Rådighedsstilling - Næstkommanderende for reserven ved JMTO

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du major/orlogskaptajn med lyst til at fungere som næstkommanderende for motiverede
reservister i en logistisk operativ kontekst – så læs endelig videre.


Om os

JMTO er en niveau III myndighed, der har opstillet en fuldt integreret operativ reserve, der giver sektionerne og MOVCON fleksibilitet, bredde og dybde i fred, krise og krig.

Vi skaber 24/7/365 optimale transportløsninger til lands, til vands og i luften til Forsvaret såvel nationalt som internationalt.

Vi sikrer – som troværdig samarbejdspartner – at behovet for transport- og terminalkapacitet altid effektivt og ressourcebevidst kan understøttes.

Dette sker gennem et højt serviceniveau, samt tætte bånd og stærke relationer til Forsvarets enheder, allierede og civile leverandører.

Vi er stolte af vores høje faglighed og leverer viden inden for alle aspekter af transport- og terminalopgaver.

Vi er en værnsfælles og mangfoldig arbejdsplads, hvor den enkelte prioriteres højt, og vi sætter en ære i at kende og omgås hinanden med gensidig respekt.

Vi udvikler løbende JMTO og den enkelte ansatte, således vi råder over de rette kompetencer til løsning af nuværende og fremtidige opgaver.

Om stillingen

Som reserveofficer i Hæren/Søværnet/Flyvevåbnet bliver du ansat i en designeringsfunktion i JMTO.

Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.

Du bliver indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion, for dit vedkommende som major/orlogskaptajn.

Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

Stillingen stiller krav til et stort overblik, en aktiv opfølgning på igangværende sager og om en høj grad af koordination med JMTO sektioner.

Ligeledes forestår du den overordnede uddannelseskoordination for og grundlæggende parathedsuddannelse af reserven baseret på analyse af de operative behov, der foretages i tæt samarbejde med chefen for JMTO reserve og de øvrige sektionschefer.

Du medvirker til, at ressourcerne som er tildelt reserven anvendes efter hensigten og du skal løbende deltage i uddannelse og udvikling af reservisterne.

JMTO giver fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af dine indkommanderinger og støtter din personlige kompetenceudvikling og videreuddannelse.

Du kan forvente mindst 30 indkommanderingsdage om året.

Om dig

Du er major/orlogskaptajn og du er god til at danne overblik og har stærke relationelle kompetencer, ligesom du er dedikeret og har veludviklede analytiske færdigheder.

Endvidere er du ansvarsbevidst og god til at motivere andre.

Du har stærke kommunikative kompetencer både i tale og på skrift.

Hvis du ikke allerede er på M331 niveauet vil du blive ansat med en uddannelsesaftale med henblik på inden for en nærmere aftalt tidsperiode at blive udnævnt til major/orlogskaptajn M331.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til major af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.

Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for JMTO reserve, major Søren Larsen på telefon 30 80 75 27 eller mail: JMTO-R-CH@MIL.DK eller major Steen Madsen på telefon 40 80 79 40 eller mail: JMTO-R-NK@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Cecilie Aagaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 90.

Ansøgningsfrist 7. juni 2023.

Der vil løbende blive afholdt samtaler, enten via fremmøde, Skype eller pr. telefon, med henblik på ansættelse 1. august 2023 eller hurtigst muligt efter aftale.

OM JOINT MOVEMENT AND TRANSPORTATION ORGANISATION

Joint Movement & Transportation Organization (JMTO) har til opgave at tilvejebringe og indsætte transport- og terminalkapaciteter i forbindelse med strategisk transport, deployering, redeployering og genforsyning af indsatte enheder eller enheder på øvelse, nationalt og internationalt. JMTO løser også transportopgaver for kunder udenfor Forsvaret herunder for allierede.

Til at gennemføre transporterne anvender JMTO enten Forsvarets egne kapaciteter, allieredes kapaciteter eller civile leverandører.

JMTO er en værnsfælles NIV III myndighed under Flyvevåbnet og er geografisk placeret på Flyvestation Karup.

JMTO består af en stab, af ARK-projektet samt en Movement Control (MOVCON) dispositionsenhed.

Dertil kommer en stor og meget aktiv reserve, som deltager direkte i opgaveløsningen i såvel MOVCON, ARK som staben.

Myndigheden er sammensat af medarbejdere fra alle værn og civile specialister.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183345&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838496

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet