Omstillingsparat og løsningsorienteret Identification Operator til Air Control Wing på Flyvestation Karup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du se dig selv som en afgørende del af holdet, der kontrollerer, opdager og reagerer på trusler fra luften? Så er jobbet som Identification Operator i operationsrummet hos Air Control Wing netop noget for dig.

Om os

Luftrummet over Danmark overvåges døgnet rundt - året rundt, og intet luftfartøj nærmer sig Danmark, uden at Air Control Wing opdager det. Myndigheden er en skarp operativ enhed, der står for overvågningen og kontrollen med luftrummet. Den operative opgaveløsning er støttet af en dedikeret og stærk supportenhed og logistikenhed, hvor specialiserede teams løser opgaver med alt lige fra sikkerhed og militær træning til vedligeholdelse og optimering.

Du bliver en del af en mangfoldig familie bestående af passionerede kollegaer, der hver dag bidrager med engagement og et højt fagligt niveau. Vi har et stærkt kollegafællesskab, og vi tror på, at den enkelte kan gøre en stor forskel, men at vi ved fælles styrke kan nå endnu mere.

Om stillingen

Som Identification Operator bliver din opgave at overvåge det danske luftrum, samt identificere opdagelser og rapportere disse. Alt sammen i tæt samarbejde med resten af kontrol- og varslingsteamet i operationsrummet. Som er en del af NATOs integrerede luftforsvar, arbejder du ligeledes tæt sammen med de andre NATO-enheder på tværs af grænserne. Du vil få en alsidig og afvekslende hverdag, med en stor grad af ansvar og selvstændighed.

Opgaven kan være hektisk og med højt arbejdstempo, hvor gode evner til multitasking og håndtering af pres er et ubetinget plus. Andre gange er opgaven rolig og adstadig, så hvis du er omstillingsparat, og kan trives i roen med dine kolleger, vil det også være et godt udgangspunkt.

Vi tilbyder en stilling, som er et godt springbræt til en videre karriere i Flyvevåbnet og resten af Forsvaret. Din karriereudvikling vægter vi højt og har fokus på kompetenceudvikling fra første dag. Men frem for alt vil du blive del af en unik afdeling og ikke mindst enestående kollegaer, der støtter hinanden, når det gælder.

Om dig

Har du erfaring med taktiske computerspil, hvor du både skal gennemskue modstanderen og lægge planer for din egen færden, så er jobbet som Identification Operator faktisk ikke så langt fra det du kan i forvejen. Du forventes nemlig at være i stand til at kunne tænke taktisk, hurtigt og bevare overblikket på samme tid.

Vi forventer desuden, at:
• Du har en rolig puls når det virkelig gælder
• Du har gode analytiske evner og er eminent til at finde løsninger
• Du er grundig og ansvarsbevidst i dit arbejde samt en udpræget holdspiller
• Du har let til smil, vægter samarbejde højt
• Du møder med højt humør og et ønske om at gøre en forskel - i arbejdet og for dine kollegaer

For at varetage jobbet forudsættes det, at du gennemgår specialistuddannelsen i luftrumsovervågning og suverænitetshåndhævelse, hvilket sker hos vores egen uddannelsesafdeling. Som færdiguddannet Identification Operator vil du blive fastansat som konstabel.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Bernd Bobsin Brugsch, Chef for Current Operations ved Air Control Wing på telefon 72 84 52 60, eller mail ACW-OC-001@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 28. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat 1. august 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR CONTROL WING
Air Control Wing (ACW) er en geografisk spredt operativ myndighed i Flyvevåbnet med satellitenheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Kastrup og Bornholm) med hovedsæde på Flyvestation Karup.

Døgnet rundt, året rundt, overvåger, kontrollerer og indsætter vi fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum – samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi.

ACW har brug for glade medarbejdere og her vil du vil få en vigtig og særlig rolle til at gøre en forskel. Du skal, sammen med vores arbejdsmiljøkoordinator være en af ACW drivkræfter og talerør til at skabe et godt og endnu bedre arbejdsklima i ACW.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6029948

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet