Du har fokus på, og er i stand til, at fordybe dig i detaljen.

Sidst, men ikke mindst, er du agerende og ikke reagerende. Det betyder, at du er fremsynet og ikke afventer at opgaven lander på dit bord.
Du er indstillet på informationsdeling og du kan med relativt kort aftræk klargøre grundlag og beslutninger til en kort briefing.

Ønskelige kvalifikationer/kompetencer:
- Du har din baggrund i Hæren og har været udsendt i internationale missioner.
- Du har tidligere arbejdet med personelområdet.
- Du har generelt en bred tjenesteerfaring– gerne inden for det operative område og har stor kendskab til håndtering af særlige hændelser.
- Du har et stort ønske om at samarbejde og skabe relationer.
- Du kommunikerer klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte MJ Gert Kingo på FKO-H-G11A@MIL.DK eller telefon 42 60 47 04.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 18. juni 2023 og vi forventer at afholde samtaler kort tid efter. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HÆRKOMMANDOEN
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup.
Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183191&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833769

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet