BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til, at udarbejde meteorologisk information til støtte for Forsvaret i hele Rigsfællesskabet og vil du grundlæggende gøre en forskel der sikrer, at Flyvevåbnet kan gennemføre operationer? Er du samtidig god til, at videreformidle viden og resultater, så læs her! Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) søger lige nu 6-8 meteorologer til Flyvestation Karup til støtte for Forsvaret, særligt Flyvevåbnet.
Om os På DMI betjener vi samfundet med meteorologisk viden og data inden for Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum. Du vil derfor som meteorolog komme til at analysere øjeblikkelige vejrsituationer, både lokalt og regionalt, og udsende vejrudsigter og varsler om farligt vejr til samfundet, baseret på en stor mængde observationer og målinger om vind, sigtbarhed, skyer, lufttryk, luftfugtighed, temperatur, nedbør m.v.
Om jobbet Stillingen er i DMI´s enhed for Militære Varsler og Vejrudsigter med ca. 25 kolleger, der er en del af Afdelingen for Vejr og Varsler. Vejr og Varsler omfatter enheden Civile Varsler og Vejrudsigter og DMI´s Arktiske Vejr- og Istjeneste. Opgaverne relateret til udsendelse af vejrudsigter og varsler for Grønland, ligger i Nuuk i Grønland. I alt rummer afdelingen lidt over 90 medarbejdere og ledere.
Som meteorolog skal du være med til at overvåge vejret og havet døgnet rundt - året rundt, og udarbejde vejrudsigter til støtte for Forsvaret. Du indgå i et skiftende vagthold med både nye og erfarne meteorologer, så skiftende arbejdstider er en del af jobbet.
Din arbejdsopgaver er afvekslende, udfordrende og udviklende med højt til loftet, hvor vi vægter plads til den enkelte.
Ansættelsen indebærer ca. 7 måneders uddannelse i teoretiske og praktiske emner. Efter endt uddannelse vil du få en grundig sidemandsoplæring, før du bliver en del af vagholdet med egne selvstændige vagter.
Arbejdsområdet efter færdiguddannelsen vil hovedsageligt være:
- Udarbejdelse af informationer til Forsvaret vedr. meteorologiske og oceanografiske forhold
- Vejrudsigter til forsvaret
- Briefing og rådgivning af Forsvarets enheder, specielt Flyvevåbnet
- Briefing og rådgivning af Forsvarets enheder i forbindelse med Search and Rescue operationer
- Samarbejde og koordination med afdelingens øvrige enheder
- Løbende faglige og andre dialoger med DMI´s IT og forskere, der støtter med data, systemer og modeller i et meget internationalt samarbejde.
Som meteorolog vil der også være perioder, hvor man vil blive udstationeret til DMI's vejrtjeneste i Nuuk i Grønland. Du skal derfor forvente en udstationering inden for de første tre til fire år, som du selv er med til at planlægge. Varighederne af udstationeringerne varierer og der er mulighed for at tage familien med et år til Nuuk.
Uddannelsesforløbet De udvalgte kandidater skal gennemgå et uddannelsesforløb på ca. 7 måneder, hvoraf undervisningen omfatter meteorologi rettet mod praktiske meteorologopgaver. Uddannelsen vil blive afsluttet med en bedømmelse af den enkelte og den fortsatte ansættelse vil være afhængig af et positivt resultat.
Undervisningen foregår i København, sammen med andre nyansatte meteorologer, du vil derfor blive udstationeret til København i uddannelsesperioden. Sidemandsoplæringen vil foregå i Karup.
Om dig For at komme i betragtning skal du pr. 1. juli 2024 have opnået, som minimum, en B.Sc. grad inden for naturvidenskab. Der vil blive lagt stor vægt på, i hvilket omfang du har gennemført specialiseringskurser på universitetsniveau i geofysik og meteorologi, jo flere jo bedre, eller har opnået tilsvarende kvalifikationer på anden måde.
For at lykkes godt i jobbet, er det en forudsætning, at du har gode kommunikations- og formidlingsevner, da det er meteorologens fornemmeste job at formidle resultaterne videre til piloter, operationscentre, myndigheder og borgere.
Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 37 timer ugentlig.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst med CO10 og organisationsaftale for visse bachelorer ved DMI. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Det er en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde godkendelsen under hele ansættelsen. Ligeledes er det en forudsætning, at du har et gyldigt B-kørekort.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Enhedsleder Kristian Thestrup, telefon 20 37 60 05 eller krt@dmi.dk med emnet ”Spørgsmål til Stilling”
Der er mulighed for at tegne en reservekontrakt med forsvaret, som kampmeteorolog og derigennem bidrage i internationale missoner, når forsvaret udsender enheder som har behov for meteorologisk støtte til missionen.
Ansøgning Send din motiverede ansøgning, CV og eksamensbeviser, så vi har det senest d. 20. maj 2024.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 21 og 22. En eventuel samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave. Invitation til samtale vil ske via mail.
Stillingen er til besættelse fra d. 1. september 2024 på Flyvestation Karup.
For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen".
DMI søger også tilsvarende stilling til DMI’s vejrtjeneste i København. Stillingsopslaget til meteorologholdet kan findes her: Meteorologer søges til DMI’s vejrtjeneste i København
Kom og mød os til åbent hus! Vi vil gerne i kontakt og dialog med potentielle ansøgere. Har du lyst til at hilse på os inden du sender din ansøgning? Så kom forbi til åbent hus den 13. maj kl. 14.00 til 15.30, hvor du kan se DMI, høre om jobbet, se vejrtjenesten og få en uformel snak med din måske kommende chef og kollegaer.
Tilmeld dig hos Bjørn Otkjær på bjo@dmi.dk senest den 8. maj 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
DMI - Karup, Herningvej, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032647