Meteorologer søges til DMI’s vejrtjeneste i Karup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at løfte en samfundskritisk opgave og rådgive Forsvaret med meteorologisk information til anvendelse af særligt Flyvevåbnet på øvelser og missioner og vil du være med til at redde liv? Som meteorolog giver du vitale input til søredningsoperationer, mens de foregår. Er du samtidig god til at videreformidle viden og kompleks information, så læs her! Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) søger lige nu meteorologer eller ansøgere, der ønsker at uddanne sig til meteorolog, til Flyvestation Karup.

DMI er Regeringens klimavidenskabelige rådgiver og betjener samfundet med meteorologisk viden og data inden for Danmark, Færøerne og Grønland. DMI forsyner desuden Forsvaret med meteorologiske oplysninger til planlægning og gennemførelse af militære operationer. DMI har vejrtjenester ved visse militære tjenestesteder og den løbende rådgivning af Forsvaret er derfor en kerneopgave. Du vil som meteorolog komme til at analysere øjeblikkelige vejrsituationer, både lokalt og regionalt, og udsende vejrudsigter til brug for samfundet, beredskabet og ikke mindst Forsvaret. Når vejret bliver farligt er DMI som varslingsmyndighed ansvarlig for at varsle samfundet og indgå i tæt dialog med beredskabet for at sikre samfundsværdier. Jobbet som meteorolog giver dig samtidig mulighed for at betjene den civile luftfart i Danmark og Grønland.

Om jobbet Som meteorolog er du med til at overvåge vejret og havet døgnet rundt - året rundt - med henblik på at understøtte Forsvaret med meteorologisk viden og rådgivning i forbindelse med planlægning og gennemførelse af øvelser og missioner, herunder særligt Flyvevåbnet. Skiftende arbejdstider er en del af jobbet. Til gengæld er arbejdet både afvekslende, udfordrende og kreativt med højt til loftet og plads til den enkelte. Du vil indgå i et skiftende vagthold med både nye og erfarne meteorologer, der i fællesskab løser de mange opgaver via tæt dialog og sparring.

Du vil også have mulighed for at indgå i udviklingsopgaver og projekter med henblik på at udvikle DMI’s services og arbejdsgange. En væsentlig del af udviklingsarbejdet sker med henblik på at følge samfundets digitalisering og øge anvendelsen af automatiserede værktøjer. Udviklingsarbejdet udgør samtidig din mulighed for at specialisere dig inden for fx anvendelse af satellit-, model- eller radardata og kunstig intelligens eller udvikle specifikke produkter i henhold til brugernes behov. Udviklingsopgaverne er således med til at udvikle dig og dine kompetencer.

For at lykkes godt i jobbet, er det en forudsætning at være serviceminded og at have gode kommunikations- og formidlingsevner, da det er meteorologens fornemmeste job at formidle resultaterne videre på en forståelig måde, der er afstemt modtagerens behov.

Ansættelsen indebærer ca. 6 måneders uddannelse i teoretiske og praktiske emner. Efter endt uddannelse vil du få en grundig sidemandsoplæring før du bliver en del af vagholdet og får selvstændige vagter.

Arbejdsområdet efter færdiguddannelsen vil hovedsageligt være:

  • Udarbejdelse af vejrudsigter
  • Rådgive Forsvaret om meteorologiske og oceanografiske forhold
  • Medvirken til meteorologisk støtte i National Maritime Operations Centre
  • Briefing og rådgivning af Forsvarets enheder, særligt Flyvevåbnet og i forbindelse med Search and Rescue operationer
Der vil også være mulighed for at tegne kontrakt med forsvaret og derigennem bidrage som meteorolog på Forsvarets internationale missoner. Det er dog en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes af forsvaret, samt har et gyldigt B-kørekort.

Arbejdet foregår primært fra DMI's vejrtjeneste på flyvestationen i Karup og lejlighedsvis fra flyvestation i Skrydstrup i forbindelse med forsvarets natflyvninger. Som meteorolog vil du i perioder skulle udsendes til DMI's vejrtjeneste i Nuuk i Grønland ved Arktisk Kommando. Udsendelse til Grønland sker efter et turnusprincip og under videst muligt hensyn til din private situation.

DMI søger aktuelt også meteorologer til DMI’s vejrtjeneste i København. Stillingsopslaget til meteorologholdet i København kan findes her:

Meteorologer søges til DMI’s vejrtjeneste i København

Om dig For at komme i betragtning skal du pr. 1. juli 2023 som minimum have opnået en B.Sc. grad inden for naturvidenskab (for eksempel geografi, geologi, fysik-geofysik eller lignende). Der vil blive lagt stor vægt på, i hvilket omfang ansøgere har gennemført specialiseringskurser på universitetsniveau i geofysik og meteorologi - jo flere, desto bedre - eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer.

De udvalgte kandidater gennemgår et uddannelsesforløb på ca. 6 måneder, hvoraf undervisningen omfatter meteorologi rettet mod praktiske meteorologopgaver. Uddannelsen vil blive afsluttet med en bedømmelse af den enkelte og den fortsatte ansættelse vil være afhængig af et positivt resultat.

Undervisning foregår i København sammen med andre nyansatte meteorologer, du vil derfor blive udstationeret til København i uddannelsesperioden. Sidemandsoplæringen vil foregå i Karup.

Din afdeling Arbejdet vil foregå fra DMI’s enhed for Militære Varsler og Vejrudsigter med ca. 25 kolleger på Flyvestation Karup og Skrydstrup. Enheden er en del af Afdelingen for Vejr og Varsler, der tillige omfatter enheden Civile Varsler og Vejrudsigter og DMI’s Arktiske Vejr- og Istjeneste, hvoraf udarbejdelsen af analyse af havisen er lokaliseret i København, mens opgaverne relateret til udsendelse af vejrudsigter og varsler for Grønland er lokaliseret i Nuuk. Afdelingen Vejr og Varsler består af lidt over 80 medarbejdere og ledere.

Om DMI DMI er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. DMI er regeringens klimavidenskabelige rådgiver, som skaber og formidler viden om vejr, klima og hav til rigsfællesskabet. DMI’s varsler, vejrudsigter og services sikrer liv og infrastruktur og skaber grundlag for planlægning i et klima under forandring. Som myndighed inden for vejr, klima og hav varetager DMI den meteorologiske betjening af forsvaret, beredskabet samt den civile luft- og skibsfart i Danmark og Grønland. DMI er en af de ældste statslige institutioner i Danmark og kunne sidste år fejre 150 års jubilæum.

Vi er ca. 330 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder på Lyngbyvej i København. I november 2023 flyttes DMI 400 meter over til nye lokaler i Sankt Kjelds Gård på Østerbro, hvor indretningen giver anledning til en aktivitetsbaseret arbejdsform.

Kom og mød os! Vi vil gerne i kontakt og dialog med potentielle ansøgere. Har du lyst til at hilse på os inden du sender din ansøgning? Så kom forbi til åbent hus den 26. juni kl. 14.00 til 16.00, hvor du kan se DMI, høre om jobbet, se vejrtjenesten og få en uformel snak med din måske kommende chef og kollegaer. Tilmeld dig hos Peter Thomasen på pht@dmi.dk senest den 20. juni 2023. Vi bor på Lyngbyvej 100 på Østerbro i København med praktisk beliggenhed ved Ryparkens S-togsstation.

Vi kan ikke tilbyde åbent hus på Flyvestation Karup, så du er meget velkommen i København for at høre om DMI, afdelingen og selve jobbet, samt møde kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst med CO10. Såfremt ansættelsen er betinget af, at du skal sikkerhedsgodkendes, skal du kunne opretholde godkendelsen under hele ansættelsen. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedsleder for Militære Varsler og Vejrudsigter, Kristian Thestrup på tlf. 20 37 60 05 eller mail krt@dmi.dk.

Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund.

Ansøgning Send din motiverede ansøgning, CV og eksamensbeviser, så vi har det senest onsdag d. 28. juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 25 og 26. En eventuel samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave. Invitation til samtale vil ske via mail.

Stillingen er til besættelse fra d. 1. september 2023.

For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen", og følge instruktionerne

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

DMI - Karup, Herningvej 30, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169445&DepartmentId=10151&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842126

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet