BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvis du vil være en del af et engageret team, der varetager den overordnede koordination af uddannelsesvirksomheden i Hæren og er indstillet på at yde en indsats for at optimere uddannelsen ved Hærens enheder, er du måske den medarbejder vi søger.
Om os
Hærkommandoens væsentligste opgave er at opstille og uddanne landmilitære kapaciteter til indsættelse og beredskab. Uddannelsessektionen(G7), som du vil blive en del af, består af fire elementer; Enkeltmand- og Kursuselementet, Internationalt samarbejdselement, Enhedsuddannelseselement og Simulationselementet. Uddannelsessektionen er ansvarlig for den overordnede planlægning af uddannelse og aktiviteter i Hæren og giver direktiver og befalinger for uddannelsesvirksomheden og koordinerer uddannelse mellem Hærens interne myndigheder og i forhold til eksterne samarbejdspartnere.
Din funktion er placeret direkte under chef/næstkommanderende for uddannelsessektionen og løser derfor opgaver på tværs af de fire elementer.
I hverdagen samarbejder Uddannelsessektionen med de andre sektioner i Hærkommandoen, med Hærens myndigheder, med internationale samarbejdspartnere og med de øvrige dele af Forsvarskommandoen og Forsvarets øvrige styrelser.
Vi kan tilbyde en udfordrende hverdag i et spændende og dynamisk miljø, hvor der løbende kommer nye opgaver, der skal løses. Vi lægger vægt på, at den enkelte medarbejder byder ind med sine kompetencer til gavn for helheden.
Om stillingen
Dine arbejdsområder vil blive sammensat i forhold til baggrund og kompetencer, men omfatter i udgangspunktet:
- Kontrol af uddannelsesgrundlaget ved Hærens enheder
- Bidrag til udfærdigelse af nye uddannelsesbestemmelser og – direktiver
- Projektopgaver vedr. uddannelsesvirksomheden efter nærmere direktiv fra chef eller næstkommanderende i G7
- Bidrag til implementering af forsvarsforlig ifht. uddannelsesområdet
- Bidrag til G7 uddannelsesprogram for Hærens enheder (bilag til Hærkommandoens årsbefaling)
- Deltagelse i diverse arbejdsgrupper omhandlende uddannelse
- Koordination af køreskoleuddannelsen i Forsvaret
- Koordination af det interne budget i G7
- Bidrag til G7 input til Forsvarets forvaltningsgrundlag
- Deltagelse i besøg ved Hærens myndigheder – herunder kontakt- og kontrolbesøg
- Sekretærvirke i AG UDD og i den forbindelse forberedelse af møder og efterfølgende behandling af aktioner
Ud over nogle faste aktiviteter, er der som udgangspunkt stort råderum og fleksibilitet, både hvad angår afholdelse af friheder samt hjemmearbejde.
Om dig
Du er kaptajn og brænder for at gøre en forskel for Hærens uddannelse af soldater.
Du har kendskab til Hærens organisation, specifikt inden for uddannelsesområdet, og du er bekendt med vilkårene ved de operative enheder, således at du kan bidrage substantielt inden for dit primære ansvarsområde.
Det vil være en fordel, hvis du har et godt netværk i Forsvarets uddannelsessøjle, så du inddrager de forskellige synspunkter, inden der træffes en endelig beslutning.
Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, og du har gode evner inden for planlægning og styring.
Det er vigtigt, at du som person er både robust og energisk, og at du sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet.
Du er selvstændig, omstillingsparat og arbejder velstruktureret.
Stillingen kan søges af M321 kaptajner, herunder de som ønsker optagelse på VUT II/L eller af den erfarne M321 som sigter imod personlig udnævnelse til major (M322).
Såfremt du er i slutningen af din karriere, kan der efter ønske ske ansættelse med en lavere ugentlig arbejdstid (eksempelvis 29 timer). Såfremt dette bliver aktuelt, vil nogle af stillingens opgaver udgå.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for uddannelsessektionen; oberstløjtnant Jesper Møller-Pedersen på telefon 2466 5661 eller ved næstkommanderende i uddannelsessektionen; major Lise Nybæk, på telefon 7281 1827.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Boye ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CAB@mil.dk, eller telefon 7281 9192.
Ansøgningsfristen er den 28. januar 2024 og vi forventer at gennemføre samtaler i Karup snarest efter ansøgningsfristens udløb.
Stillingen besættes snarest herefter.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link, hvor du vedhæfter ansøgning og CV. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967501