BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliv en del af et højt specialiseret team, hvor du er med til at skabe et afgørende forsvar for Flyvevåbnets luftoperationer, og hvor du samtidig har tæt kontakt til det
operative miljø.
Om os
Elektronisk Krigsførelses- og Opdateringscenter er en højt specialiseret sektion på Flyvestation Karup, der udvikler selvbeskyttelses-software til en bred vifte af kampfly, transportfly og helikoptere. Vi hører til Mission Support Eskadrillen i Operations Support Wing. Hos os er atmosfæren generelt afslappet og rolig, da vores opgaver kræver hyppig koncentration og fordybelse.
Operations Support Wing er Flyvevåbnets største enhed målt på specialer – mød os på Instagram, hvor du kan få et indblik i vores dagligdag.
Om stillingen
Vi tilbyder dig en højt specialiseret stilling i en spændende tid, hvor der er stor interesse og udvikling inden for elektronisk krigsførelse i Forsvaret. Du vil få en ansvarsfuld rolle med en høj grad af selvstændighed, hvor du kan udvikle din viden inden for elektronisk krigsførelse samtidig med at du har tæt kontakt til piloter og andre i det operative miljø.
- Unik specialistviden
- Tæt kontakt til det operative miljø
Du vil sammen med dine kollegaer være med til at omdanne operative efterretninger og avancerede radardata til software, der bidrager til at beskytte Flyvevåbnets fly mod fjendtlige våbensystemer og som skaber et afgørende forsvar i forbindelse med luftoperationer.
Dine primære opgaver bliver, i relation til MH-60 Mission Data Load (MDL) og F-35 Mission Data File (MDF), at:
- Indsamle og behandle erfaringer i tæt dialog med de operative enheder og i samarbejde med sektionens specialister
- Deltage i udvikling, kvalitetssikring og konfigurationsstyring i koordination med Flyverkommandoen, FMI og de operative enheder
Er du pilot eller besætningsmedlem, vil du kunne opretholde status efter nærmere aftale.
Om dig
Du er kaptajn, kaptajnløjtnant eller premierløjtnant under uddannelse til kaptajn.
Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling
Vi forestiller os, at du har kendskab til elektronisk krigsførelse og anvendelsen af EW-systemer eller har baggrund fra efterretningsverdenen med interesse for elektronisk krigsførelse. Har du operativ erfaring som F-16 pilot eller TACO på MH-60, er det et plus men ikke et krav. Vi modtager gerne din ansøgning uanset tjenestegren og værn, hvis du mener at du har noget at byde ind med.
- Du trives med at arbejde selvstændigt og med opgaver, der kræver fordybelse.
- Du formår at skabe gode relationer og bidrage konstruktivt i en proces med mange specialiserede deltagere.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef for Elektronisk Krigsførelse og opdaterings center, Mission Support Squadron, kaptajn William Newstead på telefon +45 7284 4844 eller på mail OSW-OME-001@mil.dk.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.
Ansøgningsfristen er senest den 18. februar 2024.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Operations Support Wing
Operations Support Wing er Flyvevåbnets største enhed målt på specialer, og vi løser utrolig mange forskelligartede opgaver inden for administration, Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Vores specialer omfatter bl.a. rejsesagsbehandling, meteorologi, elektronisk krigsførelse, bevogtning og Air Mobile Protection and Recovery.
Derudover er vi Flyvevåbnets værnepligtiges første møde med Forsvaret, ligesom Prinsens Musikkorps og Military Working Dog også er blandt vores specialer. Endelig varetager chefen for OSW garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976735