Projektbefalingsmand og næstkommanderende til Koordinationssektionens Policy- og Koordinationselement ved Flyvevåbnets Administrative Fællesskab i Karup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du et spændende og alsidigt job med personligt ansvar og indflydelse?

Brænder du for at arbejde med administrationsudvikling og innovationsprocesser?

Kan du svare ja til dette, og er du en befalingsmand med gode samarbejdsevner samt flair for koordination og kommunikation, så har vi jobbet til dig.

Vi tilbyder dig lige nu en stilling som projektbefalingsmand og næstkommanderende i Koordinationssektionens Policy- og Koordinationselement ved den centrale del af Flyvevåbnets Administrative Fællesskab i Karup


Om os

Flyvevåbnets Administrative Fællesskab (FAF) er en afdeling under Operations Support Wing. Det administrative fællesskab har ansvaret for at levere administrationsstøtte og HR-ydelser til Flyvevåbnets myndigheder, herunder forvaltning af alt personel inkl. elever.

FAF består af en central del i Karup, kaldet Koordinationssektionen, der er samplaceret med Operations Support Wing (OSW). Dertil kommer tre decentrale partnerenheder, der er placeret på henholdsvis Flyvestation Aalborg, Karup og Skrydstrup.

Koordinationssektionen, som du vil blive en del af, består af et ledelsesteam og to elementer; Policy- og Koordinationselementet og Administrationselementet. Din stilling som projektbefalingsmand og næstkommanderende er placeret i Policy- og Koordinationselementet, der blandt andet har til opgave at skabe og udvikle administrationsprocesser, levere datagrundlag til ledelsesinformation, digitalisere administrationsprocesser med relevante IT støtteværktøjer samt håndtere administration af værnepligtige og elever for alle Flyvevåbnets myndigheder.

OSW motto er ”Effekt gennem støtte”, hvilket leveres af vores fagspecialister hver dag med kunden i centrum og kvalitet i højsædet. Hos os vil du opleve en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt og godt humør.

Vi ønsker, at det administrative fællesskab er et godt sted at arbejde, hvorfor alle bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vi prioriterer, at der skal være balance mellem arbejdsliv og fritid. Der er således muligheder for at aftale hjemmearbejde og fysisk træning afstemt med opgaveløsningens tarv.


Om stillingen

Som projektbefalingsmand og næstkommanderende i Policy- og Koordinationselementet er du stedfortræder for elementlederen i dennes fravær.

Du er bemyndiget til at træffe afgørelser og indgå nødvendige aftaler inden for dit eget ansvarsområde.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
• Projektledelse af udviklingsprojekter i FAF.
• Kvalitetskontrol af udviklingsprojekter i FAF.
• Kvalitetskontrol af FAF procedurer, bestemmelser og processer.
• Bidrage til portaludvikling af FAF administrationsportal.
• Bidrage til plans og policy i forhold til FAF samlede opgavekompleks.

Endvidere vil du skulle varetage funktionen som FAF Mission Manager, hvor du deltager i og forestår intern koordination samt sagsbehandling i forbindelse med indsættelse af FAF medarbejdere.

Stillingen indebærer, at du koordinerer på tværs af FAF samtidig med, at du har kontakt til og koordinerer med Flyvevåbnets myndigheder, Flyverkommandoen samt koncernens øvrige styrelser.

Derudover forventes det, at du bidrager til elementets og Koordinationssektionens øvrige opgaver. Ligesom det forventes, at du bidrager til at fastholde og udbygge gode relationer til såvel Koordinationssektionens som Policy- og Koordinationselementets samarbejdspartnere.


Om dig

Du er seniorsergent eller oversergent med potentiale til udnævnelse. Det er ønskeligt, at du har en kontoruddannelse inden for offentlig administration, eller en anden relevant administrativ uddannelse, og at du trives i et miljø, hvor faglighed, fleksibilitet og korte deadlines er en selvfølge.

Du er initiativrig og trives med at drive projekter fra start til slut med fokus på bl.a. høj kvalitet. Du tør tage ansvar, er handlekraftig og grundig i dit arbejde med fokus på overholdelse af terminer.

Du har en god helhedsforståelse og forstår at nedbryde opgaver og se sammenhænge til øvrige dele af FAF og andre enheder, og du formår at skabe resultater gennem samarbejde på tværs både internt i FAF og med eksterne samarbejdspartnere.

Du formår at skabe opbakning til de projekter og opgaver, som sættes i gang, idet du er en god kommunikator, der kan skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer.

Vi lægger desuden vægt på kreativitet og evnen til at udfordre det bestående.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af Policy- og Koordinationselementet, seniorsergent Janni Randrup Svarre på tlf. 728 44979.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 21. februar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 01. april 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Operations Support Wing
Operations Support Wing er Flyvevåbnets største enhed målt på specialer og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Vi er Flyvevåbnets værnepligtige første møde med Forsvaret, og står – udover Flyvevåbnets Basisuddannelse – også for missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser, ligesom vi yder administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder. Chefen for Operations Support Wing varetager desuden garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981689

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet