Etablissement- og Terrænkommando søger en rengøringsinspektrice til Flyvestation Karup
Ønsker du at bidrage til trivsel for både medarbejdere og besøgende på Flyvestation Karup? Er du serviceminded, og vil du være en del af en organisation, der prioriterer et godt arbejdsmiljø?
Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Det gælder alt fra vedligehold af bygninger og arealer, sovepladser til soldaterne, skriveborde til kontorer, mad i kantinerne og rengøring.
På Flyvestation Karup bliver du en del af et større rengøringsteam, hvor vi prioriterer sammenhold og kvalitet i vores opgaver højt. I teamet gør vi altid vores bedste, og vi sætter en ære i at gøre det ekstra for vores soldater – hver eneste dag.
Om stillingen
Du kommer til at foretage daglig rengøring efter en plan og særlig instruks. Du deltager i planlægning af arbejdsopgaver, både inden for dit eget område, men også som tilsynsførende for alle dine øvrige kolleger i samarbejde med servicelederen.
Dine kerneopgaver er:
- Daglig erhvervsrengøring.
- Daglig rengøring af forskellige lokaletyper i henhold til instruks.
- Ugentligt og periodevist rengøring af andre arealer på Flyvestationen.
- Bestilling af rengøringsmidler mv.
- Vask af mopper og klude.
- Sidemandsoplære nye kolleger.
- Omprioritering af opgaver ved sygdom, kurser, ferie m.v.
Vi tilbyder:
- Gode løn-, pensions- og arbejdsforhold - og dygtige kollegaer.
- En grundig oplæring.
- En arbejdstid i tidsrummet man-tors 6.00-13.30 og fredag 6.00-13.00. Weekendarbejde samt arbejde på søgnehelligdage vil forekomme.
- En arbejdsuge på 37 timer.
Det er ønskeligt, hvis du har arbejdet ikke blot med rengøring før, men også en stor fordel, hvis du har uddannelse og erfaring som rengøringsinspektrice fra tidligere job, men vi skal nok sikre dig en grundig oplæring. Du taler, læser og forstår dansk.
Du er god til at lytte og finde fælles løsninger i dialogen med andre. Du har et godt humør, også når vi har travlt.
Du er serviceminded og fleksibel, og du er god til at overskue din hverdag.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte serviceleder Pia Glargaard på mobil 3062 3601.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.
Ansøgningsfristen er den 21. maj 2025. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsen er pr. 1. juni 2025 eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS ETABLISSEMENT- OG TERRÆNKOMMANDOEN
Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter alt byggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine, tekniske installationer og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Etablissement- og Terrænkommandoen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Kantine og Rengøring Flyvestation Karup, Herningvej, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6e541c45-6bfa-4ab0-be00-64cde5f99662