Overassistent søges til administrativ planlægning og koordination af militære øvelser i Karup

dato

Er du tiltrukket af et dynamisk, værnsfælles operativt virkefelt, hvor det internationale og nationale øvelsessamarbejde er i centrum for opgaveløsningen?

Vi søger en overassistent med skarpt overblik og solid faglighed, der skal være omdrejningspunktet for vores alsidige administrative planlægning af øvelsesaktiviteter.

Om os
Operationsstaben er placeret i henholdsvis København og Karup.

Operationsstabens Øvelses- og Uddannelsessektionen (J7) er primært placeret i Karup og overordnet ansvarlig for styring, koordination og strategisk prioritering af Forsvarets øvelsesvirksomhed. Opgaven løses i tæt samarbejde med Forsvarsministeriet, samt øvrige stabe, kommandoer og styrelser i og uden for Forsvarskommandoen.

Hverdagens opgaver er dynamiske, varierede og ofte udfordrende, hvor løsningerne ofte kræver overblik, struktur, stringens og problemknusning.

Vores to hovedopgaver er, at:

  • Styre og koordinerer Forsvarets øvelsesvirksomhed med NATO og andre strategiske samarbejdspartnere
  • Planlægge og gennemføre deltagelse i nationale og internationale krisestyringsøvelser, der træner den nationale kommandostruktur
J7 sektionen består af personel fra alle værn, med forskellige tjenestebaggrunde og med forskellige erfaringer. Sektionen er godt samarbejdet, præget af humor og har et godt arbejdsklima.

Om stillingen
I denne stilling bliver du en central del af den administrative øvelsesplanlægning.

Du skal støtte den administrative planlægning og koordination af danske engagementer i internationale øvelser og udenlandske engagementer i nationale øvelser og øvelsesrækker.

Herudover skal du sikre ensartede administrative arbejdsgange og kvalitet i opgaveløsningen overfor de mange nationale og internationale samarbejdspartnere, der henvender sig til J7.

Du arbejder struktureret, har sans for detaljer og prioriterer dine opgaver i en hverdag med flere sideløbende opgaver og deadlines.

Vi ser frem til, at din personlighed bidrager aktivt til et godt samarbejde på tværs af organisationen, og at du opbygger ærlige og gode relationer til både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Stillingen byder på stor variation, og afhængigt af dine kompetencer og interesseområder, kan du også få ansvar for redigering af hjemmesider, afvikling af møder og diverse ad hoc-opgaver.

Om dig
Du har en kontoruddannelse og erfaring med administration og sagsbehandling fra en offentlig myndighed.

Du arbejder struktureret, er god til at prioritere og har en naturlig evne til at bevare overblikket, også når der er mange bolde i luften.

Vi forestiller os, at du:

  • Er god til at danne relationer på tværs af niveauer
  • Er imødekommende og serviceminded i din tilgang til andre
  • Arbejder selvstændigt, men trives i tæt samarbejde med kollegaer
  • Er omstillingsparat og har mod på at lære nye systemer og processer
  • Er vant til at håndtere fortrolige og komplekse oplysninger
  • Har en naturlig nysgerrighed og lyst til løbende udvikling
  • Formulerer dig sikkert og professionelt på skrift, især i mailkorrespondance
Situationsbestemt skal du planlægge kontaktbesøg, seminarer og lignende efter nærmere bestemmelser, samt møder med strategiske samarbejdspartnere.

Der kan forekomme rejseaktivitet i både ind- og udland.

Du kan forvente en stor grad af frihed under ansvar med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, idet du bliver tilbudt en fjernarbejdsplads og en tjenestetelefon, der muliggør fleksible arbejdsvilkår, herunder arbejde hjemmefra.

Vi lægger vægt på din personlige og faglige udvikling er i balance med dine ambitioner og dine ønsker om kompetenceudvikling.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste arbejdssted er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef, oberstløjtnant Finn Jensen på telefon 7284 0631 for at få flere detaljer om stillingen.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535.

Ansøgningsfristen er den 10. april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. maj 2026.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.

Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30-, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/635adcc5-0a0d-494a-91aa-32b2796eb861

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet