Operationsassistent til A3 Wing Operationscenter ved Helicopter Wing Karup I Karup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en stabil og ressourcestærk konstabel og kunne du tænke dig, at være med i en operativ del af Helicopter Wings (HW) stab?

Så har du nu mulighed for et spændende job, hvor du kan være med til at levere operativ effekt med højt til loftet og gode udviklingsmuligheder.


Om os

A3 Wing Operationscenter (WOC) bemander en døgnvagt der støtter de flyvende enheder 24/7 i udførelsen af de daglige operative opgaver forbundet med afvikling af wingens flyvevirksomhed og den generelle drift af det flyoperative område på Karup.

WOC er en del af A3 Current Operations, der tilsammen er en stor spiller af planlægning og udførelsen af alle Helicopter Wings operationer.

Opgaver rammer med meget varierende varsel og fra mange forskellige myndigheder, interne som eksterne.

Der er mange forskelligartede opgaver i løbet af året, hvor det er A3 og WOC opgave at skabe overblik over igangværende og fremtidige operationer.

WOC skal desuden støtte de flyvende enheder og gæstende fly med indhentning af diplomatiske klareringer, tilladelser samt støtte med flyveplanlægning, herunder flyveplaner.


Om stillingen

Du skal medvirke til at fastholde og udbygge gode relationer mellem de rekvirerende myndigheder og de flyvende enheder, så støtten bliver leveret så effektivt og professionelt som muligt. Endvidere skal du deltage i arbejdet med at skabe et velfungerende og effektivt team i WOC.

Du vil skulle håndtere signaler med forskellige klassifikationer og formidle dem videre til de rette modtagere. Du skal arbejde med flyveplaner, og sende dem.
Du indgår i vagtrosten ved WOC som en fast del af døgnbemandingen og forestår A3 morgenbriefing efter evt. nattevagt samt fører operationsdagbog.

Du skal desuden deltage som operationsassistent ved indsættelse af HW enheder i internationale operationer samt deltage i nationale og internationale øvelser som støtte til deltagende HW enheder.

Under øvelse og internationale operationer vil du udføre de samme opgaver som i WOC, og derudover skal du kunne fungere som duty-ops assistent ved en operativ enhed under indsættelse, både nationalt og i internationale operationer.

Der lægges vægt på personlig og faglig udvikling for herved at kunne støtte dine ambitioner og ønsker om kompetenceudvikling og evt. efteruddannelse.


Om dig

Du er serviceminded og sætter en ære i, at give HW operative enheder den bedste støtte i løsningen af de operative opgaver.
Du skal kunne arbejde selvstændigt, da du under vagten, til tider, vil sidde alene og skal kunne træffe selvstændige beslutninger.

Du skal i dit daglige arbejde fungere som en aktiv medspiller i det team, der i HW er bindeleddet mellem wingens flyvende enheder og de samarbejdspartnere, der dagligt rekvirerer en effekt leveret af helikoptere eller T-17. Det er derfor at foretrække, at du har indsigt i det operative miljø og dermed besidder kendskab til planlægning og udførelse af operationer på taktisk niveau. Dette er dog ikke et krav. Det er vigtigt, at du besidder gode egenskaber inden for samarbejde og kommunikation, da du skal kunne indgå i mange forskellige relationer på forskellige niveauer.

Det er ønskeligt, at du har erfaring med X-post og flyveplaner. Derudover er det et krav, at du har brugerkvalifikationer indenfor Outlook og Sharepoint, da det er sektionens foretrukne planlægningsværktøjer.

Du skal have, eller kunne, erhverve en godkendt og registreret helbreds- og tandundersøgelse samt grundvaccination. Du skal have en godkendt træningstilstandsprøve, eller kunne gennemføre en sådan, da du er forpligtiget til, at deltage i internationale fredsskabende og fredsbevarende operationer efter behov.



Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SSG Kim Zimmermann på mail HW-A3-WOC001@mil.dk eller på 72843122.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 07. januar 2024 og samtaler forventes afholdt i uge 2-3.

Stillingen er til besættelse 01. marts 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HELICOPTER WING KARUP
Helicopter Wing Karup har en klar international profil og huser alle forsvarets helikoptere og flyvevåbnets flysikringsstyrker.

Helicopter Wing Karup træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter.

Helicopter Wing Karup støtter hæren, søværnet, Rigspolitiet, politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste.

Endvidere forestår Helicopter Wing Karup basisuddannelse af piloter til forsvaret


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954570

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet