BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du fra Flyvevåbnet, Hæren eller Søværnet og vil du være med til at sikre et højt niveau af planlægning og styring i Air Control Wing? Vil du være med til at udvikle Air Control Wing, arbejde med et stor spektre af indsættelsesparathed, samt sagsbehandle et bredt spektrum af opgaver? Har du autoritet, samt sans for relationer og teamwork? Så er denne stilling ved Air Control Wing Commanders Support Staff en fremragende mulighed og stilling for dig.
Om os
Air Control Wing, Support Group og herunder Commander’s Support Staff ligger på Flyvestation Karup. Sektionen arbejder med Force Protection, økonomi, uddannelse og træning i forskellige militære færdigheder, intern og ekstern kommunikation, dokumenthåndtering, kryptoforvaltning, militær sikkerhed, sygefravær, personelsager, uddannelseskoordination og idræt med mere. Sektionen har derudover mange forskellige arbejdsopgaver der spænder bredt. Som sektion lægger vi meget vægt på et godt indbyrdes samarbejde og fleksibilitet i opgaveløsningen og vores operative virke.
Om stillingen
I stillingen som projektofficer er du sektionens 3. kommanderende og assisterer sektionschef og næstkommanderende med at lede, fordele, koordinere og styre løsning af sektions samlede opgaver med reference til Air Control Wing operative virke og opstillingsgrundlag.
Du vil blive en del af et fagligt stærkt og engageret ledelseselement, hvor der kan sparres i forhold til opgaveløsningen, og et team som sætter en ære i, at levere professionelle løsninger, med et højt serviceniveau til afdelinger, chefer og medarbejdere i hele Air Control Wing.
Opgaverne favner alle aspekter af støtte til en operativ enhed. Et særligt fokus vil være på planlægning og koordination af uddannelse, træning, opstilling og installation af ACW føringskapacitet samt føring i relation til aktivering i diverse beredskaber. (Krise/krig, pandemier, terrorhandling m.m.). Du skal endvidere forudse at skulle deltage i grunduddannelse af ACW personel på blandt andet pistol, med mere i relation træning og uddannelse inden for forskellige militære færdigheder og kompetencer.
Vi tilbyder en fleksibel hverdag i forhold til balancen mellem familieliv og private interesser. Derudover tilbyder vi mulighed for relevant kompetenceudvikling i forhold til de krævede opgaver, samt fremtidige krav og ønsker. Forsvarets grundværdier er vigtige for os: Troværdighed, åbenhed, tillid, selvstændighed og ansvarlighed, fordi vi ved at gode relationer skaber gode resultater. Men frem for alt tilbyder vi, en sektion med godt kollegaskab og sammenhold, der støtter hinanden, når det er nødvendigt.
Om dig
Du har baggrund fra Flyvevåbnet, Søværnet eller Hæren. Du har gennemgået og bestået officersgrunduddannelsen og er udnævnt Premierløjtnant.
Der er ligeledes mulighed for at udarbejde uddannelsesaftale med henblik på, på sigt at blive kaptajn.
Du formår at kommunikere tydeligt i både skrift og tale på dansk og engelsk. Du er opsøgende og omhyggelig og har evnen til at tilrettelægge din arbejdsdag. Du anvender PC og Microsoft Office, specielt Excel programmer, da det er en naturlig del af din hverdag.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
For yderligere oplysninger vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Commander’s Support Staff: Major Jesper H. Myrtue på telefon 728 45010.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Camilla Boye ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9192 eller mail FPS-CAB@mil.dk.
Ansøgningsfrist er mandag den 26. februar 2024.
Ansættelsessamtaler gennemføres umiddelbart herefter og ansættelse pr. 1. april 2024, eller snarest muligt herefter.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
OM AIR CONTROL WING
Air Control Wing værner om Danmarks sikkerhed ved at være Forsvarets øjne og ører om dagen og om natten.
Året rundt overvåger og kontrollerer vi dansk luftrum samt indsætter fly til beskyttelse af Danmark. Air Control Wing deltager også i internationale missioner og er for tiden indsat i Mellemøsten.
Air Control Wing skaber resultater med opgaveløsningen i centrum.
Air Control Wing er en god og fleksibel arbejdsplads – med plads til både arbejds- og familieliv. Medarbejderne er vores styrke og vigtigste ressource.
Air Control Wing er en operativ wing i Flyvevåbnet. Wingen har hovedsæde i Karup med enheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Roskilde, Kastrup og Bornholm).
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992092