Mission Manager til Air elementet i Operationsstabens J43 Logistisk Operationssektion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med planlægning og gennemførelse af logistisk støtte til Forsvarets operationer?
Er du god til at samarbejde på tværs af kommandoer og styrelser, samtidig med at du kan koordinere, synkronisere, skabe netværk og bringe det i spil, når opgaverne skal løses?

Så er vi et stærkt team, som du kan blive en del af.

Om os

J4 er en afdeling i Operationsstaben på Flyvestation Karup og overordnet ansvarlig for den logistiske understøttelse af alle Forsvarets operationer og operative beredskaber såvel nationalt som internationalt. Afdelingen er bindeled mellem Operationsstaben/Forsvarets Operative Hovedkvarter og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og Forsvarets Sanitetskommando vedrørende den logistiske støtte til operative indsættelser og beredskaber. Afdelingen er opdelt i to sektioner: J43 Operationssektion og J45 Planlægningssektion.

J43 er sammensat af 11 erfarne medarbejdere fra Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet, hvor vi bringer de logistiske erfaringer fra alle tre værn i spil under opgaveløsningerne.
J43 gennemfører den logistiske planlægning, koordination, forberedelse, indsættelse, drift samt hjemtagning af Forsvarets styrkebidrag primært i forbindelse med internationale operationer.

Forsvarets nationale og internationale engagement medfører, at vi lægger vægt på fleksibilitet, og at vi støtter hinanden på tværs af sektionen, når det er nødvendigt. Vi har en uformel omgangstone med respekt for hinandens fagområder, da det anses for en forudsætning for at et professionelt og effektivt arbejdsmiljø.

J43 er ansvarlig for at sikre en effektiv og ressourcebevist logistisk støtte til soldater i internationale operationer, hvorfor kontrol og kritisk sans kommer i spil. J43 skal forestå den logistiske understøttelse af de operative krav, og hvordan kapaciteter fra enten Forsvaret eller eksterne myndigheder og organisationer tilvejebringes. Den kontinuerlige understøttelse af meget forskellige operationer stiller krav om militærfaglig indsigt og forståelse.

Om stillingen

Du vil indgå som sagsbehandler og mission managere i Air elementet sammen med fire andre medarbejdere. Dine primære arbejdsområder vil være at fokusere på logistikken for luftkapaciteten ved operationer og beredskaber. Da elementet driver støtten til Ukraine, forventes også arbejdsopgaver indenfor dette arbejdsområde.

Du kan forvente at skulle indgå i operative planlægningsgrupper på operativt niveau, og som mission manager for en mission, vil du være det logistiske omdrejningspunkt og den primære kontaktperson for missionen. Du vil derfor have vigtige opgaver i at skabe og vedligeholde et godt netværk og samarbejde med Forsvarets myndigheder og udsendte enheder.

Der vil være rejseaktivitet forbundet med stillingen i forbindelse med besøg ved udsendte enheder samt i forbindelse med mødeaktivitet i ind- og udland.
Der er mulighed for hjemmearbejde og en stor grad af frihed under ansvar. Herudover vil der være mulighed for afklaring og/eller at kombinere arbejdet med et sideløbende studie.

Vi prioriterer en god balance mellem arbejdsliv og fritid, hvor det aftales, hvordan der bliver skabt de bedst mulige arbejdsvilkår for den enkelte.

”Som nystartet i Mission Manager i Operationsstabens J43, er jeg blevet del af en afdeling, hvor man træder direkte ind i det logistiske maskinrum. Man oplever hurtigt, at logistisk fleksibilitet og rettidig omhu skaber operativ effektivitet.
J43 yder støtte til kollegaer og samarbejdspartnere steder hvor solen står højt, bølgen har hvid top, sneen knitre under støvlerne og hvor vinden suser i træerne, hvilket til tider udfordre den logistiske understøttelse.
Det afspejlede sig også i mine første opgaver, som blandt andet var understøttelse af en NATO-øvelse i nord Norge, uddannelse af ukrainske soldater i Storbritannien og luftovervågning af migrantstrømninger i syd Europa, som alle kræver et forskelligt logistisk set up. Hertil var jeg godt hjulpet i J43, da vi besidder en diversitet, hvilket er til gavn når vi spare på tværs af afdelingen. Vi har hver især, en rygsæk fyldt med erfaringer som vi bringer i spil.
Jeg glæder mig til, at være en del af afdelingen i mange år og udvikle mine logistiske kompetencer.”
-Citat fra Mission Manager


Om dig

Du er kaptajn eller major M322 i Flyvevåbnet. Det vigtigste i forhold til at bestride stillingen er, at du har gå-på-mod og lyst til at arbejde med operativ logistik. Det er en fordel i stillingen, men ikke et krav, at du har erfaring med planlægning og gennemførelse af operationer på det logistiske område.

Det er en fordel, hvis du har et bredt kendskab til Forsvarets og Flyvevåbnets organisation, samt opgaveløsning. Du skal kunne arbejde selvstændigt og kunne indgå i samarbejde med sektionens andre medarbejdere. Det forventes, at du besidder gode evner inden for kommunikation, planlægning og styring. Herudover forventes det, at du er ansvarsfuld, imødekommende og har en interesse i at sikre de bedst mulige forhold for de indsatte soldater under hensyn til Forsvarets samlede opgaveløsning.

Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner – både på dansk og engelsk.

En af dine vigtigste kvalifikationer er dit helhedssyn, hvor du formår at inddrage alle interessenters bidrag til de logistisk valg ind i opgaveløsningerne.

Som person er du engageret, kreativ og målrettet. Du er et eksempel til efterfølgelse og tilpasser din ledelsesstil situationsbestemt. Du er klar til at deltage i mange forskelligartede aktiviteter, hvor du i kortere perioder skal være på tjenesterejse til missionsområderne. Du er klar til at træde i karakter og tage ansvar.

Ansættelsesvilkår

Tjenesten er med fast tjenestested i Karup.

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef J43 oberstløjtnant Søren Kyrval på telefon +45 22749682 eller FIIN: FKO-O-CHJ43.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 15. maj 2024, samtaler forventes afholdt uge 20/21. Tiltrædelse forventet omkring sommeren 2024.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6031550

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet