BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du operativ erfaring fra F-16 eller MH-60? Trives du med komplicerede opgaver og har du interesse i elektronisk krigsførelse? Så har du mulighed for at blive en del af holdet i Elektronisk Krigførelses- og Opdateringscenter.
Om os
Vi repræsenterer en højt specialiseret sektion under Mission Support Eskadrillen i Operations Support Wing, som på nuværende tidspunkt består af fire medarbejdere. Vores sektion er mere end bare et team; vi er et kraftcenter af ekspertise, hvor vi hver især bringer vores unikke færdigheder og passioner ind i en kollektiv kraftanstrengelse.
Atmosfæren er generelt afslappet og rolig, da vores arbejdsopgaver kræver hyppig koncentration og fordybelse.
Sammen transformerer vi operative efterretninger og avancerede radardata til software, der er designet til at optimere beskyttelsen af Flyvevåbnets fly mod fjendtlige våbensystemer, og som skaber et afgørende forsvar for Flyvevåbnets luftoperationer. Vi trækker på vores dybt specialiserede færdigheder til at udvikle selvbeskyttelses-software til en bred vifte af kampfly, transportfly og helikoptere.
Om stillingen
Vi tilbyder en meget specialiseret stilling, hvor du kan udvikle din viden indenfor elektronisk krigsførelse samtidig med, at du holder en tæt kontakt til det operative miljø.
Du får en ansvarsfuld rolle med en høj grad af selvstændighed, og du kommer med ombord i en spændende tid, hvor vi står over for en stor interesse for og udvikling inden for elektronisk krigsførelse i Forsvaret i almindelighed og på MH-60 og F-35 i særdeleshed.
Dine primære opgaver bliver, i relation til MH-60 Mission Data Load (MDL) og F-35 Mission Data File (MDF);
- i tæt dialog med de operative enheder at indsamle erfaringer fra anvendelsen af filerne
- i samarbejde med sektionens specialister, at behandle erfaringerne
- i koordination med Flyverkommandoen, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, de operative enheder samt udenlandske samarbejdspartnere at deltage i udvikling, kvalitetssikring og konfigurationsstyring af filerne
Du vil som pilot eller besætningsmedlem kunne opretholde status efter en nærmere aftale.
Om dig
Du er kaptajn eller kaptajnløjtnant eller premierløjtnant som er i gang med uddannelsen til kaptajn.
Vi forestiller os at du har operativ erfaring som F-16 pilot eller TACO på MH-60 og har kendskab til elektronisk krigsførelse og anvendelsen af EW-systemer. Alternativt er du teknisk officer eller har baggrund fra efterretningsverdenen og med interesse for elektronisk krigsførelse.
Du trives med at arbejde selvstændigt og med opgaver der kræver fordybelse. Du formår at skabe gode relationer og at bidrage konstruktivt med din viden og faglighed i en proces der har mange specialiserede deltagere.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende sektionschef for Elektronisk Krigsførelse og opdaterings center, Mission Support Squadron, kaptajn William Newstead på telefon +45 7284 4844 eller på mail OSW-OME-004@mil.dk.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Mia Nordbeck Carlsson, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19937 eller på mail: fpsmnc@mil.dk
Ansøgningsfristen er senest den 1. oktober 2023. Vi holder samtaler løbende og ansætter løbende. Derfor lukkes opslaget når vi har fundet den rette kandidat.
Stillingerne ønskes besat pr. 1. december eller hurtigst muligt.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Operations Support Wing
Operations Support Wing er Flyvevåbnets største enhed målt på specialer, og vi løser utrolig mange forskelligartede opgaver inden for administration, Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Vores specialer omfatter bl.a. rejsesagsbehandling, meteorologi, elektronisk krigsførelse, bevogtning og Air Mobile Protection and Recovery.
Derudover er vi Flyvevåbnets værnepligtiges første møde med Forsvaret, ligesom Prinsens Musikkorps og Military Working Dog også er blandt vores specialer. Endelig varetager chefen for OSW garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184977&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890208