Rådighedsstilling – chef for Wing Reservens Force Protection enhed ved Helicopter Wing (Genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af at sætte dine militærfaglige og ledelsesmæssige kompetencer i spil? Vil du gøre en forskel for vores reservister, faste personel samt Helicopter Wings opgaveløsning? Så er det dig, vi leder efter som chef for reserveenheden ved Helicopter Wing.

Om os

Helicopter Wing Reserve er vores fleksible enhed for reservister i Helicopter Wing i Karup.

Helicopter Wing er hjemsted for samtlige af Forsvarets helikoptere og Flyveskolen. Vi træner og indsætter helikopterbi¬drag globalt i verdens brændpunkter, og vi varetager uafbrudt samfundskritiske beredska¬ber samt støtter Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Rigspolitiet og Politiets Aktionsstyrke. Vi driver også den militære lufthavn på Flyvestation Karup og uddanner Forsvarets kommende piloter og besætningsmedlem-mer.

Wing Reserven er underlagt chefen for Helicopter Wing og skal i fredstid yde støtte til hovedkvarters stab; Operationer, Logistik og Støtteafdeling. Det er desuden reservens opgave at yde støtte under krise og indgå i Helicopter Wings crisis establishment -CE struktur med - underlagte specialopgaver, støtte føringsstrukturen, samt varetage specielle opgaver.

I relation til den Nationale Forsvarsplan imødeses ligeledes koordinering med Operations Support Wing, OSW samt Hjemmeværnet.

Al Wing Reservens uddannelse, træning og operative virke planlægges i forhold til de aktiviteter og missioner, som Helicopter Wing deltager i.

Vores reserveenhed er en ambitiøs enhed, der arbejder målrettet på at komme op på fuld kapacitet, samtidig med, at kravet om høj faglighed og professionalisme fastholdes.

I Wing Reserven lægges der endvidere vægt på, at alle trives og bliver en del af et godt og engageret team, hvor der er plads til den enkeltes personlige og faglige udvikling.
Og reservisterne indgår naturligt i samarbejdet med det faste personel, og indgår i mange aktiviteter både ved Helicopter Wing og den resterende del af Flyvevåbnet.

Om stillingen

Du bliver chef for en velfungerende Force Protection enhed, der pt. består af ca. 20 medarbejdere i Wing Reserven. Opgaverne spænder bredt fra aktiviteter, der støtter Helicopter Wing i fred, krise, og krig.

Opgaverne løses i samarbejdet mellem reservister og kollegaer fra den tilsvarende faste stab.
Du vil bl.a. i forbindelse med Helicopter Wing gennemførelse af uddannelse, øvelser og forskellige arrangementer, have ansvar for, at Wing Reserven byder ind ift. de underliggende opgaver.

Samtidig har Wing Reserven kontinuerligt egne opgaver, som enheden selv planlægger og træner. Du vil derfor være ansvarlig for udarbejdelse af planer for Wing Reservens opgaver i fred, krise og krig.

Dine kommende kollegaer er bosat over hele landet og kommer ikke kun fra Flyvevåbnet. Med både militære og civile kompetencer kræver arbejdet i Wing Reserven et engagement og en arbejdsindsats ved siden af dit civile virke - dette selvfølgelig i samarbejde med energiske og erfarne reservekolleger, som også brænder for Flyvevåbnet og opgaverne.

Du kan forvente at skulle bruge ca. 20-25 dage om året fordelt på både hverdage og weekender. Aktivitetsniveauet er baseret på ”almindelig tjeneste i Wing Reserven”, deltagelse i samlinger, møder mm. Der kan være behov for, at du deltager i supplerede uddannelse mv. – altid i respekt for dit civile arbejde og liv.

Vi tilbyder således en spændende og alsidig chefstilling i reserven med faglige og personlige udfordringer, og et meget varieret aktivitetsbehov, der åbner mulighed for at udfordre og kombinere dine militære og civile kompetencer.

Om dig

Du er enten oberstløjtnant af reserven, major af reserven i Flyvevåbnet med stort potentiale og egnethed til udnævnelse på chefniveauet af reserven, eller tidligere linjeofficer – der kan se sig selv genindtræde i reserven.
Det forventes, at du løser dine opgaver med afsæt i din operative og faglige baggrund, og der vil blive lagt vægt på dine evner inden for samarbejde og styring.

Du har sandsynligvis også kompetencer og/eller erfaring inden for stabstjeneste, forvaltning, sikkerhedstjeneste samt efterretningstjeneste.
Som chef for Wing Reserven er det forventet, at du kender til Flyvevåbnets struktur, samt meget ønskeligt, at du har godt kendskab til den komplekse opgave, som Helicopter Wing virker i.
Den nye nationale forsvarsstrategi åbner op for et øget fokus på Force Protection og Host Nation Support, hvorfor det vil være ønskeligt at du har arbejdet med eller har godt kendskab til disse områder - dette er dog ikke et krav.

Du er derudover en dygtig leder og formidler, der har fokus på at sikre trivsel, kvalitet, professionalisme og udviser empati i dit daglige virke. Dertil har du lyst og vilje til at gøre en forskel og hele tiden at blive bedre til at levere på et højt fagligt niveau med indlevelse og godt humør i tjenesten.

Du skal kunne se dig selv arbejde i en Wing, hvor der ved siden af de opgaver der skal løses, skal bidrages til sammenholdet, og at du som reservechef er med til at understøtte den gode arbejdsstemning, som kendertegner både Helicopter Wing og Wing Reserven.

Endelig er du afklaret i forhold til familie og civilt erhverv omkring dine opgaver som reservist i Helicopter Wing Reserve.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til oberstløjtnant af reserven, og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer) eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer. Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelse i rådighedsstillingen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandvurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.


Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til rådighedsstillingen, er du meget velkommen til at kontakte oberstløjtnant Charlotte Ankerstjerne på telefon 25 41 46 90.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Dorthe Skov-Lindquist ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 11 eller via mail; fps-dsl@mil.dk.

Rådighedsstillingen er forventeligt til besættelse den 1. april 2024.
Ansøgningsfristen er den 14. januar 2024, og vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler i uge 4.

Vi beder dig om at søge stillingen via nedenstående link, hvor du vedhæfter ansøgning og CV.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningen skal stiles til Hendes Majestæt Dronningen, medmindre du allerede er indplaceret i løngruppe 37.

Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund.
Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957334

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet