Rådighedsstilling – Chef til MOVCON reserve

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du major og har du lyst til at fungere som chef for MOVCON reserve - så læs endelig videre!

Om os

MOVCON reserve er en decentral reserve under JMTO, som er direkte underlagt chefen for MOVCON. Vi står selv for uddannelse af personellet i tæt samarbejde med og for MOVCON.
Vi løser opgaver i tæt koordination med MOVCON enten som direkte støtte, sidemandsoplæring eller selvstændigt.
MOVCON reserve bidrager med støtte til operative opgaver i forbindelse med MOVCON opgaveløsning.

I JMTO sætter vi godt kollegaskab og positiv stemning højt, og det forventer vi også, at du har lyst til at bidrage med.

Om stillingen

Som reservist bliver du ansat i en designeringsfunktion i en krise-/krigsorganisation.

Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.

Du bliver indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

Du skal støtte chefen for MOVCON med opstilling og uddannelse af MOVCON reserve.
Du skal bruge dine ledelses- og føringsevner, og du har ansvaret for personaleforhold, HR, FOKUS og karriereplanlægning, disciplin, bidrage til rekruttering, ansættelse m.v. for MOVCON reserve.

Dine underenheder skal stille TERM-kapaciteter til rådighed for MOVCON samt enkeltpersoner til rådighed ifm. udsendelse i INTOPS.
Du skal udvikle MOVCON reserve i samarbejde med MOVCON, og du forventes at deltage i MOVCON reserves aktiviteter, JMTO reserves aktiviteter, deltage i MOVCON seminarer og bidrager til operativt stabsarbejde samt deltage i relevante møder og koordinering med MOVCON.

Om dig

Du er uddannet reserveofficer eller linjeofficer fra enten HRN, FLV eller SVN. Du har gennemført relevant efteruddannelse, herunder FØKUR BTN og BDE. Er du kaptajn, skal du kunne udnævnes major efter evt. gennemført efteruddannelse.

Du er ansvarsbevidst, omgængelig og kan lide at arbejde selvstændigt. Du behersker det skriftlige på et højt niveau. Holdningsmæssigt og fysisk skal du være parat til at vedligeholde dine militære færdigheder.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til major af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.

Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chefen for MOVCON major Arno Tage på telefon 72 84 08 01 eller på mail: JMTO-M-CH@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Cecilie Aagaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 90.

Ansøgningsfristen er den 17. marts 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JOINT MOVEMENT AND TRANSPORTATION ORGANISATION

Joint Movement & Transportation Organization (JMTO) har til opgave at tilvejebringe og indsætte transport- og terminalkapaciteter i forbindelse med strategisk transport, deployering, redeployering og genforsyning af indsatte enheder eller enheder på øvelse, nationalt og internationalt. JMTO løser også transportopgaver for kunder udenfor Forsvaret herunder for allierede. Til at gennemføre transporterne anvender JMTO enten Forsvarets egne kapaciteter, allieredes kapaciteter eller civile leverandører.

JMTO er en værnsfælles NIV III myndighed under Flyvevåbnet og er geografisk placeret på Flyvestation Karup.

JMTO består af en stab, af ARK-projektet samt en Movement Control (MOVCON) dispositionsenhed. Dertil kommer en stor og meget aktiv reserve, som deltager direkte i opgaveløsningen i såvel MOVCON, ARK som staben. Myndigheden er sammensat af medarbejdere fra alle værn og civile specialister.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003322

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet